På mit langbord

På langbordet er der altid plads til leg. Igennem dagen fyldes det med tegninger, efterladte spil og aviser. Sådan tror jeg det er et langbords natur, det tiltrækker sig ganske enkelt både mennesker og rod. 

Lidt rappenskralsk insiterer jeg dagligt på oprydningen inden aftensmaden, men er dog ikke mere pertentelig, end at jeg fint kan accepeterer at rodet bare rykker ned på de stole vi ikke skal bruge lige den dag...

Men selv når langbordet er fint ryddet op står det dækket op til leg. For år tilbage gav børnene mig to af Anne Blacks "Black is blue" fade og de bor næsten fast i den ene ende af langbordet. I det store fad ligger der altid et lille udvalg af særligt fine snurretoppe. Fine for netop os fordi de købt på vores sommerferier og er fra Hjerl Hede, San Fransisco og Barcelona. På den måde minder de os om gode oplevelser og det er altid hyggeligt lige at kunne lege lidt. I det lille fad ligger der lige nu et lille udvalg af alt det septemper fine: de første kastanjer, japanske kvæder og et par af de japanske lygter fra haven. Jeg holder meget af det filigran de allerede er ved at danne.  

I baggrunden ses vores kæmpe Per Kirkeby litografi. Jeg er fortsat så glad og taknemmelig hver gang jeg ser på det og sender mange tanker til min far, der gav det til os sidste efterår. Man kan også se den brændeovn som jeg altid får spørgsmål om. Det er en Lotus ovn. Det er nu tredie tredie gang vi har udstyret et hus med netop denne ovn og vi elsker den. Tung og dyr, men fantastisk i drift og når man som vi elsker at hygge med levende ild er det penge der tjener sig ind igen. 

Se flere hjemlige hjørner fra huset ved åen lige her.

Hvis du også er så heldig at du har fundet kastanjer og mangler nye kreative ideer til ting du kan bruge dem til kan du klikke lige her og se vores mange sjove kastanjeideer.

Comments

[Maj]

Det ser dejligt ud jeres langbord.
Vi har et med samme evne til at tiltrække sig tegninger, spil og alverdens projekter.
Men vi har også et spisebord. Så her kan bunkerne frit folde sig ud i dagevis, indtil nogen (læs mig ;-)) samler tingene i en bunke. Een bunke bliver så til to. Og før vi ved af det er bordet dækket af store bunker af kreativitet, hygge og leg. Noget værre rod.
Men noget hyggeligt værre rod :-)!

[Mette]

Maj, du er ikke alene. Vi har altid bunker. Gode bunker, bunker af bøger, dårlig bunker med noget vi måske burde have gjort, bunker der inspirerer, men i den slags hjem føler jeg mig hjemme, for der er sjæl. Jeg gad godt sidde ved dit bord, Marina, men det ved du jo allerede.

[Marina]

Kære Maj

Ud over langbordet har vi et kreabord og der forsvinder rodet kun når jeg insisterer på at der bliver ryddet op, hvilket formodentligt sker for sjældent. Selv når kreabordet er ryddet op er det fyldt med rester af lim, glimmer og maling...

Det der med bunkerne der vokser og formerer sig kender jeg alt for godt. Det er også en adfærd mine bunker bruger og på den måde kan de der stole godt få oparbejdet en større bunke inden vi en dag er 10 til spisning og alle stolen skal i brug...

[Marina]

Kære Mette

Jeg bliver stærkt utryk i hjem hvor det ikke roder og holder fint af at det roder ikke bare i hjørnerne men også midt på bordet. Alligevel er der jo det kedelige ved rod at det på ubehageligvis formerer sig til et punkt hvor det ikke længere er hyggeligt. ØV. En dag må vi finde ud af at finde hinanden.