Mit nye hjem

Hindbær fra haven...  Lynsyltede rødløg... smukke sensommertomater... Opskrift på tomat minestrone... Min første madplan... Opskrift på urtecreme... Smukke rødløg... Opskrift på fiskeburger med sprød fiskefilet... Opskrift på brownie med hindbær og hindbærganache...

Nogle gange går ingenting som man havde planlagt. Faktisk synes jeg mere det er reglen end undtagelsen at livet hele tiden slår uventede saltomortaler. Hvis jeg har lært én eneste ting i livet er det denne lidt desillusionerende kendsgerning, for det er som om jeg aldrig stålfast kan beslutte mig for noget før virkeligheden modbeviser mig. Tag nu det her med at efterlade en blog uden et ord til farvel. Jeg hader når andre bloggere gør det for man kommer jo til at holde af folk og vil gerne vide hvordan det går dem. Derfor har jeg gennem alle de år jeg har blogget lovet mig selv højt og helligt at sådan ville jeg aldrig nogensinde gøre. Og hvad sker der så? Jeg vender ryggen til Badut og skriver ikke et eneste ord i et helt langt år. Det er simpelthen for dårligt og jeg har ikke ord nok til at sige undskyld.

Sandheden var nok at det var på vej længe. Den gnist der helst skal holde en blogger til tasterne var der bare ikke længere og den kom ikke tilbage selvom jeg prøvede at lokke for bloggerglæden. Til sidst var jeg nok bare tyndslidt og det at blogge blev en pligt fremfor en glæde. Det dur simpelthen ikke. 

Knap et år tog det mig før jeg igen begyndte at længes efter at dele. Da bloggerglæden igen begyndte at spire lige så stille vidste jeg at det denne gang måtte blive på en ny platform. Og hvorfor så det kan man spørger? Især når jeg nu allerede har en blog, der godt og vel har rundet 4 millioner besøg. Noget den nye blog næppe nogensinde kan opnå. Svaret på det er dels blogteknisk og dels personligt og hvis du har lyst kan du læse meget mere her hvor jeg ser tilbage på den måned der der gået på den nye blog ligesom jeg i årevis har gjort det på Badut.

Jeg har nu skrevet på den nye blog i knap en måneds tid og kan mærke at jeg er glad for det. Der er vildt meget at lære, men det er noget af det der gør det sjovt og jeg tror med tiden at den nye blog kommer til at kunne de ting jeg altid savnede at kunne tilbyde mine læsere på Badut.

Har du lyst kan du besøge mig her.

Det gør mig helt ærligt lidt nervøs at inviterer gæster ind i mit nye bloggerhjem, men jeg har lovet det til flere pr. mail, så nu vover jeg pelsen. Endnu har der faktisk ikke været et eneste menneske på min nye blog så måske bliver du den første... 

 

Comments

[Dorte]

Hej Marina
Selvom vi slet ikke kender hinanden, havde jeg tænkt på, om der var sket dig noget. Hvor er jeg glad for, at du bare havde lyst til noget andet end at blogge. Jeg glæder mig til at følge med i dit nye hjem.
Vh Dorte

[Tine]

Dejligt med et lille livstegn og lige om lidt som i lige så snart, jeg har postet denne kommentar, besøger jeg din blog.

[Pernille]

Skønt at høre du har det godt. Du har nemlig ret, jeg kan godt føle mig lidt bekymret når bloggere holder helt op med at blogge - også selvom det ikke kommer som en overraskelse.
Jeg tænker at aflivningen kan være svær, og mange holder fast i troen på at dukke op igen - og derfor ikke får sagt farvel.
Tillykke med de nye græsgange, med dine altid skønne billeder er det en fryd at bladre gennem, og jeg får lyst til at lave det hele med det samme :)

[Kristina Sønderup]

ÅÅÅÅHHHHHHHHHHHHHHHHHHh - TAK!
Jeg savner dig
KNUS

[Marina]

Kære Dorte

TAK fordi du tog dig tid til at skrive en hilsen til mig. Det betyder meget. Jeg er så glad for at du også har lyst til at følge med på den nye blog, der bliver lidt mere fokuseret og lidt mindre personlig. Til sidst følte jeg simpelthen at Badut dækkede et alt for stort fagområde og det er derfor jeg denne gang prøver at være lidt mere fokuseret. Håber sådan at man stadigt kan mærke mig gennem de billeder jeg tager og de opskrifter jeg vælger at udvikle.

[Marina]

Kære Tine. Hvor er jeg glad for at du stadigt vil følge med sådan som jeg tror du har gjort det næsten lige fra begyndelsen. Engang kan jeg huske at du foreslog at vi hver dag skulle fortælle hvad vi fik til aftensmad. Det kunne jeg slet ikke overskue med tre små børn, men man kan på en måde sige at det er det jeg gør nu. Ganske vist er det ikke sådan at der er et 1:1 forhold mellem madplaner og det vi spiser, men det er faktisk ret tæt på og de retter jeg foreslår er altid noget vi har spist i ugen før eller som jeg planlægger til ugen der kommer. Virkeligheden hjemme hos os er bare lidt mere kaotisk end man kan skrive ind i en plan. Nogle gange er her en kæmpe flok, andre gange er de allesammen ude. Måske er det derfor jeg er så vild med altid at få noget nyt ud af resterne.

Håber sådan at du bliver glad for den nye blog også. Skriv endelig hvis du har gode forslag til noget jeg skal gøre anderledes.

[Marina]

Kære Pernille

Jeg tror du har helt ret. Det er fordi man ikke helt vil slippe det man har skabt at det bliver på den måde. Man har jo som oftest lagt utroligt meget arbejde (og nogle penge) i sådan en blog og det er næsten som om det bliver ens barn. Det kan man jo ikke sådan lige vende ryggen til, hellere ikke selvom man godt kan mærke at tiden er kommet.

Alligevel er jeg simpelthen så flov over at der kom til at gå et helt år før I hørte fra mig. UNDSKYLD.

[Marina]

Kære Kristina.

Jeg savner også dig og blev simpelthen så glad da jeg så der var liv på DIN blog. Den nye blog har forhåbentligt færre nøkker når det kommer til at lade dig kommenterer. Bliver ihvertfald altid SÅ glad når jeg høre fra dig. Kram.

[gitte nielsen]

Blev så glad, da jeg så dit indlæg, har ofte tænkt på dig og om der var sket noget alvorligt i dit liv, siden der ingen livstagen var fra dig. Jeg har nydt dine indlæg og dine smukke billeder, har kikket på din nye blog, men desværre er jeg ikke interesseret i mad, så jeg bliver nok ikke en trofast læser frem over, men held og lykke med din nye blog.

[Lonni]

Skønt! :)
Vi ses på bloggen!

Kh
L

[Marina]

Kære Gitte

Undskyld. Jeg er som jeg skriver ovenfor så utrolig flov over at jeg ikke fik givet lyd før jeg forsvant. Selvfølgelig giver det ikke så meget mening at følge med på den nye blog hvis man ikke er intresseret i mad. Noget skulle jeg vælge for jeg havde brug for at være mere fokuseret og jeg har vildt meget lyst til at blive god til at fotograferer mad (jeg synes nemlig at det er super svært). Jeg er så glad for at du har holdt af Badut og vil også gerne sige tak fordi du tog dig tid til at skrive en kommentar og sige farvel. Hav det godt og nyd efteråret.

[Marina]

Kære Lonni

Du kan tro jeg bliver glad hvis du vil følge med fremover. Sig endelig til hvis der er noget der ikke fungerer eller noget du kunne tænke dig anderledes. Vi ses.

[Karen]

Dejligt at du blogger igen! :) Håber du lader Badut stå, som stadig er smuk at læse i. :)

[Nina]

Jeg Er lige på besøg påt din badutblog, efter længere tids pause, både fordi der i længere tid ikke kom nye blogindlæg, men også fordi jeg selv i Marts16 blev mor for første gang.
Jeg savnede din blog, har elsket at læse dine indlæg, som har været en stor inspirationskilde for mig og mit familieliv! Det stemmer overens med de kvaliteter og visioner jeg sætter pris på og har her i livet! Ikke mindst har jeg elsket at det hele kom fra hjertet og ikke var en stor sponsoraftale - og hvor alt altid bliver fremstillet klinisk, opryddeligt, clean, nyt og picture perfect!
Dejligt du er ok, og har lyst til at blogge påny.. jeg har godt kunnet lide dine madindlæg, så vil følge med på din nye blog! Men vil også med glæde slå op og bruge badut løbende gennem året, så lille Loui og min familie kan få ligeså mange gode og kreative oplevelser!
Hav det nu rigtig dejligt, bliv ved med at gøre hvad du finder rigtigt, du er, ihvertfald blogmæssig, hvad jeg finder som et rigtig interesant menneske, Al lykke til!

[Marina]

Kære Nina

Allerførst TILLYKKE med den lille ny. Der findes ikke noget større og livet bliver aldrig helt det samme igen.

Og så mange, mange tak for en dejlig , dejlig kommentar som jeg først ser nu. Det glæder mig så utroligt meget at du har kunnet finde inspiration i Badut. Fra mails og kommentarer gennem årene har jeg ofte fået det at vide og det glæder mig så meget ford det var jo det der var hele ideen med denne blog fra den allerførste dag. I virkeligheden er det en filosofi som jeg har forsøgt at få til at skinne igennem på HELE bloggen ikke bare på de kreative indlæg. Fordi jeg kan se at bloggen stadigt bliver brugt og læst har jeg valgt at lade den forblive åben så folk kan bruge den.

Jeg savner selv Badut. MEGET faktisk, men man kan ikke skrive en familieblog når ens børn ikke længere har lyst til at være omdrejningspunkt for den. Jeg har alle dage respekteret dem, spurgt om lov til at bruge billeder af dem og gjort mig umage med ikke at skrive sjove men pinlige historier om dem. I alle årene elskede de at bloggen fandtes og var stolte når ting de fandt på kunne bruges af andre. Nu har de det ikke sådan længere og jeg synes Badut skal have lov til at blive stående som en familieblog. Derfor den nye blog hvor jeg skal øve mig i at sætte mig selv i centrum. Det kan jeg simpelthen ikke og derfor sætter jeg istedet maden i centrum!

Af og til vil jeg måske skrive et lille indlæg herinde, men jeg kan bare mærke at det er overvældende at starte ny blog og der er ikke ret meget overskud til at få lavet indlæg til Badut.