Min have i februar

Det er alt for længe siden at jeg har fået sagt et lille bitte pip herinde på Badut. Det er ikke fordi jeg ikke har lyst, for jeg savner Badut og den tid i mit liv som Badut fortæller om. Nu er vi som familie i en anden fase af livet hvor børnene er blevet store. De flyver, fare og finder på i et univers der er et andet end Baduts. Og sådan skal det jo være.

Men altså jeg savner Badut og savner især at tage den slags billeder som jeg delte på Badut. I lang tid har jeg arbejdet hårdt på min nye blog og jeg elsker arbejdet med at tage madbilleder. Det er sjovt og udfordrende og svært og jeg øver mig hele tiden. Alligevel savner jeg at skabe stemning som jeg gjorde med billederne til Badut. For mig er den slags billeder humør terapi. Det gør mig simpelthen glad og høj når jeg prøver at skabe smukke billeder, men jeg har opdaget at det ikke er noget jeg under mig selv hvis det ikke har et formål. Er det fjollet at have det sådan? I høj grad men det er ligesom jeg heller ikke bager kage til mig selv. Det føles simpelthen ikke rigtigt. Så I dag får I en lille bitte håndfuld billeder fra min februar have. Alle dem med regnvejr på har jeg taget i dag hvor det bare regner og regner og regner. De to nederste er fra en frostklar morgen i sidste uge.

 

JEG HÅBER SÅDAN AT ALLE I DERUDE HAR DET GODT. JEG SAVNER JER OG SELVOM DET ER LIDT FJOLLET AT SIGE DET OM NOGEN MAN IKKE KENDER SÅ ER DET FAKTISK SÅDAN. JEG SAVNER AT DELE MED JER OG JEG SAVNER JERES KOMMENTARER OG MAILS. REGNVEJRSKRAM FRA MARINA

Se mine krokus får lov at stå på krokus plænen. Det skete aldrig da børnene var mindre....

Comments

[Tine]

Hej Marina.

Underligt, men jeg savner også dine næste daglige skriveri.

Dejlige billeder og tak for kigget.

[Pernille]

Dejligt med et pip fra dig, og smukke, smukke billeder.

Jeg kan godt forstå det med at have et formål. Jeg har det også selv sådan, selvom jeg synes det er fjollet :)

[Marina]

Kære Tine

Hvor er du sød. Man bliver jo knyttet til hinanden via skriveriet også selvom man ikke kender hinanden i kød og blod. Det er jo det smukke ved at blogge og jeg kan virkelig mærke hvor meget jeg savner jer der hørte til her omkring min Badut blog. Men Badut har haft sin tid og sådan skal det være. En professor sagde engang til mig at man skulle lade de bøger være som man allerede havde skrevet og koncentrerer sig om de nye. Det er nok rigtigt også når det handler om blogs, men det er jo svært når Badut står her over og er åben for skriverier. Alligevel lukker jeg den ikke når så mange mennesker fortsat er glade for det jeg har skrevet her.

Hav det godt og kæmpekrammer til dig

[Marina]

Kære Pernille

Dejligt at høre at jeg ikke er alene om den lidt fjollede ting. Jeg synes jo bare at jeg kunne gå ud og tage de billeder når det nu er det der gør mig glad, men det bliver bare aldrig det samme når det ikke er med et formål, en historie i tankerne. Det er faktisk nok den vigtigste grund til at jeg er begyndt at blogge igen og jeg nyder virkeligt at lære så meget nyt hele tiden. Alligevel savner jeg Badut stemningen og det er faktisk ok for det betyder jo at det jeg brugte tid på herover faktisk betød en masse for mig.

Kæmpekrammer til dig også.