Islands sydligste by Vík, siges at have en af Islands smukkeste strande. Ja faktisk er man i Vík stolte af at netop denne kulsorte strand engang i 1990erne var med på en amrikansk liste over verdens smukkeste strande. Den slags lister findes der nu så mange af og jeg har aldrig helt begrebet hvordan sådan noget kan rangordnes.
Dertil kommer at stranden har sine helt egne forsteende trolde kaldet Reynisdrangur. Mørke og spidse står klipperne som fingre og peger op mod den ofte regntunge himmel.
Rejseglimt: billeder og rejsetips fra mine rejser. I dag er billederne fra mit og Annas sommerbesøg på Island i 2014. Alle vores børn har fået en rejse på tomandshånd i 8-10 års alderen og jeg var så heldig at Anna valgte at tage mig med til Island. Vi havde den mest vidunderlige tur og jeg længes tilbage hver eneste dag. Fik jeg lov at vælge en valgfri rejse i morgen fløj jeg til Island! Se alle mine rejseglimt her og alle rejseglimt fra Island her.
Åh, når jeg sådan ser dine fine billeder, får jeg sådan lyst til at smutte til Island straks.
Posted by: Christinna C | May 29, 2015 at 04:36 PM