Blogland er blevet kæmpestort og faktisk nu så stort at man ikke altid på egen hånd hitter selv de fineste blogøer. Derfor smider jeg lige i dag en hurtig anbefaling til en sand blogjuvel.
For nylig snublede jeg tilfældigt over bloggen Vangelyst, der simpelthen er så usandsynligt smukt fotograferet og dertil fyldt med den dejligste inspiration.
Hop forbi du bliver glad og kan spare pengene til et magasin eller to...
Hvilke skønne små blogs er dine yndlings?
Tusind tak for din flotte anbefaling - jeg er virkelig beæret over de fine ord! Ja - jeg ved faktisk slet ikke hvad jeg skal sige :-) Tak!
Posted by: Nina | June 27, 2014 at 05:12 PM
Kære Nina. Du har simpelthen den smukkeste blog. Jeg er vildt imponeret. Da jeg meldte mig som læser var jeg helt på halen over at jeg kun var læser nummer 14 eller 15. Hvordan går det næsten til at en så smuk og givende blog ikke når ud til flere? I dag da jeg igen var på besøg fik jeg bare sådan en lyst til lynhurtigt at dele et link til dig og måske lokke et par mennesker til at besøge dig. Faktisk ville jeg sådan håbe at det på en eller anden led var lettere at hitte de nye blogs uden så mange følgere. Blogloving er et fint sted men farvorisere de største blogs så det er svært at være ny og/eller lille.
Glæder mig til at følge din blog i fremtiden.
Posted by: Marina | June 27, 2014 at 10:21 PM
Og derfor er det også skønt at rulle ned over folks blogrolls... man kan jo ikke se hvad de læser via blogloving... Tak for linket :-)
Posted by: Ellen | June 28, 2014 at 10:33 AM
Kære Ellen.
Nemlig. Jeg har også altid elsket de blogrolls og været ærgelig over at jeg ikke kunne have en på Badut fordi typepad ikke giver den mulighed. I lang tid brugte jeg blogtoppen hvor nye blog kunne ses, det var jeg glad for men nu er blogtoppen ikke længere et omdrejningspunt og bloggerne tilmelder sig ikke så tit. Man kan nu godt se hvad folk læser på blogloving ved at klikke på blogs de følger. Det gør jeg nogle gange og så kikker jeg selvfølgelig efter dem jeg ikke kender i forvejen.
Vrangenlyst er så dejlig, jeg er sikker på at det er en blog som du bliver glad for.
Posted by: Marina | June 28, 2014 at 10:42 AM