Et fødselsdagsglimt
I dag fylder Rasmus 13 år og der er dermed hele to teenagere i huset. "Gisp" tænker moren, der som sædvanligt ikke helt fatter hvordan tiden sådan kunne løbe fra mig. For et øjeblik siden var det kære små unger, der holdt min hånd og (meget bøvlet) græd når jeg vendte ryggen til dem, om det så bare var for et lille øjeblik. I dag er det selvstændige teenagere, der gerne giver knus, men (meget bøvlet) helst ser at jeg lader dem være alene det meste af tiden. Det skal jo være sådan. Om lidt skal de selv flyve og selvom jeg helst pustede opvinden ind under deres vinger, så ved jeg jo også godt at de selv skal kunne klare modvind og regn.
Man tror det er bøvlet alt det med bleer, mos og manglende nattesøvn, men faktisk ved man slet ikke at det er den nemme del, mens man står i det. Den del man skal huske at nyde. Det rigtigt svære kommer først når man skal ture give slip og samtidigt holde fast i sig selv og sin kærlighed.
Nå men det løber af med mig. En af de ting der er med mine teenagere er at de helst ikke vil snakkes om, så her skal jeg ikke sidde og snøfte ned i tasterne. Dét jeg ville vise var faktisk Mathildes gave til Rasmus (og jeg har fået lov, men ikke til at vise billeder af de unge mennesker).
Alle ungerne hitter på til hinanden og nu da det efterhånden mest er gavekort til det ene og det andet og penge til det helt tredie er det vigtigste jo de mange måder at pakke det ind på. Også Anna og Rasmus har været opfindesomme da det i sidste uge var Mathildes fødselsdag. Der har været snydepakker, omhyggeligt knyttede pengearmbånd og lag på lag pakker. Alligevel må jeg sige at Mathilde i dag tog opfinderprisen med sin tombola til Rasmus. Tombolaen er lavet af et paprør og sugerør. Den er ophængt så sindrigt at den kan drejes rundt så sedlerne bliver blandet. Bagefter kan den åbnes og sedlerne trækkes. På nogle var der gevinst på andre ikke. Dét er da sjovt.
Håber alle vinder en dejlig dag i deres personlige tombola. I huset ved åen står dagen på sidste skoledag, sommerfest og fødselsdagsfejring med leg i haven. Fuld gevinst på alle lodder!
Tillykke med teenageren. Håber I får en dejlig dag. Kh
Posted by: Dorte | June 27, 2014 at 11:46 AM
Dejligt indlæg! Og tillykke med teenageren - håber I får en skøn sidste skoledag, fødselsdagsfest og sommerfest!
Posted by: Bodil | June 27, 2014 at 03:39 PM
Hej Marina.
Du har fuldstændig ret. Det er den nemme del at have små børn. Det svære er, når ens børn bliver store, og det er ikke børnene,der er svære, synes jeg, men en selv. Der er meget man skal kunne give fra sig.
Kahlil Gibran har beskrevet det godt, synes jeg.
Dine børn tilhører dig ikke
de er sønner og døtre
af selve livets længsel
De kommer gennem dig
men ikke fra dig
og selvom de er hos dig tilhører de dig ikke
Du kan give dem din kærlighed
men ikke dine tanker
thi de har egne tanker
Du kan huse deres kroppe
men ikke deres sjæle
thi deres sjæle befinder sig i
morgendagens land
som du ikke kan besøge
ikke engang i dine drømme
Du kan stræbe efter at ligne dem
men forsøg ikke at gøre dem
lig dig selv
Thi livet går ikke tilbage
og venter ikke ved i går.
Vh Helle.
Posted by: Helle | June 29, 2014 at 09:05 PM