aflivet ganske enkelt af de fæle minérmøl.
Sidste år døde vores unge kastanjetræ og i år kom turen så til det store gamle, der stod midt i haven og gavmildt dryssede store mængder kastanjer ned til mig og børnene. Det blomstede faktisk så fint i foråret, men det var som om bladene ikke helt havde kræfter til at folde sig ud og træet nåede aldrig helt at blive grønt før det begyndte at smidde bladene. Hen på sommeren stod det derfor klart at det måtte fældes og idag skete det så. Jeg har læst at mange katanjetræer dør i disse år og at det måske skyldes en bakteriekræft. Det er der imidlertid intet der tyde på har været tilfældet med vores træer. Syntomperne passer slet ikke og vores meget kyndige træfælder siger at det er minérmøl der har tappet træets kræfter.
Med et brag der fik hele huset til at ryste faldt vores højt værdsatte træ og nu sidder jeg her og ser lidt trist ud på haven, der har mistet den smukke knudrede stamme der stod som tvilling til vores rødbøg.
Også rødbøgen er blevet stammet op i et forsøg på at redde den så jeg tror vi har nogle egern der bliver godt gale i tophuen. Hoppet fra lærken over i rødbøgen og videre til kastanjen med egernkassen var nemlig deres højhastighedsbane og nu er den væk. Jeg håber de kikker sig for før de bare sprinter ud på de grene der ikke længere er der.
Til gengæld er hele haven nu så fyldt med kæmpe grene jeg skal have slæbt væk og af det kan man måske lære at intet er så trist at det ikke også er hårdt arbejde for nogen.
Hverdagsglimt: Små ustylede glimt fra min virkelighed. Oftest et hastigt klipset billed og en bid spontan tekst. Andre gange en lille håndfuld billeder næsten uden tekst. Læs flere hverdagsglimt her.
Æv - hvor trist... Vi har også været nødt til at fælde en del elmetræer for nogle år siden, som stod rundt om vires ejendom. Vi har plantet nogle lindetræer i stedet som heldigvis er godt på vej, men der er nu noget specielt over store gamle træer :-)
Knus Nina
Posted by: Nina | October 20, 2014 at 04:15 PM