Verdens ældste experimentarium åbnede i San Francisco i 1969 og er blevet kaldt ét af verdens vigtigste museer, fordi det introducerede en hel ny og legene tilgang til videnskab og ja til museumsbesøg i det hele taget.
San Franciscos experimentarium har siden inspireret til lignende museer over hele verden og da vi i vores familie elsker exploratorier stod det selvfølgeligt højt på vores ønskeliste at besøge det helt oprindelige.
Detsværre havde vi ikke så mange dage i San Francisco (STOR fejl) og den eneste dag hvor der ikke stod andet på programmet var Rasmus fødselsdag. Derfor fik han lov til at vælge hvad han helst ville bruge dagen på og for ham stod valget mellem Alcatraz og The Exploratorium. Rasmus valgte The Exploratorium og det blev heldigvis en beslutning som han ikke fortrød for besøget høre til blandt højdepunkterne for vores USA tur.
Vi brugte en hel dag fra åbningstid til ud på eftermiddagen på experimentariet og kunne faktisk sagtens være kommet igen dagen efter. Hele familien fra Anna på 7 (der ikke kunne et kuk engelsk) og til de voksne var ellevilde og vi kunne næsten ikke hitte ud af at holde os samlet, fordi der var så meget at opleve.
Vi havde planlagt besøget lidt på forhånd, fordi vi var klar over at der hurtigt ville være mange mennesker. Derfor havde Rasmus fået lov at vælge hvilke ting han helst ville se og så styrede vi direkte derhen. Fordi vi var der tidligt lykkes det os også at få lov at prøve nogle af de ting der er tidskrævende og bemandede og hvor der derfor er begrænset adgang. Her udleveres der gratis billetter til bestemte tidspunkter gennem hele dagen. Det var nogle gode oplevelser og børnene har stadigt de pendultegnede plakater de fik lavet et af stederne. Ikke alle kan som sagt prøve disse eksperimenter, men alle kan kikke på og der er masser af andre ting som alle kan rykke i.
The Exploratoriums fantastiske museums butik er også et besøg værd. Den kan besøges uden billet, ligesom der uden for The Exploratorium er opsat enkelte forsøg som alle forbipasserende kan prøve.
På billederne afprøver Rasmus og ansatte ved The Exploratorium et nyt forsøg, der skulle opsættes uden for experimentariet. Vi fik en hyggelig snak med dem om experimentarier over hele verden og om deres konstante arbejde med at hitte på nyt. Verdens bedste arbejde som de sagde. Jeg fik ikke taget nogen billeder indenfor da jeg var alt for travlt optaget af at forklarer og rykke i ting.
Læs meget mere på The Exploratoriums egen hjemmeside.
Rejseglimt: Hver fredag deler jeg ud af mine personlige rejsetips. Klik her for at se alle rejsetips og her for at se alle de indlæg jeg forløbigt har bragt fra USA. Dagens billeder er fra sommeren 2013 hvor vi med hele familien var på rundtur i USA.
Tsk tsk - ingen billeder ;-) Så er det godt at du i stedet for levet i nuet, og ikke igennem et kamera, hvilket man godt kan komme lidt til, når man så gerne vil dokumentere det hele.
Tak for endnu et spændende rejseglimt - nyder at læse dem, og få inspiration til fremtidige rejser med børnene.
Posted by: Camilla K C | February 06, 2015 at 12:37 PM