The High Line

The High Line er en superstar og på alle lister placeret som en af New Yorks største seværdigheder

Hvor Central Park er byens grønne hjerte er the High Line noget helt andet. En ganske smal park, tilstræbt rå og med mulighed for et helt specielt, næsten privat, kik på New York.

Central Park repræsenter det klassiske New York, mens the High Line repræsenterer den yngre selvforståelse af New York som en rå og inovativ by.

Forhistorien er en stor del af attraktionen, fordi det er den der giver the High Line sin indentitet og historie. Tilbage i 1939 blev højbanen bygget for at fragte vare til industrikvarteret. Det var en meget kostbar opførelse, men den forhindrede de ellers udbredte tyverier fra godsvognene. I 1980 var tiden løbet fra den type gods transport og højbanen blev forladt. Den forladte højbane i det rå kvarter blev efterhånden overgroet med selvsåede planter og sådan lå den hen til det lykkes en ihærdig gruppe lokale at skabe opbakning til at gøre the High Line til en Park. Forud for beslutningen lå store juridiske slagsmål, masser af økonomiske beregninger og ikke mindst et kolosalt lobbyarbejde fra to lokale der forelskede sig hovdekulds i det smukke stykke rå natur og i ideen om at give det slidte kvarter en park som ingen anden. 

En del af inspirationen til at gøre højbanen til en park kom fra en Parisisk højbanepark, men udtrykket som man valgte i New York er et helt, helt andet. Hvor parken i Paris er klassisk smuk har man i designet af the High Line tilstræbt at tage udgangspunkt i de planter, der voksede af sig selv samt det rå udtryk som herskede i kvarteret. Piet Oudolf har stået for plantevalget og man kan let genkende hans stil.

Sektion 1 af the High line (Gansevoort Street to West 20th Street) åbnede i 2009 og var en kæmpe sensation. Denne del af the High Line er den mest parkagtige med mange smukke blomster, birketræer, bænke og et amfiteater ved 17th street hvor man kan sidde og se ud på trafikken på 10th Avenue. Der er også den eneste del af the High Line hvor man kan købe mad og drikke, men jeg synes prisniveauet er højt så man kan lige så godt tage noget med sig.

Sektion 2 af the High Line (West 20th Street til West 30th Street) åbnede i 2011. Denne del løber mellem huse og man kan følge hvordan the High Line forvandler det tidligere så rå og fattige kvarter til et af New Yorks mest attraktive. Overalt opføres nye seje bygninger der alle hedder noget med "the High Line." Lidt ironisk er det at den park der hylder det rå New York bliver den faktor der eleminerer det...

Sektion 3 af the High Line (West 20th Street til West 34th Street) åbnede i septemper 2014. Denne nye del er væsenlig mere rå end de foregående og her er blandt andet bevaret et stort stykke med den oprindelige beplantning. Samtidigt går højbanen næsten helt ned til Hudson floden så der er virkelig flot udsigt. I øjeblikket er det en stor byggeplads, men om få år kommer der til at ligge et meget attraktivt boligområde.

En sidste sektion forventes at åbne i 2015.

Superlativerne, der regner ned over den inovative park er mange og det er et faktum at parken er  nytænkt både i sin anvendelse af den gamle overgroede højbane og i sit udtryk, der balancer perfekt mellem det rå og det smukke. Ikke en togsvelle eller plante er placeret tilfældigt og parken har været absurt kostbar. Selv på den nye "rå" sektion hvor man har bevaret de oprindelige planter er der styr på detaljerne. De betongklodser, der ved første øjekast ligner noget der er tilfældigt efterlant er skulpturer med hver deres personlighed. Resultatet er meget smukt, især her i efteråret hvor de gyldne farver på træer og græsser harmonerer så fint. 

Fordi The High Line er så attraktiv og så elsket af både turister og lokale er den også meget besøgt, ja faktisk så meget at det kan være vanskeligt at se parken for bare mennesker. Det er jo bare en ganske smal park med et relativt begrænset areal og derfor kan man på lune sommeraftner nærmest komme til at gå i kø. Billederne her er fra en meget tidlig morgen i de allersidste dage af oktober. Jeg var der simpelthen før alle andre, men allerede ved 10 tiden var der masser af mennesker, selv i slutningen af oktober. Det har selvfølgelig en stor charme, for en park lever gennem sine mennesker, men der var nu også noget særligt ved for en gang skyld at opleve parken næsten mennesketom og det rent visuelle indtryk af de smukke lange linjer ville ikke have været det samme senere på dagen.

Hvilken vej skal man gå The High Line? Tja det afhænger jo af hvad man laver før og efter idet man jo går en pæn strækning mellem to ret forskellige dele af byen. Min anbefaling vil nok være at gå fra West 34th Street og så ned til Gansevoort Street i West Village og altså fra det mest rå og til det mest parkagtige. Når man forlader The High Line ved Gansevoort Street er man i et spændende kvarter og desuden tæt på skønne Chelsea marked hvor man kan hitte sig noget spændede at spise. Alternativtkan man selvfølgelig starte med at købe frokost eller aftensmad i Chelsea marked og så spise den på bænkene på the High Line (hvis man er heldig at få en plads) før man bevæger sig nordpå.

Læs meget mere om The High Line her på venneforeningens side hvor der blant andet er kort og anvisninger på transport. 

Hver fredag skriver jeg små rejseglimt med udgangspunkt i mine rejser. I dag er rejseglimtet fra mit besøg i New York i oktober/november 2014. De næste to fredage bliver det også indlæg med efterårsfarver fra New York. Læs flere rejseglimt fra New York lige her.

Comments

[Camilla K C]

Super gode billeder du har taget - nok en god ide at kommer der så tidligt når man gerne vil have gode billeder.

Hvor jeg dog længes efter at gense New York igen når jeg se dine billeder, der er jo også sket meget siden jeg boede i New Jersey i 96/97 og ofte besøgte byen.

[Evigglade]

Tak for turen. Vil så gerne se dette sted IRL. Dine flotte flotte fotos gør det supergodt indtil da.;)
Rigtig gos weekend
Kh Eva

[Marina]

Kære Camilla K C

Tak for dine ord om mine billeder fra the High Line. Sjovt nok kom jeg derfra med en følelse af at det ikke rigtigt var lykkes at lave et morgen portræt af parken. For det første var der ikke meget ved solopgangen den morgen, den var sådan nærmest bare bleg og for det andet synes jeg at det er svært at rumme det hele i ét billed, netop fordi det er totaloplevelsen af lange linjer, beplantning og udsigt. Da jeg så billederne blev jeg faktisk glædeligt overrasket for jeg synes at de er bedre end jeg frygtede.

Og ja vil man have billeder af parken og ikke bare mnnesker i parken, så skal man helt sikkert både være der tidligt OG på den rigtige årstid. Selv klokken 7 om morgenen når parken åbner er der masser af mennesker på en sommerdag. det har nu helt bestemt også sin charme, man kan bare ikke så godt se parkens lange linjer.

Hvor skønt at du boede i New Yersey i 1996/97. Jeg har jo selv boet i New York da jeg læste på Columbia og savner altid byen. Meget har ændret sig siden den gang, men meget er også det samme.

[Marina]

Kære Evigglade

Tak for dine ord, men der er nu intet som at være der selv.

Det er virkelig en skøn og anderledes park med en helt fantastisk beplantning som jeg ved at du vil elske. Som jeg skriver skal man bare være forberedt på at the High Line på solrige dage kan være så pakket med mennesker at det er svært rigtigt at få det overblik som beplantningen fortjener. Netop derfor påskønnede jeg det ekstra at jeg denne morgen fik lov at se parken næsten mennesketom.

[Pernille]

Sikke en dejlig måde at genbruge og bevare en del af historien :)

[Karen Marie]

Jeg var der i 2011 og var vild med parken. særligt lyden af græsser det svajer i vinden, og samtidig udsigt til den fantastiske storby. Præcis som du beskriver, det rå og det smukke i skøn forening, vildt godt lavet. Tak for et smukt genkig igennem dit objektiv :0) kh Karen Marie