Hjemmelavede chicken nuggets... grønkål... gammelt bestik til madfotografering... grønkålssalat med and... smukke grønsager... en persisk tallerken med efterårskrans... menu til Mortens aften... smukke sort-hvide burger boller til lakseburger... appelsinsauce til and á l'orange...
Endnu engang vender vi et af de store blande i kalenderen og siger farvel til november. Når jeg sidder her og tænker over det er skiftet fra november til december faktisk et af de mest markante i mit år. For mig er november nemlig en måned med fokus på ro, simple glæder, og hyggelig hverdagsmad. En rigtig hygge måned i ordets bedste forstand. December er helt modsat en måned med fuld fart på, magiske traditioner og masser af julemad. Jeg holder meget af begge dele og holder hvert år fast i november til sidste øjeblik.
Denne kærlighed til november kan ses på mine blogs for jeg juler faktisk ikke ret meget før der står december på kalenderen. Heller ikke selvom jeg på det punkt er fuldstændigt ude af trit med efterspørgslen fra mine læsere. De 1000 vis af mennesker, der hver dag besøger Badut i disse dage gør det for langt over 90% vedkommende, fordi de kikker efter juleideer. Og det er fint nok for der er jo masser af juleideer fra de sidste 8 år at komme efter. Måske kommer der lidt flere i år, hvis jeg kan nå det, men ellers ligger mit blogmæssige fokus på min lille nye madblog Marinas Mad hvor der selvfølgelig vil komme juleopskrifter i december. Den første kommer allerede i morgen og jeg glæder mig helt vildt til at dele, fordi det er en ide og en opskrift der er fuldstændig i Baduts ånd.
Lige i dag siger jeg på Marinas Mad farvel til november med lidt personlige tanker, sådan som jeg har lovet at gøre det hver måned. Desuden har jeg lyttet til mine læsere og valgt hver uge at dele et hverdagsglimt i bunden af ugens madplan.
KLIK HER HVIS DU VIL LÆSE OM MIN NOVEMBER
Jeg ønsker alle Baduts læsere en forrygende hyggelig og dejlig december.
Comments