I morgen den 6 januar slutter officielt de 12 juledage med Hellig tre kongers dag. Det betyder at julen er endegyldigt forbi og det er sådan set meget godt for ligesom de fleste andre har vi forlængst pakket julepynten ned og er gået igang med at nyde januars enkelhed.
Med de små hverdagsfester har vi det sådan at vi fejre dem når det lige passer ind i kalenderen og glad hopper dem over når det ikke lige gør. I år passer det ikke rigtigt ind at holde Hellig tre kongers aften. Den yngste (der ellers skal sidde under bordet og fordele kagestykkerne) er ude til fødselsdag, manden er væk hele dagen i dag og alle aftner hele næste uge og de store børn synes kun det er sjovt hvis vi er her allesammen. På den måde giver det alt i alt ikke rigtigt mening at holde en konge-for-en-aften fest og så hopper vi den nok så elefant over. De små hverdagsfester skal være en glæde og ikke en pligt.
Har du lyst til at holde en nem og fin lille hverdagsfest kan du klikke lige her og finde:
Opskrift på hellig tre kongers kage (men du kan også bare bage en anden kage og ligge en mandel ind i den). Den der finder mandlen bliver konge for et par timer og kan bestemme hvad I skal lave.
Den lange tekst til "dejlig er den himmel blå" (Yes den fra Pagten. Den er så smuk).
Anvisninger på hjemmelavede Hellig tre konger figurer.
Anvisninger på små fine kroner
Forskellige hellig tre kongers lys: Kronede lys, Med vokspynt, Med servietmotiv, Med børnetegninger.
Hav en rigtig god hellig tre kongers aften.
Det er jo dejligt at kunne hoppe over hvis det ikke passer helt ind og ikke gøre det til pligt:)
Vi har ikke pakket julen ned endnu,det gør jeg først når alle juledagene er slut, en tradition jeg har med hjemmefra:)
Knus og kram herfra
Posted by: Silla | January 05, 2014 at 04:14 PM
Du bliver måske trät på alt ros fra mig, men jeg synes altså at du har så mange fine idéer! Din blog er rent guld synes jeg! jeg synes absolut at man skal have flere fester i hverdagen, og en sådan her fest er jo rigtigt perfekt, isär hvor der ikke er pligt at holde en sådan men bare til at forgylde hverdagen då når man har overskud til det. Elsker den der psalme!
Gläder mig til at fölge din blog hele året og få flere fine idéer til fester og alt muligt andet der gör livet i en börnefamilie lidt sjovere!
Posted by: Ninette | January 05, 2014 at 07:11 PM
Kære Silla.
Jeg synes det er meget vigtigt at den slags små fester ikke bliver til en pligt. Vi har en hel række ting vi fejre hvert år og så er der andre ting vi fejre når det lige passer. Hellig tre kongers aften har vi været meget glade for at holde men i år passede det bare ikke lige. Vi kan ellers fint finde på at skubbe helleig tre konger og de andre hverdagsfester et par dage til den ene eller den anden side men i år har der bare været helt vildt travlt i de sidste par dage og også travlt hele næste uge.
Det er hyggeligt at du beholder julepynten fremme til efter hellig tre konger. Faktisk kunne jeg også godt tænke mig det. Jeg synes at der er alt for meget jul inden jul (kan slet ikke snuppe det i oktober) og alt for lidt jul når det faktisk ER jul. Allerede første juledag er det jo slut med julen allevegne og julepynten fjernes de fleste steder allerede 2 juledag. PÅ den måde bliver julen nogen gange mere et stressende kapløb end en fest synes jeg.
Posted by: Marina | January 05, 2014 at 07:34 PM
Kære Ninette.
Jeg bliver selvfølgelig ALDRIG træt af at høre at det jeg skriver kan bruges til noget. Fra bloggens begyndelse har det været drømmen at bloggen kunne inspirerer til mere glæde og samværd og der er alle de små hverdagsfester jo en meget vigtig brik. Jeg fejre mest de danske traditioner (+ alle lysets fire vendepunkter solhverv og jævndøgn) men hvis du undersøger dine lokale traditioner vil du helt sikkert finde en masse du kan gøre til dit eget.
Sjovt nok tænkte jeg den anden dag hvor du skrev om kreaprojekter mellem jul og nytår at du da kunne lave noget til hellig tre konger men så fik jeg det ikke lige skrevet....
Posted by: Marina | January 05, 2014 at 07:38 PM
Tak for de mange smukke idéer :-).
Vi har fejret hellig tre konger med fakkeltog med heste ved kirken, efterfuldt af gudstjeneste med hele den lange, smukke salme.
Posted by: Maj | January 05, 2014 at 08:17 PM