Snøft

Har lige kørt vores udvekslingsstudent videre til den næste værtsfamilie. Helt sikkert søde mennesker, men alligevel måtte jeg tage mig selv i nakken for ikke at proppe hende tilbage i bilen igen, for hvad skal det nu til for at hun ikke mere skal bo hos os? 

Det er helt forkert at hun ikke er med når alle de andre unger lige nu leger stopbold i haven, helt forkert at jeg i aften kun skal dække bord til fire og bundforkert at jeg ikke fik vist hende hvor hyggeligt det er når vi i aften tænder levende lys i vinduerne.

Øv for en radise. Jeg vil have min Karli igen.

Comments

[Eva]

Er det en del af aftalen, at de skal flytte rundt?
Surt, hvis I lige var glade for hinanden.

[Marina]

Kære Eva

Ja når man er afsted med Rotary flytter man typisk rundt mellem familierne. Det er noget den enkelte klub selv bestemmer og her i Holstebro flytter de rundt mellem fire familier, andre klubber vælger at de kun skal bo hos tre familier, mens ganske få vælger at lade de unge mennesker bo hos en enkelt familie.

Begrundelsen for at de skal bo flere steder er først og fremmest at de skal se mere til det land de besøger. Karli selv siger at hun allerhelst havde boet hos tre familier, fordi det faktisk giver meget godt at bo hos flere forskellige, men at fire bare er for mange. Desuden er der det økonomis/praktiske aspekt for som værtsfamilie hos Rotary får man jo ingen støtte, men skal selv afholde alle udgifter (modsat de formidlere der driver udveksling som en foretning. Her får værtsfamilierne penge og i enkelte tilfælde i nogle lande kan det lidt blive en forretning for familierne). Det ville være en stor udgift med et ekstra barn et helt år, især fordi man forventes at sørger for oplevelser mm. Hos os ville det måske også have været lidt meget at forlange at Anna skulle flytte ud af sit værelse et helt år. Tre måneder gik lidt bedre. Endeligt er der det lidt usagte at det jo ikke er alle udvekslingsstuderende, der passer lige godt ind i alle værtsfamilier. Får man et dårligt match kan det godt blive et langt år for begge parter.

Alt det er meget godt og rationelt men vi savner allesammen Karli og går slet ikke ind i hendes nu tomme værelse.

[Mette]

Hvor tiden dog går hurtigt, Marina. "Vores" Brittni boede hos os i 4 måneder, og de fløj afsted. Vi vinkede farvel til hende 20. december 2009 og har siden kun skypet og mailet, men vi savner hende. Om få uger bringer hendes studie hende en lille uge til Italien, og herefter lande hun og kæresten i Kastrup og bliver her i 10 dage. Vi glæder os alle som små børn til juleaften, og jeg ved, at jeg kommer til at græde, når vi i mod i lufthavnen. Desværre falder det sammen med min mands cykeludfordring i alperne, så han og jeg er væk 4-5 af de 10 dage, men mon ikke alle de unge mennesker nok skal nyde det alene..? Især med søster og co. og mormor i byen.