Roosevelt Island tram, Washington Square Park, Central Park
New York er min by. Ikke den smukkeste by jeg kender, hellere ikke den mest historisk eller kulturelt intressante, men simpelthen den by hvor jeg føler mig hjemme. Omfavnet af gaderne, set som den jeg er og tryg mellem menneskerne.
Bryant Park, Brooklyn, Downtovn somewhere
Det er mærkeligt at det skal være sådan, for jeg elsker de danske landskaber og valgte selv at vende hjem til det land jeg føler er mit. Alligevel er jeg mere tryg ved at være mig i New York end i Vestjylland. Forklaringen er selvfølgelig at New York er en storby hvor der er plads til alle. Byens selvforståelse er den ærkeamrikanske at du kan skabe dig et navn og en karrierer her, men sandheden er den langt mere sympatiske at New York har plads til alle slags mennesker, hippe og flossede, ambitiøse og fallerede, reglrette og tossede. Det er dét møde mellem mennesker af forskelig slags som jeg elsker, dét plusslag som for mig er New Yorks sande hjerte.
High Line, Union Square, West Village
New York er fyldt med seværdigheder. Jeps, man kan mageligt bruge et par uger bare på at besøge de største. Alligevel vil flueben ved alle seværdighederne aldrig bringe en i kontakt med det New York jeg elsker.
Brooklyn Bridge
I New York skal man gå (hvilket vel egentligt gælder i alle storbyer der er værd at besøge når jeg får tænkt efter). Man skal trave op og ned af gaderne, mærke byens plus og se hvordan kvarterne ændre sig fra det ene til det andet. Man skal også sidde i parkerne med sin kaffe og falde tilfældigt i snak med mennesker, der er et andet sted i livet end en selv. Se på livet kort sagt og prøve om man kan glide lidt ind i det plusslag der er New York.
Flatiron Building
Så det var lige det jeg gjorde. Stod op før solen og travede lige ud i oplevelserne, dag efter dag i de tre dage jeg havde inden min mand kom til byen. Jeg havde dejligt vejr og nød alle efterårsfarverne.
Brooklyn
Da min mand kom tog vi det mere med ro for han skulle jo ligesom ikke være for træt til løbet. Vi oplevede Halloween og hyggede et par dage inden han løb sit New York Mareton med kanonflot tid og det trods blæsten, kulden og de næsten fire timers ventetid inden start. Jeg nåede lige at kramme ham farvel før jeg fløj hjem til Danmark og børnene.
New York Mareton (og nej han er ikke på billedet...)
Halloween i New York
Og nu er jeg her. I Vestjylland hvor træerne endnu står gule om Storåen og hverdagen ter sig som den plejer. Jeg er så dybt taknemmelig fordi min mand insisterede på at jeg skulle med til New York også selvom jeg protesterede og talte om frås. Alle de oplevelser jeg har med mig hjem fra New York vil jeg hente energi fra når hverdagen strammer om struben.
Brandtrapper, Washington Square Park, New York Public Library
På Badut kommer der billeder og indlæg. Selvfølgelig gør der det, for i modsætning til for to år siden var jeg ikke så genert denne gang og fik knibset en hel masse. I hele November bringer jeg indlæg fra New York, fordi jeg har så mange med fine efterårsfarver. Derefter holder rejseindlæggene nok en pause hele december og fra januar vil jeg igen blande de forskellige typer af indlæg så det ikke bliver New York altsammen.
Se alle Baduts rejseindlæg her. Det er en ret ny ting jeg er begyndt på, men der er allerede flere fine steder man kan drømme sig hen til og med tiden vil der fredag efter fredag komme flere billeder og rejsetips.
Super flotte billeder!
Jeg vil glæde mig til flere indlæg om New York, for det er nemlig også MIN by :-)
Posted by: Frk. Struds | November 07, 2014 at 01:15 PM
Jeg har New York til gode, men nyder at følges med dig :)
Posted by: Conny | November 07, 2014 at 01:23 PM
Dejlige billeder fra New York. Glæder mig til at se flere. Lyder til du har haft en skøn tur og er helt klar til hverdagen igen. Kram fra Karin
Posted by: Karin Laursen | November 07, 2014 at 05:22 PM
Kære Marina
Ja, det er en skøn by. Jonas og jeg oplevede den for en del år siden; det var før, at vi blev forældre. Vi tog først til Washington, og det var en noget overvældende kontrast. Washington var så nydelig og stille og rolig. New York var vild. Der var et helt andet tempo. Men også en uhyre interessant by. Og som det jo så ofte er, er de bedste oplevelser dem, som ikke er planlagte. Vi tog til Harlem en søndag morgen for at besøge en af de store gospelkirker. Men der var alt for mange turister, så vi kunne ikke komme ind. I stedet gik vi i Harlems gader og fandt en lille kirke, hvor vi og et andet par var de eneste (hvide) turister. Koret var måske ikke så stort og fint som i de store kirker, men det var meget autentisk og de udstrålede en glæde og en tro, som jeg sjældent har oplevet før. Det var en fantastisk oplevelse.
Kh
Anna
Posted by: Anna Svenning | November 07, 2014 at 07:34 PM
Kære Frk Struds
Jeg tror jo på at alle har en storby hvor de føler sig hjemme. Andre byer kan man helt sikkert nyde at besøge, men i én Storby vil man føle sig hjemme. Da jeg boede i New York savnede jeg konstant noget ægte vild natur, havet og træer der helt af sig selv havde valgt hvor de ville gro. Alligevel elskede jeg byen og har altid følt mig tryg der også selvom jeg i mere end et år boede i det sorteste Harlem hvor man dengang ikke måtte komme.
Posted by: Marina | November 08, 2014 at 04:50 PM
Kære Conny
New York kan varmt anbefales og det behøver faktisk ikke at være så dyrt at besøge byen. Flybilletterne er tit billige og der findes masser af gratis ting man kan lave. Desuden er der masser af delimad og god gademad så man behøver ikke spise på dyre resturanger. Indkvartering er dog ikke billigt.
Posted by: Marina | November 08, 2014 at 04:53 PM
Kære Karin
TAK! Jeg havde jo for en gang skyld tid til at tage billeder på en ferie, noget der ellers ikke er så nemt med tre børn og utålmodig mand, så jeg nød det meget i de tre dage jeg havde inden jeg fik selvskab.
Det er godt at komme hjem, men helt ærligt så længes jeg ud i verden igen...
Posted by: Marina | November 08, 2014 at 04:55 PM
Kære Anna
Mange tak for dine skønne rejseminder. Både Washington og New York er dejlige byer, men på hver sin meget forskellige måde. Washington er bare sådan en flot og civiliseret by og sådan er New York jo slet ikke, men det er netop noget af det der får mig til at føle mig godt hjemme der.
Da jeg boede i New York boede jeg det meste af tiden i Harlem tæt på en af de store gospel kirker. Det var dengang man ellers ikke måtte komme den del af Harlem (som i overhoved ikke! Jeg blev flere gange stoppet af politiet og spurgt hvad jeg dog lavede der). Jeg boede der fordi værelserne kostede under en fjerdedel af det jeg ellers skulle give og så boede jeg i lejlighed med tre andre hvide piger. Vi var de eneste hvide i de nærmeste mange, mange bloks og vi blev passet så godt på. Der var fx altid nogen der fulgte mig hjem hvis jeg kom sent hjem med subwayen. Nå men alt dette for at fortælle at beboerne dengang hadede alle de turister, der fyldte kirken om søndagen. De kom i busser og blev lukket ud lige foran kirken for ikke at gå rundt i kvarteret og de lokale var virkeligt ikke vilde med at være en seværdighed. Derimod kunne de meget bedre lide når folk fandt en lille kirke på egen hånd og opførte sig med respekt, præsis som I gjorde. Med os der boede der var det lidt anderledes. Vi var meget velkomne i kirken, ja faktisk vil jeg sige at min underbo nærmest lagde en del pres på mig fordi jeg ikke gik nok i kirke og det mente hun ikke var sundt....
Posted by: Marina | November 09, 2014 at 02:42 PM