Det er tid til årets helt store planlægnings projekt. Og nej her i huset er det ikke julen, men derimod Annas fødselsdag for klassen. Faktisk har Anna nu nået den alder hvor familietraditionen siger at man gerne må holde sig en fest ude i byen, men det har Anna slet ikke lyst til. Årsagen er helt sikkert at det er meget sjovere selv at pynte op og bage kager. I år har jeg sådan set ingen (som i INGEN) forstand på projektet, for Anna har nemlig valgt at hun vil holde Kawaii fødselsdag. Hvad det sådan nærmere indbefatter har jeg endnu ikke helt luret, men det er noget med enhjørninger og regnbuer og så en ananas og en flamingo smidt ind oveni bare sådan fordi. Det skal nok blive festligt!
Heldigvis er det sådan set Anna selv der har styr på det meste. Hun har selv tegnet og skrevet invitationer og er i fuld gang med indkøb og kage planlægning. Især det sidste er en videnskab for sig hvor moren kun er en hæmsko. I modsætning til Anna bliver jeg nemlig en lille bitte smule betænkelig når hun snakker om at støbe regnbuer med krymmel i chokolade og den slags. "Jow" siger jeg lidt tøvende og håber inderligt at det er noget min kagekyndige datter selv har tjek på, for jeg er ret sikker på at det ikke er noget jeg kan hitte ud af. Og sådan er det med de unger. På mange måder vokser de en over hovedet også inden de rent fysisk kan gå og kikke ned på den gamle mor.
Glimt af hverdag: I årevis skrev jeg disse små blandede glimt fra vores families dagligdag. Nu hvor mine to store børn er blevet 15 og 17, virker det ikke længere rigtigt at fortælle deres liv. Det er jo en historie de selv skal have lov til at spinde. Derfor har jeg egentligt valgt at starte på en frisk på min nye blog hvor jeg efter læser ønske har valgt at dele små personlige glimt i bunden af hver uges madplan. Ideen med de nye hverdagsglimt er at de skal tage udgangspunkt i mig fremfor i børnene og det falder mig ikke helt nemt. Se nu bare her hvor jeg fik helt vildt lyst til at dele et planlægningsglimt som vel faktisk mere er Annas end mit. Derfor er det nu her på Badut. Jeg har selvfølgelig spurgt og fået hele teksten godkendt.
Tænk engang, at dine børn er blevet så store! Jeg tænker, at det trods alt er gået stærkt?! Jeg synes i hvertfald mine børn vokser som torden og lynild, og før jeg får set mig om, så har jeg nok også matriklen fuld af langlemmede og bumsede - men skønne! - teenagere :-D
Posted by: www.skøreliv.dk | November 14, 2016 at 07:23 AM