Her er en fin ide til børn i den alder hvor det at lege naturfe er et hit. Man kan nemlig helt enkelt lave den smukkeste krone af fine efterårsblade og især min yngste og hendes veninder har hygget sig vældigt både med at lave kronerne og med at lege med dem. Jeg havde faktisk de skønneste billeder af Anna med denne krone på men jeg har lovet ikke længere at vise mine børns ansigter på mine blogs så dem må i tænker jer til, eller endnu bedre lave en krone til jeres eget barn og fryde jer over den!
Kronen af efterårsblade laves helt enkelt ved at klipse en ring af karton sammen sådan at den passer til barnets hoved. På karton ringen klipses herefter fine blade som barnet selv har været med til at finde. Klips bladene sådan på at de overlapper. Vælg et særligt fint blad til at sidde foran på kronen. Hvis man er bekymret for om barnet river sig på klipsene kan man lime en ekstra ring af karton fast inden i kronen.
Kronen holder selvfølgelig ikke ret lang tid med mindre man bruger voksede blade, men den er fin at lege med så længe den holder.
Tænk sig, det havde jeg helt glemt man kunne - elskede at fifle med det som barn (:
- A
Posted by: A+K/VenterPaaVinBlog | October 08, 2016 at 11:59 AM
Så god en ide og hvor er den fin
Posted by: gitte nielsen | October 09, 2016 at 12:54 PM
Hvor er den fin ❤.
Posted by: Maj | October 09, 2016 at 08:14 PM
Kære alle tre
TAK for jeres søde ord. Bladkronen er en dejlig og ret klassisk ide som især min yngste har været virkelig glad for.
Posted by: Marina | October 31, 2016 at 08:08 PM