Hjemmelavet tomatsovs
Den hjemmelavede tomatsovs er en helt uundværlig grund ingrediens i mit køkken. Jeg laver den i store velduftende grydefulde og fryser ned i mindre portioner. Med sådan en god hjemmelavet tomatsovs i baghånden kan man vupti fremtrylle mange slags rigtig god hjemmelavet mad på ganske kort tid. Det er det man kan kalde turbo hverdagsmad med hjerte.
Opskriften på tomatsovs er flyttet til min nye madblog. SE OPSKRIFTEN PÅ HJEMMELAVET TOMATSOVS HER
Tomatsovsen er ikke spor svær at lave og arbejdsindsatsen er ret lille fordi grønsagerne bare skal grovhakkes for så senere at blive blended.
Samtidigt er den hjemmelavede tomatsovs helt genial til at undgå madspild, fordi man jo simpelthen kan få brugt alle de grønsager, der ligger i køleskabet og længes efter at komme i brug. Af samme grund er det oftest sådan lidt tilfældigt hvilke grønsager, der kommer i tomatsovsen og også lidt tilfældigt hvor meget der lige er af hver.
Alligevel har jeg nogle grundregler når jeg laver min hjemmelavede tomatsovs. Overordnet er det nemlig vigtigt at få godt med mættende rodfrugter i tomatsovsen. Smagsmæssigt er det desuden vigtigt at sikre en god balance mellem det syrlige og det sødlige. Har man lavet sin egen tomatsovs nogle gange og prøvet sig frem med grønsagssammensætningen er det let at justerer mængderne efter det man nu har i køleskabet.
Det sidste lille fif jeg gerne vil videregive inden jeg kommer til selve opskriften er at krydringen gerne må være rimelig neutral, hvis man laver tomatsovsen til fryseren og ved at man ville bruge den til mange forskellige formål. Med en neutral grundsmag kan man let pifte smagen op så den passer til det ene eller det andet. Ved man derimod at man altid bruger sin tomatsovs til italiensk inspirede retter kan jeg kun anbefale at krydre med italienske krydderurter som basilikum.
Af den hjemmelavede tomatsovs kan du lave alt muligt godt, fx kødsovs, ungarsk pebergryde, chili con carne, kødboller i tomatsovs, grønsagslasagne, nem tomatsuppe og kylling i tomat. Kort sagt alle de retter hvor du ville bruge dåsetomater eller færdig tomatsovs. Den hjemmelavede tomatsovs tilføjer bare langt mere smag, mætter bedre og er billigere i drift end den købte.
Læs mange flere af Baduts opskrifter ved at klikke lige her.
Forleden dag plukkede vi lidt over et kilo tomater af egen avl og lavede en tomatsovs og spiste den med set samme - det var ren og skær salighed :)
Det er godt at lave mad til fryseren, så har du noget til de dage, hvor du har travlt med andet en at lave mad. Plus, du kan købe det der er i sæson og gemme det :)
Posted by: Miri | September 02, 2014 at 01:15 PM
Jeg blev helt aulten af dit dejlige billede. Jeg er alt for dårlig til at få lavet mad til fryseren, det er godt med inspiration til hvordan man kan gøre det nemt for sig selv
Posted by: Britt | September 03, 2014 at 05:41 PM
Mums, Marina. Jeg elsker hjemmegjort tomatsovs, og din opskrift skal da prøves!
Posted by: Mette | September 04, 2014 at 02:25 PM
Det var en god ide... Jeg har lavet henkogte tomater et par år nu, men denne her ide skal jeg huske! :-)
Mad i en fart er noget vi kan li'! ;-)
Kh Maria
Posted by: Hyldemors Have | September 05, 2014 at 09:11 PM
Kære Miri
HOLD DA OP hvor det bare lyder skønt. Tomatsovs af hjemmedyrkede tomater er noget af det mest fantastiske der findes. Har man virkeligt mange kan man jo også lave sådan en omgang til fryseren, men hjemmedyrkede tomater er i en sagligheds skala der næsten ikke kan måles. Min tomatsovs er jo bare sådan en grundingrediens som jeg bruger til hverdagsmaden herhjemme. Det går ikke uden og jeg laver den i store mængder. Gid jeg havde hjemmeavlede tomater nok til at kun at bruge dem men af mangel på bedre må jeg klare mig med dåsetomater.
Posted by: Marina | September 06, 2014 at 05:37 PM
Kære Britt
Tak for dine søde ord om mine billeder. Sjovt nok har jeg faktisk haft dem liggende på computerens skrivebord siden i vinters. Jeg var godt i gang med at skrive om hverdagsmad da jeg mistede min far og gik helt i stå. Derfor har billederne ligget der lige siden og er ikke kommet op på bloggen.
Den hjemmelavede tomatsovs er fuldstændigt uundværlig i mit køkken og er faktisk grunden til at jeg nogle gange kan få mad på bordet i en hurtig håndevending. Jeg tror alle udvikler deres egne tricks til hverdags maden og denne tomatsovs er altså et af mine.
God fornøjelse hvis du vælger at prøve min grundopskrift.
Posted by: Marina | September 06, 2014 at 05:44 PM
Kære Mette
Som jeg skriver laver jeg typisk min tomatsovs lidt på slump og af de grønsager jeg nu har i grønsagsskuffen. Opskriften er måske derfor mere end opfordring til at lave sin egen tomatsovs og gemme den i fryseren så man har nem hverdagsmad på travle dag. Det er virkeligt et hverdagstrick der virker for mig.
Jeg er sikker på at du laver en skøn tomatsovs. På en eller anden måde synes jeg det passer godt til dig.
Posted by: Marina | September 06, 2014 at 05:52 PM
Jeg havde en fantastisk mandag i køkkenet forleden. Fryseren bugner nu af liflig tomatsovs. Hver mandag er ensbetydende med mandags frihed for mig, og jeg elsker de dage, hvor jeg alene tuller rundt i køkkenet og skærer, snitter, bager og braser. Andre dage gør jeg absolut ingenting! Tak for aldrig svigtende inspiration, Marina. Den ved du, at jeg sætter stor pris på.
Posted by: Mette | September 11, 2014 at 10:49 AM
Søde, søde Mette
Tak for din dejlige kommentar. Den glæder helt vildt.
Din mandags tomatdag lyder skøn. Der er en særlig urfølelses over at plukke sine egne tomater, lave tomatsovs og gemme i forråd til andre tider. Tænk alle de gange I vil blive glade når I tager din hjemmelavede tomatsovs ud af fryseren og tænker på sommeren. Det er da noget helt særligt!
Posted by: Marina | September 15, 2014 at 10:09 AM
Kære Marina.
Nu har jeg heldigvis igen kigget lidt rundt på din blog, og som sædvanligt fundet mange inspirerende opskrifter. Hvor er det da en super god ide også med tomatsovsen Jeg har fri i dag, og masser af tomater i drivhuset, så jeg vil straks finde den store gryde frem. Og selvfølgelig da også æblemosen. Hvis du bare boede i nærheden af mig, så kunne du få alle de æbler, du kunne ønske dig, for vi plejer at have langt flere, end både høns, heste og os selv kan spise. Endnu en gang for dejlig inspiration.
Kh Helle.
Posted by: Helle | September 15, 2014 at 11:46 AM