Fra byggepladsen

Et hverdagsglimt.

Fra mit kontor har jeg den dejligste udsigt ud over Storåen. I alle de år vi har boet her i Holstebro har vi desuden haft udsigt til en stor privat park, men med det er det slut. Parken er solgt, træerne fældet og nu bygges der et enormt hus på pladsen.

Helt heroppe hvor jeg sidder ryster min computer og hvert andet øjeblik skal jeg lige op og se hvad det nu er de har gang i dernede. På en måde er det lidt spændende at følge med i sådan et byggeri fra første parket, men jeg skal da indrømme at jeg har flyttet rundt på skrivebordet for at begrænse kikket til byggepladsen (og det kommende hus) mest muligt.  

Ved faktisk ikke helt hvorfor jeg deler dette lille hverdagsglimt med jer derude. Måske er det bare for selv at huske hvordan byggepladsen så ud eller også er det fordi det er svært at tænke på andet når computeren danser rundt på bordet... 

Se flere hverdagsglimt her.

Comments

[Ellen]

Håber det bliver et smukt hus I får udsigt til istedet for den grønne park :-)

[Evi]

jamen det er da også en stor forandring for dig og jer at udsigten forandres så radikalt uden at I har indflydelse på det. Jeg kan godt forstå din interesse i at følge med i byggeriet og håber du vil blive glad for den nye udsigt, når det engang er færdigt.

[Marina]

Kære Ellen

Jeg tror alle ville foretrække at kikke på en park fremfor et andet hus, men det er jo helt fair at der skal bygges på de byggegrunde og vi har heldigvis et bredt bælte af grønt ind imod deres grund. Dels har vi vores egne meget tykke randbeplantning og dels går der to private stier ned til åen fra huse længere oppe.

Om huset bliver smukt er jo svært at sige lige nu. Det bliver i hvertfald kolosalt stort. De har købt to store byggegrunde og bygger tilsyneladende på HELE den mulige byggeflade fra skel til skel (der må ikke bygges helt ned til åen så det gør de ikke). Desuden må de bygge op til 8 m højde så det bliver et stort enfamilies hus. Tænker nok ikke at de bygge noget skrammel, det ville være lidt dumt med den pris de har givet for byggegrunden, men om vi så synes det er pænt er jo en anden snak som vi faktisk ikke har nogen indflydelse på.

Jeg håber på at de har børn i den helt rigtige alder i forhold til vores børn. Tænker jo ikke at man bygger så stort et hus til to mennesker, så jeg krydser fingre.

[Marina]

Kære Evi

Sådan er den nemlig lige præcis. Som så mange andre mennesker oplever det så forandres vores nærområde uden at vi kan gøre noget ved det og det er for alle lidt en mærkelig følelse tror jeg. Jeg har det på samme måde når der i øjeblikket fældes så mange af de træer jeg holder af fordi folk er gået fuldstændigt byggeamok i mit nærområde.

Samtidigt er jeg fuldstændigt med på at vi er heldige og forkælede med vores udsigt og beliggenhed og jeg vil ikke lyde som om jeg brokker mig, for det kan jeg på ingen måde tillade mig.