I november fik vi en fantastisk gave af min far. Et kæmpestort Per Kirkeby litografi som min mor købte på Århus Kunstmuseum tilbage i 1991, men aldrig fik indrammet. Det har vi så fået nu. Det tog noget tid, fordi det var så stort at der skulle bestilles særlige bagplader hjem og bagefter skulle der arrangseres særlig vogmandsfragt igen fordi litografiet var så stort.
Nu hænger litografiet så i brændeovnskrogen og vi er så glade for det. I vores kæmpestore hvide stue pynter det helt gevaldigt med en lille smule mere knald på farverne.
Per Kirkeby litografiet kunne kun hænge lige der og det krævede lidt omflytning i resten af stuen. Heldigvis fik vi andetstedsfra nogle rigtigt fine reoler forærende og det passede lige med at de kunne stå på den anden sidevæg, der var blevet helt bar, fordi det store billed der hang der måtte flyttes.
Hele julen har jeg brugt reolerne til alt det julehulumhej man ellers ikke lige ved hvor man skal gøre af og det har været vældigt praktisk (men måske knap så kønt).
I dag er jeg så på bedste januarvis igang med oprydningen og indflytningen i de nye reoler. Jeg er stadigt småsyg men det er et sjovt puslespil og jeg tænker at reolerne nok skal ende med at blive både praktiske og hyggelige. Manden er på arbejde efter en dejlig juleferie. Nu buldre hverdagen igen derud af med laaaange arbejdsuger, men jeg tænker faktisk at han har fået slappet af, set sine børn og hygget sig. Mathilde slapper af med katten foran en film, Anna klistre et eller andet sammen ved kreabordet og Rasmus hygger med en ven. Om lidt tror jeg Anna og jeg køre ud i verden for at finde lidt mad at hælde i det slunkne køleskab.
Hvilket bilede ! Så fedt at I giver det plads til at "fylde" stuen.
Er også ret vild med jeres brændeovn- stor og lækker.
Rigtig god bedring:)
Posted by: Miri | January 02, 2014 at 03:34 PM
Oh, jeg er vild med Per Kirkeby. Han laver nogle skønne skønne ting. Det ser rigtig godt ud ved den brændeovn. Hjertevarmende på flere måder😊
Posted by: Marie-Louise | January 02, 2014 at 04:30 PM
Kære Miri.
Hvor er du sød. TAK. Selv det enorme litografi kan nu slet ikke fylde stuen ud og lige nu er der lidt tomt over spisebordet. Vi skal have hittet en eller anden løsning som netop ikke er et billed. Men altså vi er bare så glade for litografiet, det er det første man ser når man kommer ind i stuen og alle de varme farver byder i den grad velkommen.
Brændeovnen er skøn, vi elsker den og det er altid det første vi køber når vi flytter. Vi er nu på vores 3 lotus brændeovn og den er fantastisk. Den kan varme et helt hus op hvis det skal være (sådan har vi nemlig også boet) men man kan også bare hygge fyre lidt så det er helt perfekt.
Tak for god bedringsønskerne. Jeg synes så småt det begynder at hjælpe og godt det samme for i morgen kører jeg over og besøger min far.
Posted by: Marina | January 02, 2014 at 08:17 PM
Kære Marie-Louise.
Per Kirkeby er helt fantastisk, det har jeg også altid syntes. Det var lidt spændende hvordan litografiet så ud for det var der faktisk ingen der kunne huske længere og det er ikke lavet i ret mange eksemplarer så jeg kunne hellere ikke google det. Min far modsatte sig på det strængeste at det blev rullet ud inden det blev indrammet så det var først hos indrammeren jeg fik en ide om farverne. Vi rullede det nemlig sådan lige igennem for at vælge ramme, men så det ikke i sin helhed. Nu hvor det hænger her bliver vi mere og mere glade for det, men sjovt nok kan vi ikke lade være med at synes at det godt kunne hænge vandret istedet (for det er jo et landskab, det står i beskrivelsen) sådan hænger beslagene bare ikke og det er så tungt at det helt umuligt kan hænge uden beslag.
Tak fordi du synes der ser hjertevarmt ud. Det er sådan jeg allerhelst vil bo.
Posted by: Marina | January 02, 2014 at 08:26 PM
Helt fantastisk flot litografi. Tillykke med det.
Og god bedring og godt nytår til dig. Tak for en god blog, som jeg har nydt at følge i året der gik.
Kh
Eva
Posted by: Eva | January 02, 2014 at 11:19 PM
Hold op hvor er det bare flot. Sikke nogle gode farver til den krog!
Posted by: Katja @ Shift Ctrl Art | January 04, 2014 at 09:31 AM
WOW!!! Hvor ser det fantastisk ud - og sikke en smuk, hyggelig og varm brændeovns-krog. Jeg er vokset op med brændeovn og elsker den knitrende lyd og duften af brænde. Det er helt magisk :)
Posted by: Mette | January 04, 2014 at 10:03 AM
Kære Eva
Mange, mange tak for dine søde ord. Det betyder meget for mig at der er nogen der holder af Badut året rundt og ikke "bare" til de store højtider.
Litografiet er fantastisk, vi er så heldige at vi måtte få det.
Posted by: Marina | January 05, 2014 at 07:41 PM