Her er en lille nem ide til årets gaveindpakning. Ideen er især god hvis den gave man giver består af mange små gaver.
Pak hver gave ind hver for sig og hæng dem op på en julet gren. Pynt eventuelt lidt ekstra med julepynt, kogler eller smukke bånd.
Info:
Gaver er pakket ind i silkepapir og hængt på en fyrregren. De små lærkekogler er sat fast på pakkerne med små stykker ståltråd. Fuglen er købt i New York.
Kreativ gaveindpakning: De sidste seks dage af december tænker jeg at jeg hver dag vil vise en gaveindpaknings ide. Det kan fx være ideer til hjemmelavede til og fra kort, pakkepynt eller hvad jeg nu finder på.
Tanken er at det med tiden skal blive til en slags julekalender på samme måde som børnenes kreative julekalender. Den nye julekalender kalder jeg for julegave indpakning (fordi jeg allerede har en kategori, der dækker kreativ gaveindpakning året rundt).
Detsværre løb tiden helt fra mig (som den jo gør i slutningen af december). Derfor var det temligt mørkt da jeg endelig nåede til at nappe et par billeder af årets første gaveindpakning.
Super kreativt og meget smukke gaver. Fotoet er smukt og klart :-D
Posted by: gitte blinkilde | December 18, 2013 at 10:35 PM
Kære Gitte
TAK. Fotoet er nu ikke som det kunne have været. Der var simpelthen kun lys til meget lille dybteskarphed og selvom det kan være fint så ville det have været bedre med en lille smule mere dybte. Desuden er billederne efterredigeret så der kom mere lys i dem.
Ideen er jeg til gengæld glad for. Jeg brugte den også til min søns gave til klassen (der var to små ting) og han var bare så stolt af den gave og af at de andre børn sagde at den var flot.
Posted by: Marina | December 18, 2013 at 10:51 PM