Endnu et år i sorg og glæde:
Januar: regnvejrstung hverdagshygge
Vintergækker... Baduts hjemmelavede mejsekugler. Den nemme metode er gået verden rundt ... Nytårsfyrværkeri...Lys i vores gamle lampe... Dampende kyllingesuppe...Anna på vintertur...Jeg pynter til Januar med hvide liljer... Soyamandler... Mit havehus i sne...
I sorg. Jeg mistede min far og mit hjerte græder stadigt.
April: Lysegrøn forårsglæde:
Karse til påskeharen... Anna på fuglekik på Værn enge...Vilde kodrivere...Bøgen springer ud... Rabarber kompot... Forår ved Storåen...Skagen... Lammegryde... Vi triller æg...
Maj: Ingen smukkere
Violfrøstjerne... Morgen i Paradiset... Syrener... Anna med Gunnar... Asparges...Varme hveder... Æbleblomster... Nyudsprungen bøg ved silkeborg søerne... Mathilde ved Storåen...
Juni: Sommer i Danmark
Roserne blomstre... og slangeurt... og jasminerne: sikken duft i sommernatten... Trehøje i de lyse nætter... Syltede hyldeblomster... Sommerhus ved Fuglsø Strand... Blomstrende lubiner på engen... Agri bavnehøj... Anna ved Sankt Hans bålet...
Juli: Ud på eventyr
Gudís Sagrada Família i Barcelona... Svartifall på Island... Søpapegøjer ved Dyrhólaey... Hus i de franske pyrenæer... På grænsen mellem Andorra og Frankrig... Mirepoix... Vores Gletcher eventyr... Gudís Casa Batlló ... Alle tre børn i Paris.
August: Skønneste sensommer
Blomstrende floks... Vilde blåbær... Anna på heden... Skovsti ... Stor rå lyngkrans... Blåbærsyltetøj... Lyngen blomstre... Brombær... Vilde sensommer blomster.
Septemper: Høst glæder
Nørre Vosborg... Frosne vindruer... En smuk solsikke... Æblemos... Lyngvig fyr... En kastanjemand fra vores store kastanjetema... Gammeldags æblekage med karamel og kanelknas... Hyldebærsaft... Fyldig chokoladekage med nøddeknas...
Oktober: Flyver, fare og fejre
Bevar blade med bivoks... Bedstefars æbleskæg... Ærøskøbing... Rundetårn... Æbler... Kanelsnegle med æblemos... Rasmus fægter på Koldinghus... Den Gamle farvergård ... Græskarsuppe ...
November med udlængsel:
Roosevelt Island Tram... Lady og Vagabondens kødboller... Fransk madbrød ... Wok med andebryst og svampe...Brooklyn Botanic Garden... Udsigt fra The High Line til Gadekunst i New York... Belvedere Castle i Central Park... Birketræer mellem gamle togsveller på the High Line... Prospect Park i Brooklyn...
December:
Rudolf julelanterne... Grønne kranse...Gammel tysk julepynt...Til og fra kort med grafisk akvarel...Adventskrans til Farmor...Hjemmelavet gavepapir... Annas kalenderlys til klassen... Guirlande af kogler... Vaskedag ved nissedøren...
Når jeg sidder og ser på billederne fra 2014 ligner det et forrygende dejligt år med alle de gode oplevelser og minder om hyggelige årstidssysler. Sandheden er at det så mange måder har været et rutchebane år hvor det aldrig helt var til at vide hvad der skete rundt om næste datohjørne. Allermest har det fyldt at jeg pludseligt mistede min far, længe før jeg var færdig med at sørge over tabet af min mor. Også på andre (og helt private) måder har det været et kaotisk og hårdt år. Tilbage står jeg med en angst for at miste og en følelse af tomhed.
Når man blogger er det cool at hyle over sine urimelige børn. Det gider jeg ikke for når de hist og pist er umulige viser det sig næsten altid at fejlen ligger hos mig. Tværdigmod synes jeg at jeg har været ualmindelig heldig med min familie. De store børn (der nu ikke længere vil fotograferes eller omtales for ofte) trives og er i fuld gang med at gro flyvefærdige vinger. De ved begge to hvem de selv vil være og det gør mig stolt at de ikke automatisk vælger det samme som alle andre. Vi kan stadigt tale dybt og fortroligt og jeg får masser af knus hver eneste dag. Tilmed (og helt mirakuløst) har vi har stort set ingen teenage skænderier. I 2015 bliver her tomt når vi skal sende Mathilde på udveksling med Rotary et helt år. Vi er meget tætte og jeg ved slet ikke hvordan jeg skal kunne undværre hende i min dagligdag, men jeg ved også at det er en fantastisk mulighed og jeg glæder mig helt vildt på hendes vegne. Anna, det lille skønne, skæve menneske fylder dagene med nærvær og er med til det meste. Hun er næsten altid i godt gå-på-humør, med mindre hun taber i spil eller føler at hun bliver snydt, for så bryder verden i brand! Min mand elsker jeg fortsat med så dyb en tillid som ingen anden jeg har kendt. Han arbejder alt, alt for meget, men trives jo i det. Det er hårdt og ensomt at være så meget alene med børnene, men det var jo værre da de var bittesmå og vi har lært at være glade når han er hjemme. En anden ting vi er rigtigt gode til i vores familie er at accepterer det uperfekte. Rodet holder sig aldrig til hjørnerne, jeg havde græskar i haven til langt ind i december og Anna dansede om juletræet i en forvasket t-shirt fra et konkurrerende foretagene uden at nogen faktisk opdagede det.Vi holder fokus på det der går godt og klapper skyklapperne på for det der ikke lige blev plads til i kalenderen.
Af 2015 ønsker jeg mig et år hvor døden fylder mindre og hvor mine planer på en eller anden led formår at holde sig oven vande. Verden må gerne slå uventede sving, men jeg håber at jeg bliver bedre til at holde fast og nå i mål.
De sidste tre år har jeg afsluttet hver måned med en lille årstidscollage. For mig er det et af årets højdepunkter på bloggen når jeg kan samle alle de små collager og se tilbage på det år der er gået. I 2012 havde jeg et helt og rundt år sådan som år gerne skal være. I 2013 var det et hullet år, fordi jeg pludseligt mistede min mor og holdt blogpause. Også 2014 er blevet et hullet år, sådan som det må være når man mister. Nu håber jeg inderligt at 2015 bliver et år med 12 levende måneder.
Hej Marina
Nyder sådan at læse med hos dig, især de fine billeder du tager.
Rigtig godt nytår til dig.
Posted by: Camilla K C | December 29, 2014 at 01:02 PM
Kære Marina. Ønsker dig inderligt et godt nytår og et helt 2015.💜
Posted by: Karin Laursen | December 29, 2014 at 03:40 PM
Hvor er det nogle skønne månedsfotocollager, du har lavet. At samle dem her, hvor året slutter og et nyt frisk står klar til at tage over, er en virkelig stemningsfuld måde at se tilbage på.
Rigtig godt nytår og tak for dine smukke billeder og dejlig indlæg her på din skønne blog.
Esther www.vidunderligeårstider.dk
Posted by: Esther Larsen | December 29, 2014 at 04:29 PM
Åh hvor smuk - det var det der faldt mig ind , både da jeg så dine fantastiske billeder og læste dine ord. Ja, sorgen følges åbenbart med glæden... Godt nyt år :)
Posted by: Miri | December 29, 2014 at 04:37 PM
Godt nytår til dig, - og tak for helt igennem skønne billeder og tanker.
Posted by: Eva | December 30, 2014 at 06:22 AM
Et smukt år, ser det ud til - og et år fyldt med dejlige oplevelser. Men sorgen viser sig jo i din tekst, og jeg føler med dig, Marina. Jeg har heldigvis min mor endnu, men det varede mange år, før jeg kom mig bare nogenlunde efter tabet af min far. Han døde i 2003, og savnet er nu ved at blive erstattet af en viden om, at han altid er hos mig... inde i mig. Og det ER han jo. Jeg bliver glad, når jeg drømmer om ham og snakker med ham i drømme. Det punkt kommer du også til en dag.
Med hensyn til det perfekte og uperfekte - det har ikke nogen stor betydning. Jeg ser så tit voksne, der jager rundt for at skabe den perfekte jul for deres børn, og jeg er helt sikker på, at de stortrives med det uperfekte. For det vigtigste er samværet og hyggen. Det er det, de husker senere.
Jeg håber, at du får et skønt 2015 med mange dejlige oplevelser, der kan dulme og trøste. Knus fra Mia
Posted by: Mia Folkmann | December 30, 2014 at 09:56 AM
Kære Marina
Jeg har læst dit indlæg langsomt og omhyggeligt. Ja, det ser forrygende ud. Jeg tænkte faktisk på det i dag: at billeder på en måde kan lyve, fordi de er "virkelige" men på ingen måde fortæller alt. Jeg ønsker dig også et år med 12 levende måneder. Du er inspirerende Marina. jeg beundrer dig lidt på afstand <3
Godt nytår fra Lisbet
Posted by: Lisbet/Livsglimt | December 30, 2014 at 10:16 PM
ja, så faldt jeg i endnu engang. . . burde få de sidste ting på plads til i morgen hvor det vælter ind med både fødselsdagsgæster og nytårs gæster, men jeg når det nok, for jeg vil så gerne sige dig tak for de smukke, inspirerende billeder, - og dine ord. Tak for at du vil dele både det inspirerende, det tankevækkende og det svære, livet er det hele.
Med ønske om et godt nytår, med glæde, overraskelser ( de gode! ), styrke og mod !
Posted by: rose | December 30, 2014 at 11:14 PM
Tak for en dejlig og ærlig opsamling på året der snart er gået. Det gør så ondt at miste og to gange inden for så kort tid må være helt ubeskriveligt hårdt. Jeg mistede min far som jeg var rigtig tæt med for snart 10 år siden - og det gør stadig ondt ind imellem.
Jeg ønsker dig et rigtig godt nytår og håber at 2015 må blive et helt og levende år fyldt med tryghed, glæde og mange gode oplevelser.
Kærlige tanker fra Nina
Posted by: Nina | www.vangelyst.dk | December 30, 2014 at 11:17 PM
Sikke dejlige collager, og en skøn måde at se tilbage.
Jeg er i forvejen temmelig vild med dine collager :)
Godt nytår til jer alle.
Posted by: Pernille | December 31, 2014 at 04:18 PM
bello blog
podra enviarme boletines gracias
Posted by: LORENA MARTINEZ | January 01, 2015 at 01:30 PM
Tak for de smukke billeder og ærlige ord. Pas godt på dig og dine.
Jeg ønsker dig et fantastiske og glædeligt 2015.
Kh Astrid
Posted by: Astrid/Die HausFrau | January 01, 2015 at 02:34 PM
Kære Camilla
Hvor er du bare sød. Arbejder jo stadigt på det med at lære at tage billeder og tager masser af fejlskud. Elsker også at læse med hos dig.
Rigtigt godt nytår.
Posted by: Marina Starcke | January 02, 2015 at 04:21 PM
Kære Karin
TAK. Jeg ønsker mig også først og fremmest et helt og rundt år. Knus og rigtigt godt nytår.
Posted by: Marina Starcke | January 02, 2015 at 04:22 PM
Kære Ester
Tak for dine søde ord. Jeg hygger mig meget med at lave mine årstidscollager og er gennem årene blevet virkelig glad for at lave dem. Jeg må dog også indrømme at de kræver en del arbejde for mig. Jeg er nemlig sådan lidt hys med at farver og stemninger giver det indtryk som jeg synes passer til min måned og det er faktisk ikke altid så let.
En af de store glæder i mit blogår var at hitte jeres blog. Jeg føler vi har meget tilfælles i vores kærlighed til de danske årstider.
Rigtigt godt nytår til dig.
Posted by: Marina Starcke | January 02, 2015 at 04:28 PM
Kære Miri
Hvor er du sød.
Og ja du har (som altid) ret, man kan ikke tænke sig et liv uden sorg. Alligevel håber jeg sådan at jeg i år må få et år hvor sorgen er mindre opslugende end den har været det de sidste to år.
Rigtigt godt nytår til dig.
Posted by: Marina Starcke | January 02, 2015 at 05:01 PM
TAK søde Eva. Og godt nytår til dig også.
Posted by: Marina Starcke | January 02, 2015 at 05:01 PM
Kære Mia
TAK for din dejlige og personlige kommentar. Den betød meget for mig og jeg har læst den mange gange. Jeg ved godt at sorgen med tiden vil forandre sig og ja det har den jo allerede på mange måder gjort. Alligevel rammes jeg stadigt af helt sorte huller fra tid til anden og jeg tænker at det især er fordi jeg mistede mine forældre med så kort interval for jeg nåede slet ikke at blive færdig med at sørge over min mor før sorgen over min far blev blandet ind i det.
Angående julen stresser jeg jo også rundt for at sikre at mine børn får det de opfatter som vigtige ingredienser i en god jul, tilgengæld er jeg blevet ret god til ikke at gå så meget op i de ting der mest betyder noget for mig selv. Det bliver der jo masser af tid til når ungerne om nogle år er blevet så store at de ikke skal have nisselege og sådan. Og ja det allervigtigste er netop samvær og hygge, det er også det de alle tre + besøgende børn siger når jeg spørger dem (og det gør jeg hvert år for hvis noget bliver nævnt som vigtigt prioriterer jeg at nå det frem for noget andet).
Håber også at du får et dejligt 2015.
Posted by: Marina Starcke | January 02, 2015 at 05:07 PM
Kære Lisbeth
Lige præcis sådan er det. Man siger at et foto siger mere end 100 ord, men det er dybest set noget vrøvl for det afhænger jo både af ord og billed. Billeder er meget gode til fortælle en begrænset historie. Engang da jeg var ung skrev jeg på en roman hvor lige præcis dét var en pointe. Det var en familie med dybt problematiske relationer men også en familie med meget smukke og perfekte familiefotos. Efterhånden som historien udviklede sig blev der så kradset mere og mere i overfladen på de smukke billeder og den onde sandhed kom gradvis frem. Projektet handlede om facade en problematik der bare er blevet endnu mere vigtig med årene. Detsværre var bogen for hård at skrive for mig og jeg måtte hoppe fra for ikke at gå helt i stykker på den.
Sandheden om mit år er jo både det ene og det andet. Det har både været et fint og dejligt år med mange oplevelser OG et år med sorg, smerte og skuffelser. Med Badut er det sådan at jeg helst vil formidle det jeg tænker kan inspirerer og at jeg iøvrigt holder meget af det der gør ondt privat, men det er OGSÅ vigtigt for mig at man ikke får det indtryk at livet er uden modstand og sorger. Derfor håber jeg ord og billeder afbalancere hinanden.
Posted by: Marina Starcke | January 02, 2015 at 05:43 PM
Kære Rose
Hvor er jeg glad for at du gav dig tid til at ligge en kommentar. Det betyder meget for mig og jeg håber ikke det tog for meget af tiden fra nytår og fødselsdagsforberedelserne. Jeg forstår ellers til fulde det med at løbe hurtigt rundt for hold da op hvor jeg også har haft det travlt denne juleferie. Manden er jo stort set væk og vi har haft dejligt mange mennesker.
Tak for dine ord. Jeg er jo på en gang et meget ærligt og et meget privat menneske og det er ikke altid let at få sagt det jeg gerne vil så det bliver ærligt uden at gå for nær på min familie (der virkelig ikke ønsker sig det), så det betyder virkeligt meget for mig at du kan mærke mig og det jeg vil.
Endnu engang tak for dine altid dejlige kommentarer og RIGTIGT godt nytår til dig.
Posted by: Marina Starcke | January 02, 2015 at 05:58 PM
Kære Nina
Jeg tror aldrig at det holder op med at gøre ondt når man mister nogen der står en virkelig nær og jeg tror hellere ikke at det SKAL holde op med at være svært. Livet er jo sådan at nogle ting er svære og andre lette og det er dét der tilsammen giver et helt og fuldt og smukt liv. Det må have været virkeligt hårdt at miste sin far så tidligt, men jeg er sikker på at han lever videre i det du husker om ham, ligesom jeg tænker at mine forældre gør det.
Tak for dine ønsker for mit 2015. Jeg håber sådan at det bliver forrygende og er klar til at arbejde for det.
Mange gode ønsker for dit 2015.
Posted by: Marina | January 02, 2015 at 07:00 PM
Kære Pernille
Tak for din søde kommentar. Det er ret sjovt, men det giver mig virkeligt meget at lave de collager og især når jeg får lov at se dem samlet ved årets udgang.
Godt nytår til dig også.
Posted by: Marina | January 02, 2015 at 07:01 PM
Dear Lorena
Thank you so much.
Posted by: Marina | January 02, 2015 at 07:01 PM
Kære Astrid
Tak skal du have. Jeg prøver virkelig at være ærlig selvom vi er en meget privat familie, men det er ikke altid så let synes jeg.
Rigtigt godt nytår til dig også.
Posted by: Marina | January 02, 2015 at 07:03 PM
Kære Marina
Jeg har linket til dig og dette indlæg i et indlæg på Livsglimt. Jeg tror du vil synes, at det er ok, men ellers må du sige til!
Kh Lisbet
Posted by: Lisbet/Livsglimt | January 03, 2015 at 12:41 PM
Kære Marina.
hvor er det bare nogle smukke billeder og et meget fint tilbageblik på året. Få kan som du med personlighed være så proffessionel omkring sin blog. jeg bliver aldrig træt af dine smukke billeder, dine ideer og dine ord. Lige til en bog!
Kærligst Rakel.
Posted by: barewunderbar | January 20, 2015 at 10:41 PM