Januar

Sort og hvidt... Slåensø i vintertåge... Min troldnød blomstre i den milde vinter... Årets første havebuket. Vaserne er småbitte saltkar... Tomatsuppe på et øjeblik... Jeg pynter til januar... Anna ved Vesterhavet... Brænde til hyggelig varme... Lækker lamme daube

Normalt holder jeg meget af januar. Jeg synes det er en måned der giver plads til fremtidsdrømmene og hvor jeg giver mig selv plads til at kikke fremad, noget jeg virkeligt syntes at jeg havde ekstra brug for i år. Samtidigt er januar en no-nonsens måned hvor jeg kommer tilbage til de gode vaner, rydder op, pynter til januar og spiser dejlig hverdagsmad. Normalt er det også en måned hvor vi ser manden næsten dagligt og hvor han af og til er hjemme i weekenden.

I år er der bare ingenting der har været helt normalt ved vores januar. Først og fremmest har jeg savnet min mand. Han har simpelthen arbejdet lige så meget som han normalt gør det fra oktober og til nytår og jeg kan godt mærke at jeg virkeligt savner den lille pause i ræset som vi plejer at have i januar. Dertil har januar bare været fyldt med små uheld for mig. Heldigvis ikke uheld af den slags hvor verden vakler, men bare en perlerække af små dumme og dyre uheld. Ting der bliver tabt, ting der svigter, sygdom og træls papirarbejde. Først på måneden lykkes det mig fx at falde så højt oppe fra og så uheldigt at jeg ødelagde både mit sindsvagt dyre og ellers helt uopslidelige stativ og mit kamera. Derfor har jeg faktisk været uden kamera i størstedelen af januar, hvilket delvis forklare hvorfor Badut har været helt ualmindeligt stille. Nu er både kamera og stativ heldigvis repareret og det er godt for jeg kan mærke hvor meget det betyder for mig at få lov at fotograferer. 

Tilbage er der egentligt bare at sige farvel og tak til denne januar. Tak fordi du trods alt dryssede lidt sne ud over et par dage og fordi du de sidste par dage har bragt gode nyheder. Også tak fordi du nu lakker mod enden. Jeg vil vælge at tro at jeg har opbrugt min kvote af småuheld for den nærmeste fremtid og at februar derfor bliver forrygende. 

Siden 2012 har jeg afslutte alle måneder på Badut med et lille tilbageblik og en collage. I begyndelsen krævede det photoshop at få lavet den fine collage med ni billeder. Idag er det nemt for der er mange programmer der tilbyder muligheden. Jeg laver nu mine collager hos PicMonkey, som jeg gerne anbefaler. Klik her for at se alle mine årstidscollager.

Det slår mig at der måske er nogen der vil tænke at jeg endnu engang har jeg valgt at illustrer med smukke billeder selvom det har været en måned der var knap så skøn. Er det så en løgn? Spørger du mig vil jeg sige at det på mange måder er en livsstrategi. Jeg prøver altid at holde fast i det der er smukt, varmt og givende og arbejder på at give slip på det der ikke giver fremdrift. Desuden er der det lidt pudsige ved mig at jeg kun fotograferer ting, der på en eller anden led giver mig glæde. Ja jeg arbejder ligefrem ofte på at forskønne når jeg tager billeder. Måske er det derfor at fotografiet for mig er så givende. Fordi det altid får mig til at lede efter det skønne.

Med ord har jeg det anderledes. I mange år kunne jeg skrive ord, der gjorde ondt, både på mig selv, mens jeg skrev dem og i andre når de læste dem. Det gør jeg ikke længere for det er en ond og selvdestruktiv process.

Til slut kunne jeg spørger hvorfor det altid er det onde, der slår folk som det mest ærlige. Liv rummer både smerte og lykke og for mig kan det kan være lige så nøgent at indrømme en banal glæde som at afdække mine ar. Det første spreder bare glæde, mens det andet fastholde smerten. 

 

Comments

[Dorte]

Jeg synes det, som altid, er nogle dejlige billeder og jeg nyder altid et besøg her hos dig. Godt dit kamera er fikset igen. Kram herfra

[Conny]

Ja tak, bliv endelig ved med lækre billeder og positivt livssyn - vi ved jo godt, at livet ikke er lutter lagkage, men en smule glasur på hverdagen gør det lidt nemmere at overkomme både små og store forhindringer. Der er for mig stor forskel på krampagtigt at opretholde en perfekt og fuldstændig lykkelig facade og på bevidst at fokusere på det, der gør glad - du hører klart til sidste kategori, og tak for det :)

[Marina]

Kære Dorte

Jeg kan slet ikke sætte ord på hvor hårdt det må være for jeres familier i øjeblikket. Sender så mange kærlige tanker.

[Marina]

Kære Conny

Mange tak for din dejlige kommentar. Jeg blev simpelthen så glad. Sjovt nok har jeg aldrig tænkt over det med at jeg kun tager lykkelige billeder før jeg som en eftertanke skrev det herover. Det giver virkelig så meget mening for mig og forklarer hvorfor det altid gør mig i bedre humør at fotograferer. Jeg er fuldstændigt ude af stand til at fastholde en facade (lykkelig eller ej) men jeg arbejder hver dag hårdt på at skabe glæde indeni og hos de mennesker jeg har omkring mig. Tak fordi du kan mærke det.

[Lisbet/Livsglimt]

Jeg kan godt lide din livs-strategi! Det er ikke mærkeligt, at du har savnet dit kamera, når du har det på denne måde. Mit kamera er vist gået lidt i dvale. Det venter på alle forårsblomsterne...
Jeg havde en svær uge i sidste uge, men faldt midt i det tilfældigt over dejlige billeder af min familie. Det blev netop en reminder om det gode i livet.
Jeg håber ikke Marina, at jeg kom til at såre/fornærme dig med mine ord om billeder og løgn, for det var virkelig ikke hensigten og er på ingen måde sådan jeg oplever din blog!
Jeg er helt enig med Conny.
KH Lisbet

[Marina]

Kære Lisbet

Jeg blev ikke spor fornærmet/såret over dit indlæg, hvordan skulle jeg på nogen mulig måde kunne blive det. Derimod er jeg nok tit lidt længe om at få tankerne til at falde helt rigtigt på plads i hjernen og det var først da jeg som en eftertanke til dette indlæg skrev lidt mere om det med billederne at det faktisk gik op for mig præcis hvordan det hænger sammen for mig. Faktisk tror jeg at den lille efterskrift er noget af det mest ærlige jeg nogensinde har skrevet på Badut. Sandheden er nemlig ALTID kompleks synes jeg og ord er tit for definitive, især på skrift.

Det glæder mig meget at du kan lide min livsfilosofi. Den er hårdt tilkæmpet og jeg falder stadigt tit i det sorte hul, men den beriger mit liv og gør mig til at holde ud at være sammen med. Ingen kan nemlig holde ud at være sammen med nogen der altid er bange/triste/sorte.

KRAM