Alle mine børn er helt deres egne. Vidt forskellige, skrupskønne og elsket helt ind til bennet. For dem alle tre håber jeg at de kan blive ved med at stå fast på at være lige præcis sig selv hele livet.
I går blev Anna 9 år og det er bare vildt at min yngste, min alleryngste, nu er 9 år. Anna er (hvis moren nu selv må sige det) et fantastisk menneske. Modsat sin søster ligner hun mig meget af skind, men kun lidt af sind og netop derfor synes jeg der er ekstra meget jeg kan lære af hende.
Anna er sådan en der tør! Eller nej, det er hun faktisk ikke. Anna er tit bange for at fejle, men hun er sådan en der gør tingene alligevel og som bare bliver ved og ved og ved til det lykkes for hende. Øverst på ønskesedlen stod i år et skateboard og jep sådan et fik hun selvfølgelig. Faktisk troede jeg at der var andre i klassen, der skatede og at hun måske havde øvet sig sammen med dem, men nej det var der ikke. Anna vil bare gerne skate og så må man jo starte med at få det lært. Anna giver ikke op fordi tingene driller, hun stopper ikke fordi noget gør ondt, hun bliver bare ved til hun kan det hun vil.
Anna er sådan en der har klatret i træer fra før hun var to og som frygtløst kaster sig ud i udfordringer, men samtidigt er hun voldsomt genert. Siger typisk ikke et ord, før hun kommer hjem hvor hun så tilgengæld taler og taler og taler så det er svært for andre i husstanden at få en halv sætning indført.
Anna er ikke sådan en der piver. Ikke bare fordi noget gør ondt ihvertfald. Pigen er næsten altid dækket med blå mærker og skrammer og hun ved næsten aldrig lige hvor de nu kom fra, for hun rejser sig bare når hun falder og knogler videre. For nylig brækkede Anna håndledet til karate. Hun trænede selvfølgelig videre alligevel, men da hun så faldt igen og de skulle lave armbøjninger, så måtte hun alligevel give op. Dagen efter tog jeg på sygehuset med hende. Bare lige for at tjekke, for pive gjorde hun faktisk ikke. Ingen kunne ligesom tro at den glade lille pige havde brækket noget. Ikke før de så røgenbillederne. Så kom de farene fra alle retninger med piller og trøst og slynger, fordi det viste sig at være et særlig grimt brud.
Anna er sådan en der er ligeglad. Ikke med at vinde og ikke med at få først og størst og bedst, men ligeglad med hvad andre nu lige mener om det hun vil og også fuldstændigt uintresseret i at koste rundt med andre på den klassisk intregante pigemaner. Anna har masser af veninder, men hun kan faktisk bedst lide hvis de er sig selv og tilgengæld lader hende om at være sig selv også. Anna kunne faktisk ikke være mere ligeglad med hvad der er hot og hvad der er not og hun himler lidt hemmeligt med øjnene over popidoler og samlemanier.
Anna er sådan en der faktisk ikke har noget legetøj. Bamser ja, men faktisk ikke meget ellers af det man kan hitte i en legetøjsbutik. Anna vil helst lave sine ting selv. Hun limer og hamre og klistre og hitter på fra morgen til aften og går gerne til legetøjsdag i skolen med noget hun selv lige har limet sammen. Der står hun så nok så stolt med en kreation af kasser, mens alle andre har de dyreste, nyeste numre fra legetøjskateloget under armen. Det rør ikke Anna og lige præcis derfor ender de andre med at synes at det hun har lavet er det sejeste. Søsteren synes så godt at hun kunne gøre tingene lidt mere færdige og pæne, men det gider Anna ikke. Anna holder af ideprocessen og hvis det ikke kan holde i længden, jammen så laver hun da bare noget nyt.
Anna er sådan en der er lidt hård udenpå, men indeni bære et hjerte så stort at det holder hende ved jorden. Hun kan ikke med ufred og drillerier. Ved ikke hvad hun skal stille op med det og holder afstand til børn der skaber ballade. Mig giver hun så mange små breve og så meget kærlighed at jeg helt banalt sagt føler mig varm også på dage hvor kulden ellers gerne vil krybe ind i det inderste.
På Badut har I kunnet følge Anna fra dengang hun bare var to år gammel og sad i en trækvogn. I har set hendes hest og hendes elskede Bamse. Op gennem barndommen har I set hende sjæle jordbær og lave opfindelser, bygge huler og tage på eventyr. Ligesom mine andre børn har Anna skabt Badut og I er kommet til at kende en lille bitte flig af det menneske som er Anna.
Anna er sådan en pige, som verden elsker. Tillykke med hende!
Posted by: Anita | November 23, 2014 at 05:50 PM
Kære Anita
TAK for Tillykke og ved du hvad? Det er faktisk rigtigt. Verden elsker Anna og hendes generte gå på mod.
Posted by: Marina | November 23, 2014 at 06:07 PM
Jeg ved det, for jeg har én der ligner! Vi er heldige.
Posted by: Anita | November 23, 2014 at 06:39 PM
Kæmpe kæmpe stort tillykke med Anna. Sikke en kærlighedserklæring. Jeg sidder og får tårer i øjnene over din beskrivelse af det lille fine menneske. Må alverden passe godt på hende nu og i al fremtid.
Posted by: Karin Laursen | November 23, 2014 at 06:58 PM
Stort tillykke med hende - og sikke smuk beskrivelse af din skønne datter
Posted by: Camilla | November 23, 2014 at 07:17 PM
Kære Marina
Tillykke med hende. OG ja, dete r så fantastisk, at børn kan være så forskellige. Min ældste bliver seks i dag. Tænk, som tiden går.
Kh
Anna
Posted by: Anna Svenning | November 23, 2014 at 07:19 PM
Stort tillykke med din store - lille pige ♥.
Det er fantastisk at få lov at være tæt på skabelsen af de helt unikke mennesker vores børn er.
Trond bliver også 9 om en uge. Vi har to skytter herhjemme og de ligner hinanden, men er også uendeligt forskellige. Fantastiske.
Jeg håber, I har nydt dagen med hende ♥.
Kh Maj
Posted by: Maj | November 23, 2014 at 10:04 PM
Tillykke :)
Posted by: Pernille | November 23, 2014 at 10:29 PM
Tillykke med din Anna, som lyder som en super dejlig pige. KH Dorte
Posted by: Dorte | November 24, 2014 at 12:24 AM
Tillykke med hende. Hun lyder som en helt fantastisk pige. Jeg håber hun holder fast i alle hendes gode karaktertræk :-)
Posted by: Birgitte B | November 24, 2014 at 08:07 AM
Anna er sådan en, der har en mor der ser hende! Jeg er enig med Karin herover, hvor er det fint og rørende fortalt. Jeg fik helt lyst til at sætte mig ned og samle alle de sætninger om mine egne børn, som lever i mit hoved.
Stort tillykke med Anna!
KH Lisbet
Posted by: Livsglimt | November 24, 2014 at 12:40 PM
stort tillykke- og dejligt at komme med på et flash back også :-)
Posted by: Ellen | November 24, 2014 at 12:56 PM
Tillykke med hende. Hun lyder som en supersej og dejlig pige - lige en sådan man gerne vil kende!
Posted by: Ninette | November 24, 2014 at 03:39 PM
Tillykke med Anna
Posted by: Evi | November 25, 2014 at 09:59 PM
Tillykke med hende! Hun lyder som et helt igennem skønt menneske :) Men nu er hun jo også vokset op hos en kærlig og indsigtsfuld mor – lyder der til fra hvad man kan læse her på bloggen – og det er jo den bedste "lage" til sådan nogle smukke, følsomme væsner. Sejt med dét dér skateboard! :) GLÆDELIG (snart) JUL!
Posted by: Line | November 26, 2014 at 08:18 AM
Tillykke med din dejlige Anna :0) kh Karen Marie
Posted by: Karen Marie | November 30, 2014 at 07:33 AM
Tillykke med din helt særlige 9-årige!
Jeg har min første af slagsen, men jeg synes, at det er en helt fantastisk alder! ;-)
KH Maria
Posted by: Hyldemors Have | December 02, 2014 at 09:47 AM