Nogle gange tror jeg den drillenisse kender mine børn bedre end jeg selv gør det. Nu gik jeg fx og var sikker på at alle børn havde de ekstra tykke vinterhansker klar i skuffen fra sidste år, men nissen vidste bedre.
Se nemlig hvad der hang på lampen da vi kom ned i stuen i morges: To forskellige hansker. Pigerne blev rigtigt glade for det viste sig sørme at begge pigerne havde mistet deres vinterhansker og da de selv skal til lommerne efter nye hvis de smidder dem væk var det ikke noget de havde talt så højt om.
Nu gik den vilde jagt så efter makkerne til hanskerne og de var ingen steder at hitte. Efter lang tids søgen gav pigerne op og gav sig til at dække bord. Sørme så om ikke den ene hanske var bundet til rugbrødet med en stor rød sløjfe. Den anden hanske var stadigt væk og blev først fundet da faren kom ind til morgenmad og ville hælde havregryn op. Der kom nemlig slet ingen havregryn ud af den fyldte pose, men da han kikkede ned i posen kunne han til stor fryd for Anna samle hendes anden nye hanske op.
Og nisseløjerne fortsatte for var det ikke som om farens taske bulede lidt mærkeligt? Sørme så nede i tasken lå tykke nis og en masse mandariner. Mon ikke det havde set tosset ud hvis den taske var blevet åbnet til morgenmødet?
Og sådan kom dagen decemberfestligt i gang med nisseløjer og uventede gaver. Det er ikke nemt at opdrage børn til økonomisk konsekvens når man har sådan en nisse boende....
Klik her for at se den store oversigt med masser af nissedrillerier både derhjemme og på arbejdet.
Hahaha, åh for pokker da. SIkke dog en kærlig og omsorgsfuld drillenisse I har jer derhjemme ;-)
Posted by: Stinemor | December 03, 2013 at 09:22 PM
Kære Stinemor. Nu har vi haft drillenisser i 10 år og det er ikke lige let for den lille nisse at hitte på nyt hvert år og især ikke at finde på noget som også den store teenager synes er lidt sjovt. Denne morgen blev alle virkeligt glade (selv faren, der sad og rystede posen i forundring). Drillenissen havde fået lidt hjælp til farens taske af min søn (der som den eneste havde styr på sine hansker). Om mit lidt skrappe forhold til deres hansker kan jeg sige at det er nødvendigt, for hvis ikke det har en konsekvens at de smider de dyre hansker væk kan jeg bruge hele husholdningsbudgettet til det. De små billige cykelhasker (som vi kalder tryllehanskerne) får de derimod i bundter. Nu holdt hanskerne trods alt hele sidste vinter så det var vel på en måde ok at drillenissen hjalp pigerne lidt i den dyre juletid.
Posted by: Marina | December 04, 2013 at 08:46 AM