Nem DIY til hjemmelavede gavemærker:
Det er hyggeligt at lave sine egne til og fra kort og endnu skønnere når det er nemt og resultatet bliver smukt.
Disse gavemærker af kork er supernemme at lave og jeg synes de ser brandgodt ud sammen med lidt naturpynt.
Gaven på billedet består af to gaver som jeg har pakket ind i sort og guld og bundet sammen med guldgarn til én gave. Foruden gavemærket af kork har jeg pyntet med en lille kvist af vild enebær med masser af enebær på.
Til gavemærkerne har jeg brugt kork som jeg har købt i CC hobby. Desuden har jeg pyntet gavemærkerne med stempler.
Sådan gør du:
Tegn dine gavemærker op. Jeg har tegnet af efter et andet gavemærke. Man kan selvfølgelig også lave til og fra kortene i alle mullige andre former eller bruge de smukke stykker kork som julepynt.
Klip gavemærkerne ud. Det går nemt med en helt almindelig saks.
Klip hul til gavebånd. Det klares nemt med en helt almindelig hulmaskine.
Hvis du har lyst kan du nu pynte med enkle stemplede motiver. Det er så sjovt at stemple at man let går lidt amok. Pas på med det, det er finest hvis der kun er et enkelt motiv.
Jeg har stemplet motiv på den ene side og "til" og "fra" på den anden side. Nogle af gavemærkerne har jeg stemplet med et stempel jeg købte i Søstrene sidste år hvor der står til og fra i en fin ramme. Jeg synes imiddlertid bedre om den mere rå varriant som jeg viser her og hvor jeg simpelthen har stemplet "TIL" og "FRA" med mine bokstavstempler.
Ved man på forhånd hvem der skal have gavemærket kan man selvfølgelig også stemple navn på med det samme. Vil man hellere vente lidt med den del kan man let skrive på kork kortet med en posca tusch.
Dette indlæg er årets tredie i min rullende julekalender med tips og ideer til julegaveindpakning. Frem til den 6 december kommer der hver dag klokken 9 en ny ide som jeg håber du kan bruge når du når skal pakke årets julegaver ind. Sidste år bragte jeg også 6 ideer til julegaveindpakningen. Klik her for at se alle indlæg i serien og her for at finde mange flere forslag til til og fra kort-- både hjemmelavede og mange du kan printe gratis.
Super ide - kan godt lide det helt enkelt udtryk
Posted by: Camilla K C | December 03, 2014 at 02:48 PM
Sikke en god idé - hvor ser de bare lækre ud!
Posted by: Nina | www.vangelyst.dk | December 04, 2014 at 01:12 AM