I går pakkede vi alle fire børn samt madkurv og kage i bilen. Målet var den allernordligste spids af Danmark som vores Canadiske udvekslingsstudent gerne ville opleve. Hun kommer inde fra midten af det nordamrierikanske kontinent og er vildt fasineret af havet, så selvfølgelig skulle hun helt derop hvor man kan se de to have støde sammen og ligefrem se Kattegat og Skagerrak danse når de bryder deres vande.
På vejen op nåede vi både forbi de store forsøgs vindmøller i Østerild og en økologisk gård hvor køerne blev lukket ud på det grønne græs.
I skagen blev det til et besøg på Skagens museum hvor især Brøndums spisesal med de mange potrætermalerier var facinerende. Selv forelskede jeg mig fuldstændigt i et lille bitte blåt billed af Carl Locher.
Bagefter fik jeg lov at løbe en lillebitte tur med kameraret i det gamle Skagen, mens resten af flokken spiste gode dansk/italienske is.
Endeligt nåede vi Grenen som selvfølgelig var fantastisk. Kattegat var blåt, Skagerak var mørkegråt og yderst på spidsen dansede de to have med hinanden i den friske kuling. Alle børnene var vilde og gale. De elskede at se de to have mødes oppe fra udsigtsposten, de samlede sten til lommerne var fulde og de løb gennem det flyvende sand helt ud på spidsen af Grenen hvor de selvfølgelig blev så pladervåde at vi måtte opgive at gå ud at spise i Skagen. Turen tilbage gennem det fygende sand var knap så sjov, men ingen pep det mindste og så må man vel konkluderer at oplevelsen er godkendt.
Jeg ELSKER Skagen ... - så meget at jeg til maj tager vi klasse med på lejrskole derop... Jeg har arrangeret morgenåben i Anchers hus, uden for normal åbningstid, så vi kan have det for os selv. Og vi skal i Drachmanns hus, hvor en pianist kommer og spiller for min klasse. Den største samling af mine bøger handler om skagensmalerne... -
Sikke vidunderlige billeder du, IGEN, har fanget.
Glæder mig til at se dig i morgen - og så kan vi jo også runde Skagen sammen.
KNUS
Posted by: kristina | April 14, 2014 at 06:13 PM
Sikke en oplevelse i giver jeres udvekslings student, det bliver ikke glemt foreløbig vil jeg tro:)
Tak for skønne skønne billeder,igen igen...og dejligt at se at du kommer lige så stille tilbage.
Knus og kram herfra
Posted by: Silla | April 14, 2014 at 06:36 PM
kære Badut - dejligt at have dig tilbage og glædes over jeres fælles glæde over det forunderlige Skagen. Og når man har udvekslingsstudenet, så for man netop set en del af Danmark med andre øjne end ellers og det er slet ikke dårligt.
Posted by: Lisbeth Munk Madsen | April 14, 2014 at 09:57 PM
Du gjorde mig glad, godt og klogere på lidt af hvert i dag
- bare lige at du ved det!
Kærlige kram
Kristina
Posted by: kristina | April 15, 2014 at 09:48 PM
Åh at være i Skagen. Det er skøn by med så megen unikhed at den bliver helt speciel :)
Posted by: Pernille | April 17, 2014 at 11:07 PM
Skagen er fantastisk... Min mor har altid været god til at tage mig med til de gamle klassiske steder, til malernes og forfatternes huse. Det er en ganske særlig stemning over at gå af de samme stier, som store mennesker... :-)
Og Skagen emmer jo bare af historie, som dine billeder også fortæller alt om... Tak for at minde mig om, hvor skønt der er.
Posted by: Hyldemors Have | April 19, 2014 at 07:37 AM
Ihh... Pigen i den blå kjole, ligner din smukke store pige❤
Posted by: Mie | April 24, 2014 at 06:17 PM
Skønne billeder - tusind tak for besøget
Posted by: Jakob / Skagens Museum | April 26, 2014 at 11:33 AM