Tom, tavs, trist

 

Da jeg mistede min mor fandt jeg et hjerte på stranden. Et skønt og skævt stenhjerte som jeg bar i inderlommen på min frakke indtil den dag vi satte hendes urne i jorden. Det hjerte hjalp mig meget. Jeg sad med det i hænderne og varmede det når jeg savnede min mor og på en eller anden fin symbolsk måde er det godt for mig at tænke på at hendes urne nu står oven på al den varme som jeg gned ind i den kolde strandsten.

For min far betød det stenhjerte også meget. Det var ham der forsigtigt spurgte om jeg ikke ville ligge det under min mors urne og sådan blev det. Senere spurgte han mig en dag om jeg mon også kunne finde sådan et hjerte til ham når den tid kom. Nu er det jo ikke sådan at finde magi når man leder efter den og derfor vidste jeg med det samme at det aldrig kunne blive det samme hvis jeg tog til stranden for at finde ham et hjerte. Istedet går jeg nu med dette hjerte i min inderlomme. Det er af grønlandsk fedtsten og blev lavet til mig da jeg første gang som seks årige var med min far på Grønland. I alle årene har jeg gemt det og på en særegn måde er det for mig som om hjertet vender hjem når det kommer med min far på hans sidste rejse. 

Ellers kan jeg ikke fortælle så meget. Det er hårdt, hårdt, hårdt at miste begge forældre på et år og langt vanskeligere denne gang, fordi der er så uendeligt meget der skal afsluttes og så meget arbejde der skal gøres.

Mig slår sorg med tavshed. Jeg går i min skal og er tavs.

Men selv i min tavshed glæder ord mig. Alle jeres kærlige og smukke hilsner har jeg læst igen og igen. TAK. Tak fordi I gav jer tid til at gnide lidt varme ind i mit hjerte. Det betyder så meget.

Comments

[Miri]

Selv i din tavshed og sorg, skriver du så smukke inderlige ord. Tak for at give dig tid til at vise at du er her.

[Maj]

Kæreste Marina...
Det gør mig så ondt for dig. Jeg frygter når den dag kommer for mig selv. Og jeg frygeter, at den ikke er langt væk.
Jeg kan godt følge tanken i, at magien ikke kan gentages, men jeg tror at din far er stolt og glad over, at du bærer hans hjerte i din lomme i stedet.
Du er i mine tanker.
Kh Maj

[Nini Sloth Larsen]

Jeg synes, at det er en utrolig smuk gestus at give dine forældre et hjerte med på deres sidste rejse. Mine tanker er hos dig, jeg kan slet ikke forestille mig, hvor svært det må være.

[Lene]

Kæreste Marina, at lade de smukke hjerter følge dine forældre er en smuk handling, men også en handling der giver så megen mening for mig. Jeg sender dig varme tanker og lader dem omslutte dig midt i al det svære og tunge.

[kristina]

Kæreste - hvor er du fin!

[Silla]

Kæreste kæreste smukke smukke Marina.....
Jeg føler med dig/jer helt til bunds i mit hjerte.
Ord er utrolig fattige i denne situation og intet kan gøre den bedre andet end tiden......
Jeg sender dig mine aller varmeste tanker og mine små engle til at bære dig over på sorgens vej.

Kæmpe kæmpe knus og kram herfra

[Katja @ Shift Ctrl Art]

Ih hvor må det være svært! Stort knus herfra!

[Mie]

Søde Marina.. Husk at hvorherre aldrig giver os større sorg end vi kan bære<3

Om lidt kommer foråret.

Knus fra Mie

[Lonni K]

Mange varme tanker fra mig til dig.

[Bodil]

Kære Marina, det er alt for længe siden jeg har været inde på din blog og har derfor først lige læst om din far. Det gør mig så utroligt ondt at høre, og selvom det var den bedste død din far kunne få, gør det jo ikke smerten og sorgen mindre for jer der er tilbage. En sorg der aldrig forsvinder, men som med tiden bliver lettere at leve med. Jeg håber dine kære tager godt hånd om dig i disse dage og giver dig masser af kærlige kram, når du behøver det.
Din hjertesten er en smuk, smuk gestus.
Masser af varme tanker og kram i denne svære tid, Bodil

[Hyldemors Have]

Tak for at du alligevel deler dine tanker...
Det lyder til at være en rigtig smuk gestus med hjerterne.
Alt det bedste til dig og dine!!!!
KH Maria

[Evi]

Kære Marina
To så store sorger kan tage pippet fra enhver. Da jeg første gang læste du havde mistet din far græd jeg for dig og for mig selv, fordi det rippede op i mine egne følelser over tabet af mine forældre. Jeg kender også til det at lukke sig inde med sig selv og min sorg og ikke have ord. Mine ord til dig er også svære at finde, ville gerne give dig nogle trøstende ord. Jeg tænker på dig, ønsker dig alt det bedste og at du klarer dig igennem den svære tid uden at miste glæden ved livet. Dine små hjerter er så typisk dig; at finde smukke symboler, som kan hjælpe dig med at overkomme nogle af de svære situationer, som hører med et dødsfald. Du mistede dine forældre alt for tidligt, dine børn er stadig små og har brug for dig nu mere end før. Forhåbentlig vil det hjælpe dig med at få sorgen på afstand, men det tager tid og det tærer og du skal give dig lov til kun at være dig og forhåbentlig vil de gode minder med tiden overskygge din sorg. kærlig hilsen Evi

[Marianne Andersen]

Kære Marina.

Det gør mig utroligt ondt at høre at du har mistet din far.
Jeg sender masser af små hjerter din vej! Du skal vide at selv om jeg ikke kender dig personligt, kun her igennem din dejlige blog, så rammer dig sorg mig lige ind i mit hjertet. Jeg sender dig masser af kærlighed din vej for at hjælpe dit hjerte og dig ud af din skal. Jeg ved du vil komme ud på den anden side stærkere og klogere på dig selv.... men lad sorgen bestemme tempoet.....! Du skal vide at jeg tænker på dig og smiler så derefter til mig selv. Selvfølgelig samler Marina på hjerte sten.... ligesom mig. Jeg lagde også en hjerteformet sten under min mors urne, da vi havde urnenedsættelse for hende. En hjertesten fra hendes elskede Vesterhav, som hun havde fundet og givet til mig engang for mange år siden.

Med venlig hilsen

Marianne

[Pernille]

Knus!

[Mona]

Kære Marina, jeg har ikke ord, der kan rumme din sorg, men jeg sender lyse tanker din vej, og disse ord fra en forfatter jeg holder meget af:

“In my own worst seasons I’ve come back from the colorless world of despair by forcing myself to look hard, for a long time, at a single glorious thing: a flame of red geranium outside my bedroom window. And then another: my daughter in a yellow dress. And another: the perfect outline of a full, dark sphere behind the crescent moon. Until I learned to be in love with my life again. Like a stroke victim retraining new parts of the brain to grasp lost skills, I have taught myself joy, over and over again.”
—   ― Barbara Kingsolver
Og lige netop dét, ved jeg du er rigtig god til.
Kærligst, Mona