Nissestress

Vi elsker vores hitpåsomme husnisse og børnene kan ikke forestille sig en jul uden drillenisse. Alligevel har jeg ikke samme varme følelser for de nisser, der uanmeldt dumper ind af døren på besøg fra børnehaven eller skole. Jeg synes stadigt at det er en sjov leg, men jeg synes også at der går stress og præstations konkurence i det der ellers kan være så hyggeligt og jeg ville faktisk så mindeligt ønske at man kunne få at vide hvilke dage man kunne vente besøg af børnehaven/skolens drillenisse.

Man kan nemlig sige meget om vores husnisse og dens konstante drillerier, men faktisk er han god nok på bunden. Han driller således altid på de dage hvor der er plads i kalenderen og typisk med noget, der sådan lige passer ind. Han maler på vinduer, der alligevel skal pudses og sviner gulve, der trænger til en omgang støvsugning. Han fylder køleskabet med bamser eller bøger på dage hvor det er tomt og han kommer med små gaver på dage hvor ungerne trænger til opmuntring. 

Nå men idag da jeg hentede Anna var hun kisteglad, fordi hun skulle have klassens nisse med hjem. I det mindste var det et fremskridt i forhold til sidste år hvor hun simplethen hadede klassens nisse, fordi hun opfattede den som en dårlig kopi af den nisse hun oprigtigt troede boede inde bag nissedøren. I år var hun bare glad og glædede sig til masser af narrestreger. Hele vejen hjem gennem den kolde vinterregn sang hun glad decembersange og så kan man jo ikke andet end at blive i godt humør.

Nu er det sådan med klassens nisse at børnene skal skrive og tegne om dens narrestreger og læse op for klassen næste morgen. En god og pædagisk ide, men også lidt upraktisk, fordi det betyder at nissen helst skal have lavet en masse sjov inden aftenmaden sættes på bordet, sådan at barnet efter aftensmaden kan få skrevet det ned i nissebogen. Tilmed havde Anna maddag så tiden var knap. Heldigvis kunne hun overtales til at sætte nissen ved nissedøren og heldigvis sad storebroren lige i nærheden og skrev på en bograpport. 

Storebror har altid været en god nisseven og måske var det med hans hjælp at nissen fik lavet en hel masse ballade, mens Anna og jeg stod ude i køknet. Ihvertfald lykkes det nissen at flytte rundt i underetagen og gang på gang rode sig ind i problemer.

Den startede med at male hjerter og beskeder på spejlet i badeværelset. Den brugte tandpasta (nok fordi det var det eneste den sådan lige havde ved hånden).

Bagefter hængte den alle Annas underbukser op på trappen og mens Anna fnisende gik i gang med at ryde op, blev den sørme væk igen.

Da Anna hittede nissen var den igang med at lave en sneengel i kagekrymmel midt på køkkenbordet og den havde også lagt småkager frem som Anna kunne pynte. Anna pyntede småkager og delte ud og sørme så om ikke nissen var væk igen. 

Efter en del leden fandt Anna nissen i sofaen sammen med børnenes gavenisser. Klassens nisse var helt viklet ind i tojletpapir og det forstod man godt når man så trappen, der var helt spærret af masser af tojletpapir.

Så var det endelig aftensmadstid og der faldt ro over nissen, både mens vi spiste, bagefter da vi havde arbejdestid og heldigvis også mens Anna skrev i nissebogen (se selv hvor stille den sidder på billedet). 

Jeg åndende lettet op, men tænk jer nissen var slet ikke færdig med sine drillerier for da Annas storesøster kom hjem var nissen igen klar på narrestreger. Mens Anna sov flyttede nissen på magisk vis Anna fra sengen og ind i den hule som Anna for et par dage siden byggede af papkasser. Den spærrede også indgangen til hulen med masser af bånd som hun må kæmpe sig ud af i morgen tidligt. 

Endeligt tænkte nissen vel at den fortjente en belønning, for tror I ikke at hun huggede morgendagens chokolade i chokoladekalenderen og efterfølgende besluttede sig for at tage et rigtigt karamel-jule-bad sammen med tykke nisse?

PUHA. Med sådan et aktivitetsniveau er der ikke noget at sige til at man kan få nissestress.....

Klik her for mange flere ideer til nisse tricks.  Det misker nemlig nissestressen at være lidt forberedt og have tænkt på et par tricks man forestiller sig at nissen kunne finde på. Man skal hellere ikke tænke at det nødvendigvis skal være nye tricks. Børnene synes kun det er sjovt hvis nissen gør nogle af de samme ting som sidste år, eller som den gjorde hjemme hos de andre børn.

Comments

[Camilla]

Åhh ja..... Man kan få helt stress og præstationsangst bare ved tanken om nissebesøg! Sådan havde jeg det også da Nanna i torsdags havde æren af at børnehavenissen med hjem! "Heldigvis" havde hun den under skarpt opsyn indtil vi skullle spise! Så det var først da hun sov, den kunne komme til at lave ballade! Men ved du hvad, den havde flettet Nannas hår i den ene side af hovedet, og smidt stolene op på spisebordet! Nanna var kisteglad over en "ny" slags drillerier og havde fletningerne i håret indtil denne morgen:-)

[Miri]

Du godeste, den nisse har vist svært ved at sidde stille og bare være :)
Jeg ville få præsentationsangst ved dens besøg !

[Heidi]

Jeg får næste nissestress bare af, at læse om sådan en freak.

(Men den er godt nok hurtig, hylesjov og meget, meget opfindsom)
Alligevel er jeg lidt glad for at den slags påtvungen nisse-på-trip ikke var opfundet, da mine (store) børn gik i børnehaven.
Den havde såmændt nok også kedet sig så meget, at den ikke var kommet igen.....men i år vil jeg gerne være med i klubben af nissedørs-indehavere, så en fin dør er ved at være færdig.
Jeps, hjemme hos mig er nisserne både kedelige og lidt sene i optrækket

[Frøken Tina]

Den er godt nok også temmelig vild den nisse! Kan dog give dig ret i at det ville være rart med forberedelse!
Her er der ingen, der forventer at den driller, men tilgengæld driller vores husnisse. Karamelbad i en stegeso - kanon!

[Ninette]

Når vi boede i Köbenhavn gik vores äldste sön i en börnehave med mange börn fra forskellige lande, så drillenissen drillede ikke särligt meget når han var hjemme hos forskellige familier der ligesom os ikke havde förstået at det jo var en "drille"nisse der var flyttet ind, troede kun at det var en almindelig nisse som måtte väre med og göre tingene sammen med familien. Hvilket også gjorde prestationsniveauet rät lavt, heldigvis!
Vores nisse der bor bag nissedören er heller ikke en drillenisse, men hvis han var det ville det väre godt med en sådan liste! Jeg har overhovedet ikke overskud til at lave nye drillerier hver dag, men husenissen giver börnene små gaver indimellem hvilket er lige min prestationsniveau lige nu.

[Camilla]

Kan sagtens følge dig at det kan give præstationsangst. Men du har da godt nok heller ikke holdt igen! Tænker lidt at i forældre selv sætter niveauet for hvor lidt eller meget der skal ske. Jo mere den ene forældre gør jo mere kan den næste føle sig presset til at skulle gøre.

[Marina]

TAK for alle jeres dejlige kommentarer. Jeg løber i cirkler rundt om mig selv idag... I aften vender jeg tilbage og svare hver enkel af jer.

[Marina]

Kære Camilla

Å hvor er det en sød ide jeres nisse fandt på. Helt perfekt fordi det både er lidt frækt, meget kærligt og lidt mystisk. Kan godt forstå at hun beholdt fletningerne så længe.

Nisser man har med hjem fra børnehaven eller skolen skal efter min beskedne mening bare hygge sig med familien og så lave sjov når barnet sover. Det er jo detsværre ikke muligt sådan som det fungerer i min datters klasse, for der SKAL være stof nok til at der er noget at skrive tre sider om inden sengetid og det sætter helt andeledes stort pres på tingene.

Heldigvis er min søn (som jeg skrev) en erfaren nisseven og jeg tror slet ikke at Anna opdagede at han flyttede sig fra bograpporten, selvom det ellers var lige bag hende.

Det var min tanke at nissedrillerierne skulle blive ved det der skete inden spisetid, men storesøsteren følte sig simpelthen SÅ snydt da hun kom hjem fra glaskunst og så måtte nissen jo drille lidt mere....

[Marina]

Kære Miri

Jeg tror ikke det ligger i drillenissers væsen at sidde stille og bare være.

Godt det samme for denne nisse havde jo kun omkring 1 1/2 time til at lave så meget sjov at der var noget at skrive om og havde den givet sig tid til bare at slappe af var det vist blevet en tynd rapport....

[Marina]

Kære Heidi.

Jeg synes det lyder som nogle hyggelige nisser. MIne store havde hellere aldrig nisser med hjem hverken fra skole eller børnehave, men i de år vi boede på Fejø ville det jo også have været noget rod. På Fejø havde vi jo kun én drillenissse, der drillede alle børnene (nogle gange med det samme i alle husene) og ham kunne man jo ikke have sendt med forskellige børn hjem på skift. Til gengæld var han en overgang også flik til at drille henne i skolen og børnehuset og det var fantastisk hyggeligt.

Nissedøren er simpelthen så hyggelig. Jeg nyder at Anna går og pynter op derhenne og også meget at lave forskellige små scener udenfor døren. I nat tror jeg fx at nissen skal hente juletræ....

[Marina]

Kære Tina

Tak for din søde kommentar. Det var min ældste datter der fandt på at hjælpe nissen med karamelbadet (og alt det andet der skete efter sengetid). Det er da kært....

Min pointe var netop det samme som du skriver her. En husnisse kan drille når det passer mens det er rigtigt dejligt hvis børnehaven/skolens nisse kan tage det med ro. Det kunne vores så ikke, dels fordi der var en nisserapport at aflægge og dels fordi de store slet ikke kunne stå for fristelsen til at hjælpe nissen lidt.

[Marina]

Kære Ninette

Jeg tror drillenisser der kommer med hjem fra skole eller børnehave er et voksende fænomen i Danmark og børnene ELSKER det, netop fordi man leger med alt det man ellers ikke må. Det er da også fantastisk og derfor er jeg en stor nissefan når drillerierne kan foregå på vores præmisser.

Det jeg ikke er så glad for er (som jeg skriver) at der skal skrives tre siders rapport om nissens drillerier, der skal læses op næste morgen. På den måde skal det hele jo foregå inden aftensmad og det er jo stort set umuligt hvis man ikke får lidt hjælp af en sej storebror.

Nå men vi havde det rigtigt sjovt med nissen og det kan jeg høre at alle de andre børn i klassen også har. De elsker simpelthen de nisser og hygger sig meget med at snakke om alle de sjove ting nisserne har lavet hjemme hos de andre i klassen.

Det gode ved at have en husnisse som I har er jo at man helt selv kan styre hvordan det skal foregå og hvis du ikke synes at drillerierne er sjove, jammen så er de bare ikke sjove og så skal du da selvfølgelig ikke bøvle med dem.

[Marina]

Kære Camilla.

Du har ret og du rammer selvfølgelig et ømt punkt hos mig så jeg har tænkt meget over din kommentar.

For det første kan jeg godt se at indlægget på en måde er selvmodsigende. Det jeg gerne ville sige med det var at selv en stor nissefan som mig kan få præstationsangst når der skal drilles tilstrækkeligt til en rapport inden for et ganske kort tidsrum. Jeg synes ikke at det giver forældrene tilstrækkelig mulighed for faktisk at have det sjovt med legen og det er synd, for det er faktisk rigtigt hyggeligt med nissen. Jeg mener at børnehaver og skoler sagtens kunne gøre det lidt lettere for forældrene uden at legen blev ødelagt for børnene.

Når drillenissen gav den gas hjemme hos os er det fordi vi har haft drillenisser i så mange år og alle børnene elsker dem. Derfor havde de to store en hel masse tricks i ærmet som de gerne ville glæde deres lillesøster med. Det begrænsede jeg stort set ikke. Tværdigmod var jeg jo kisteglad for at sønnen kunne fikse noget dril mens jeg stod ude i køknet med Anna. Alt det der skete efter sengetid kom slet ikke med i rapporten så det var bare ren søskende kærlighed og leg.

Ligger det så ekstra pres på de andre forældre? Måske, men vi er direkte blevet bedt om at sørger for at der sker en masse som børnene kan skrive om og drillenissen har været endog meget aktiv hjemme hos de fleste andre børn. Alle forældre i klassen er desuden med på de to ekstra drilletricks som vi sammen har lavet for alle børnene, så der er faktisk en stor opbakning til drillenissens ballade.

Ville det stille tingene anderledes hvis ikke der var opbakning til nissedrillerierne i klassen? Ja det mener jeg, men samtidigt er det også sådan at vi jo allesammen gør forskellige ting for vores børn. Jeg er et legebarn og god til den slags, men mine børn kommer hverken med det sejeste nye tøj eller med håret flettet i sindrige mønstre, vi bor hellere ikke særligt smart og sådan kan man blive ved. Har jeg noget imod at frisørmødrene fletter deres pigers hår eller at nogen bor supersmart? Ikke det der ligner. Det er da bare en berigelse at nogle kan hækle, andre kan bage mens atter andre er seje til at regne.