Farvel til april

Rasmus... lille saltkar der har gået i arv i generationer... forår i anlægget... blomstrende slåen på Mols... Sommerfugl... Forårs minestrone med salsa verde... Trehøje... Fra anemonehavet... blomstrende raps og høj blå himmel på Mols...

April blev endnu en af de måneder der gik sine egne uventede veje. Lige nu hvor jeg sidder og prøve at skrive det traditionelle måneds farvel til Badut kan jeg knap huske andet end at april var en fin og vårfrisk måned. 

Jeg er træt til bennet efter en ualmindelig hård uge hvor vi har ryddet op i mine forældres hus og fordelt deres mange helt fantastiske skatte mellem os fire søskende. Jeg synes det har været barsk at splitte deres hjem ad og forholde sig til deres ting og deres minder på en måde der kom til at føles forkert og grisk. Lige nu står deres ting rundt omkring hos os. Jeg er så lykkelig for hver eneste ting jeg har fået lov at arve og har også lovet min far at passe på deres ting, men samtidigt er også fuldstændigt uoverskueligt at deres liv nu er overalt her hos os. Der går noget tid før det rigtigt er vores ting. Jeg tænker mine søskende må have det på samme måde. Det kom meget pludseligt at det lige skulle være i denne uge, så det har krævet en del kalendergymnastik at få det hele til at lykkes. Heldigvis nåede jeg igår lige omkring en række af mine forældres yndlingsteder på Mols og det var dejligt at kunne mindes dem der og at kunne tage vilde blomster fra Mols med til graven.

Den kommende uge har jeg meget at indhente for livet gider jo aldrig stå stille mens man har travlt med andre ting. Derfor holder jeg nok endnu en uges blogpause. 

Nyd foråret. Ingen dage er så smukke og rene som de første i maj.

Årstidscollager: På fjerde år afslutter jeg alle måneder på Badut med en lille collage samt lidt betragtninger over den måned der er gået. Klik her for at se alle mine månedscollager. 

Comments

[Miri]

Smukke billeder du deler med os - tak for dem :) Og jeg har også prøvet at dele mine forældres hjem...Det er en hård proces og i starten var jeg slet ikke glad for de ting, der blev mine..Men nu, sætter jeg stor pris på at have disse ting, som binder nogle minder til sig.

[Anna Svenning]

Jeg siger også tak - for billeder og tanker. Jeg kan godt forstå, at det føles underligt, men jeg tror, at dine forældre er glade for, at tingene lever videre hos jer. På den måde er de jo også tættere på.

Kh
Anna