Fælles arbejdestid: sådan hjælper børnene til herhjemme

Det er sjældent at jeg vil kalde noget jeg selv har hittet på for genialt, men når det kommer til vores løsning på at få børnene til at hjælpe til i hverdagen, har jeg ikke rigtigt andet ord for det.

Vores løsning med fælles arbejdstid løser mange af de udfordringer man kan have med at få børnene til at hjælpe til og så er det helt reelt en kæmpe hjælp for mig hver eneste dag. Jeg har praktiseret modellen med fælles arbejdestid i mange år efterhånden og selvfølgelig løbende tilpasset opgaver og forventninger til børnenes alder. 

Løsningen er ganske enkelt den at vi allesammen arbejder samtidigt. På den måde får vi den der vigtige fælles følelse af at hjælpe hinanden som en familie og ingen behøver at gå og mukke over at de skal arbejde, mens alle andre holder fri. 

Vi har af og til en omgang fælles arbejdestid bare fordi huset (eller haven) trænger, men der hvor det virkeligt batter noget er den daglige indsats efter aftensmaden.

Efter aftensmaden hjælper vi hinanden med at tage ud af bordet. Herefter starter vi på de forskellige opgaver, som børnene har en uge på skift.

I øjeblikket har børnene følgende opgaver:

1: Køkkenchef. Det barn der er på køkkenholdet har ansvaret for at køkkenet bliver rydet op og bordene bliver tørret af. Det indbefatter det hele. Hvis opvaskemaskinen er fuld skal den tømmes, er der opvask skal den ordens. Til hjælp i køkkenet har køkkenchefen altid en voksen. 

2: Oprydningspatrulje. Barnet der er på oprydningspatrulje sørger for at få ryddet op, først og fremmest ovenpå i børnestuen, men også helst i gangen og andre steder hvor der er behov for det. (Det er sjældent at alt rodet bliver ryddet op, men der bliver gjort et godt indhug).

3: Støvsugerpatrulje. Det barn der er på støvsugerpatrulje starter med at tørre spisebordet af og fortsætter herefter med at støvsuge. Som minimum skal der støvsuges under spisebordet og i køkkenet. Er der mere tid kan man fortsætte i resten af stuen og i gangen. 

Alle fortsætter med at arbejde til alle opgaverne er fuldført. Hvis man er færdig med sin opgave kan man hjælpe en af de andre eller fortsætte med støvsugningen eller oprydningen et andet sted. Det er med suverænt enevælde mig der afgør om opgaverne er færdige!

Er min mand hjemme går han i køkkenet og så kan jeg nå at hjælpe lidt til her og der, ordne vasketøj eller ordne badeværelserne.

Alt i alt arbejder vi typisk 10-20 minutter allesammen og det gør en helt real og kæmpe forskel. Selvfølgelig er der forskel på hvor meget børnene når og derfor er forventningerne til hvor godt opgaverne skal være løst også lidt forskellige. Det er vigtigt at børnene har hver deres egen opgave for ellers opstår der let fnidder om at den ene laver mere end den anden.

Tirsdag og fredag har børnene fri. Tirsdag fordi der ikke rigtigt er nogen hjemme, fredag fordi det er fredag. Desuden giver jeg dem af og til fri, fx hvis de har gæster eller har en stor opgave de skal have klar til skolen. De har også altid fri hvis de skal gå til noget. Så laver vi andre bare det der skulle have været lavet.

Foruden denne daglige indsats forventer vi at børnene er hjælpsomme (fx med borddækning) og at de rydder op efter sig selv. Det sidste er ikke så nemt. Vi er en notorisk rodehoved familie.

Hver weekend skal de gøre deres værelser rene. Desuden har de de sidste par måneder haft maduge på skift. Det er altid det barn der er køkkenchef der har maduge. Det betyder helt enkelt at barnet vælger to retter som det gerne vil lave alene eller sammen med en voksen.

Når jeg er så vild med vores system er det fordi der faktisk ikke er noget brok over det og fordi det giver en god følelse af samhørighed. Samtidigt er det fleksibelt. Alle opgaverne er bredt formuleret og derfor laver vi det der faktisk er brug for i stedet for at lave noget bare, fordi det står på en afkrydsningsliste.  

Jeg har brugt grundideen med fælles arbejdestid lige fra Anna var baby og de andre henholdsvis 3 år og 5 år. Jeg var som oftest alene med dem alle tre og havde derfor brug for hjælp (eller i det mindste for arbejdesro). Systemet med fælles arbejdstid betød dels at jeg kunne bede den ene af de store om at kikke efter Anna og den anden om et eller andet oprydning og så kunne jeg selv lige få smidt maden på bordet eller rydet det allerværste af vejen.

Man får som altid det ud af et system, som man putter ind i det og den helt optimale udgave af ideen med fælles arbejdstid, er at der er en voksen, der kan forklarer tingene og hjælpe barnet med opgaverne, især i starten. Helt optimalt er det hvis man kan organisere det sådan at der er en voksen og et barn på hvert team. Gør man det sådan vil man hurtigt opleve at børnene bliver dygtigere og dygtigere til opgaverne. 

Hvad laver børnene hjemme hos jer og har I fundet på en løsning der virker godt for jer i det daglige?

Dette indlæg var det sidste i min lille serie om hverdagsrutiner i huset ved åen. Se serien her.

Comments

[Ulla Christoffersen]

Det er altid inspirerende at høre, hvordan andre familier takler de daglige opgaver. Jeg er alene i hverdagen med mine to yngste drenge,da min mand arbejder i Berlin og derfor kun er hjemme i weekenden.
Drengene er 12 og 13 år gamle.

I hverdagene hjælper drengene med at lufte hund, passe høns, tømme skraldespande, tømme opvaskemaskine, folde deres eget vasketøj, pakke indkøb ud.

I løbet af ugen laver jeg en liste med de opgaver, som skal laves i weekenden f.eks. støvsugning, gulv vask, oprydning, lektier, rengøring af hønsehus, vande blomster, sælge pantflasker, klippe græs, køre på lossepladsen o.lign. Man kan så selv vælge hvilke opgaver, man har lyst til at lave lørdag formiddag. Alle i familien arbejder på opgaverne lørdag formiddag. Har man mange lektier kan man vælge at lave dem, i mens de andre gør rent.

[Marina]

Kære Ulla

Du har ret. Jeg synes også at det er meget inspirerende at høre om hvordan andre gør de her ting og det er netop derfor at jeg har skrevet den lille miniserie, også selvom den falder lidt uden for Badut normalt mere årstids festlige indhold.

Super spændende at høre om netop jeres hverdag hvor du selvsagt også har brug for hjælp. Tænker at du må have haft endnu mere brug for hjælp da drengene var mindre hvis din mand også arbejdede i Berlin dengang. Jeg blev ihvertfald tvunget til at hitte på en eller anden form for struktur dengang de allesammen var små.

Jeg synes jeres lørdagsliste (med fælles arbejdstid) lyder super fin. Især fordi du får udført de opgaver du rent faktisk har brug for. Dit system kræver dog at du sætter dig ned og får lavet en liste samt at man kan enes om hvilke opgaver man helst vil lave (og ikke skal andet lørdag formiddag). Det er jeg ikke sikker på altid ville gå så glat her i huset….

Mine børn har altid mange lektier, især pigerne. Af en eller anden grund har min søn ikke så mange afleveringsopgaver som min ældste datter havde på det samme klassetrin, men de ville næppe nå at hjælpe meget til hvis de kunne lave lektier i stedet.

Endnu engang tak for dit input. Det satte mange tanker igang hos mig.

[Rikke]

TAK! Hvilket fantastisk inspirerende indlæg.... Jeg ELSKER titlerne '(køkkenchef/patruljer) de gør det hele lidt mere 'legende'. NU skal der indføres nye hjælperutiner herhjemme, er sikker på ungerne vil nyde at hjælpe til (de er nu 7,4 & ligeomlidt 2)...
Hephep for gode idéer der kan skabe luft OG fællesskabsfølelse!!!

[Lotte, frodighed]

Genialt!!! Tak! :-) :-)

[Marina]

Kære Rikke

TAK for en skøn kommentar. Jeg blev så glad.

7, 4 og næsten 2 er en god alder at begynde i. Lad endelig være med at forvente for meget af dem til at begynde med så bliver det ikke rigtigt en god oplevelse. Det er bedre at starte stille og roligt med nemme opgaver og så langsomt forvente mere.

Rigtig god fornøjelse med det. Håber du vil fortælle en dag hvordan det går.

[Marina]

TAK søde Lotte. Elsker dine billeder og er så glad for at jeg må kikke med.

[Rikke Koch wennergren]

Tusind tak for din ide - den er altså fantastisk!! Sidder her i snot og feber helvede med vasketøj i bunker, krummer på gulvet og nullermændende på størrelse med små hunde i hjørnerne...NU er det på tide at der kommer lidt system i det! Så nu er der lavet plancher til drengene på 3 og 7 år.... - og til manden ;-)
Jeg er spændt på hvad han siger til ideen!? Vi er så heldige at vi begge er hjemme ca kl. 16 hver dag, men vi er notoriske hygge og rode hoveder så alt andet er altid vigtigere.... Men på denne måde kan vi lægge det som vi vil, og vi får lavet lidt hver dag. Jeg har tilføjet en vasketøjspatrulje der skal bære vasketøj i kælderen, tage det ned der hænger og lægge det på plads. Det kan mine drenge ihvertfald ;-)
Er så spændt på hvordan det kommer til at fungere.
Tak for inspirationen!!!
/Rikke

[Marina]

Kære Rikke

Er så glad for at du kunne bruge ideen og krydser fingre for at det kommer til at fungerer hjemme hos jer. Med den slags ideer skal man tit finpudse lidt til det kører som det nu passer bedst netop til jer.

Vasketøjspatruljen lyder som en super ide. Jeg har også haft vasketøj på en gang imellem i årenes løb og gør det måske igen om lidt når vi får en udvekslingsstudent og dermed fire børn der skal have hver deres opgave.

Håber du måske vil vende tilbage og fortælle hvordan det går.

OG så rigtig god bedring. Hader al den vintersygdom.

[Maria Lisette]

Tak for forklaringen - også om madugen! :-)
Synes det lyder som en rigtig god måde at få gjort tingene på, og jeg tror helt sikkert også, at det er vigtig at få børnene til at mærke, at det er værdifuldt arbejde de laver...
Hos os har vi et skema, hvor der er tre daglige opgaver fordelt mellem pigerne. Hvis jeg er god til at minde dem om skemaet, så kører alting rigtig nemt (når de først er inde i vanen).
Men jeg er ofte tilbøjelig til "bare lige at gøre det selv"... men det er jo så ris til egen r**.
KH

[Marina]

Kære Maria Lisette

Det med vanen er vigtigt. Vi har også bøvl hvis der af en eller anden grund går mange dage hvor vi ikke har arbejdestid. Så er det lige pludselig en kamp.

Det med at rende og huske dem på det ene og det andet orker jeg ikke. Jeg synes i forvejen at der er så meget de skal huskes på (lektier, ugerengøring på værelset o.s.v.) og når det kommer til at få disse daglige ting gjort så er det vigtigt for mig at det rent faktisk er en hjælp for mig og ikke endnu en ting jeg skal huske på at minde dem om.

[Mette]

Det er intet mindre end genialt, Marina. Endnu en gang er det bevist, at det er en god ide at lade ens børn få pligter også selvom, de ikke er ret gamle. Det har jeg ind i mellem diskuteret med andre, som ikke kan se fordelen ved det. Jeg nyder som altid dine inspirerende indlæg, selvom vores børn er store. Noget vores piger sætter stor pris på er, at vi altid har ment, at en god madpakke er vigtigt. En madpakke som man har lyst til at spise, og som man med en relativ lille indsat - og god planlægning - kan gøre let og lækker. Olivia som nu er 19 år laver selvfølgelig selv sin madpakke, og vi nyder hendes begejstring, mens hun gør det. Hun glæder sig på forhånd allerede til at åbne frokosten næste dag. Fortsæt endelig dine dejlige skriverier.

[Anne-Mette]

Hej Marina,
Det lyder som et fantastisk system. Jeg har ingen børn, men måske skulle jeg indføre systemet alligevel og komme mit indre rodehoved til livs ;-)
Mvh Anne-Mette
Ps. Tak for dine søde kommentarer til min nye serie om gaveindpakning.

[Camilla]

Spændende indlæg. Det fik mig til at tænke på min barndom. Vi havde som sådan ikke særlig mange pligter hjemme, men min bror og jeg skulle selv holde vores værelser og jeg HADEDE at rydde op (gør det stadig) men så fandt vi ud af at det der med at rydde op slet ikke er så slemt når man er to om det. Så i stedet for at vi ordnede hvert vores værelse gik vi sammen og tog i fællesskab først det ene og så det andet værelse og det var bare meget mere hyggeligt, og det gik altid hurtigere på en eller anden måde. Fællesskab kan gøre meget! :)