Badut

Jeg har pudset næse nu

i mere end en uge

jeg har en tønde fyldt med snot

og den vil jeg bruge

 

Til at hælde ned af bakken

grønt og smukt og flot

Tænk på en sommerdag

at stå på ski i snot

 

Det skønklamme digt fra Jakob Martin Strids Mustafas Kiosk plejer jeg at læse med fingrene om næsen så jeg lyder forkølet. Lad os bare sige det enkelt sådan at jeg de sidste to uger ikke har haft brug for at fake forkølet...

Hvor højt tror du jeg elsker dig?

Inde mellem de alvorlige voksenord står den danske første udgave af Sam McBratneys Hvor højt tror du jeg elsker dig?

Nogen gange kommer bogen frem, men kun når der er en voksen i nærheden for det er nemlig den komplet udsolgte Pop-op bog vi er så heldige at have og min erfaring med pop-up bøger er detsværre at de ikke holder ret længe hvis de bliver læst på egen hånd.

For en voksen er historien om lille hare og store hare, der kappes om at overgå hinanden i kærlighed måske en anelse sukkersød, men for alle mine børn har det været helt magisk at kærligheden kan måles i størrelser som højde og sving:

Jeg elsker dig så højt jeg kan nå, siger lille hare.

Jeg elsker dig så højt, jeg kan nå, siger store hare.

Det er meget højt tænker lille hare. Bare mine arme var så lange.

Så får lille hare en god idé. Han stiller sig på hænder op ad træstammen.

Jeg elsker dig helt ud i storetåen, siger han.

Og jeg elsker dig så højt jeg kan svinge dig, siger store hare.

Min yngste datter og jeg leger tit på sammen måde:

Jeg elsker dig helt op til stjernerne, plus en lakris siger jeg, mens hun stolt trumfer: jeg elsker dig helt op til rummet og tilbage, op til rummet og tilbage, op til rummet og tilbage og en hel isbil, nå!!

 

En time for lidt på mit ur

Det er mystiske dage for tiden.

Der er intet der er som det plejer.

Der er knuder på alle min morfars slips

Og en undervandsbåd i hans bajer.

#

Vinde blæser baglæns

Piskefløden er sur.

Der er breve i posten med snore i

Og en time for lidt på mit ur.

#

Jeg sætter et kryds på papiret

Der er vindmænd igen på mit tag.

Vi bliver i mit køkken hvor kaffen er stærk –

Det er bedst på en mystisk dag.

#

Dette digt af Jakob Martin Strid er fra den elskede samling børnerim Min Mormors gebis (Borgens forlag 2006). Det rumsterer altid i min hoved når vi går fra normaltid til sommertid og skal aflevere en time af det spirende forår i tidsbanken.

Der bor en mand i en pære

Der findes så mange børnebøger at elske. Nogle er det mest mig der elsker, andre elsker børnene højere end mig og så er der dem som vi er fælles om at hive ned fra hylderne igen og igen og igen. En af dem vi slet ikke kan få nok af er Jakob Martin Strids ”Min Mormors Gebis” (Borgens forlag, 2006). Vi synes den er endnu bedre end den højt elskede forgænger ”Mustafas Kiosk” (Politisk Revy, 1999). Begge bøger er samlinger af skønne, skøre smårim med humoren i børnehøjde og i en virkelig fin oplæsningsrytme. Rytmen i digtene er i slægt med Halfdan Rasmussens, men emner og persongalleri er nutidigt i en grad så mange voksne rynker lidt på næsen når de bladre i bøgerne og dér læser om løver der skider og snot i store tønder. Det kræver muligvis et lykkeligt klukkende barn som tolk, før man som voksen helt gennemskuer at der bag den lidt rå facade ligger en hel verden af poesi og underspillede pointer.

Strid har foruden de to samlinger af smårim også skrevet tre små børnebøger (Lille frø, Gyldendal 2005, Da lille Madsens Hus blæste væk, Gyldendal 2008, og Rejsen til Jorden, Politisk Revy, 2008). De er alle tre vidunderlige og ligesom de to rimsamlinger fint og morsom illustreret af Strid himself.

 

Nu da pæreskuden ligger i Nyhavn lastet med æbler, pærer og blommer fra Fejø synes jeg at I skulle have dette lille rim fra Min mormors gebis:

Der bor en mand i en pære,

Det er bedst at lade ham være.

 

Han lever af græs,

Han har brændt sin madras.

 

Mænd i pærer er tit lidt sære.

 

(Der bor en mand i en nød,

Han er faktisk meget sød).

 

Jeg tør ikke love det ganske, men jeg er næsten helt sikker på at pæreskuden ikke sælger mænd i pærer i denne omgang. I morges tjekkede jeg i baghaven og den mand der plejer at skræmme livet af solsort og harer dernede, sad stadigt og råbte ukvemsord ud over al nedfaldsfrugten. Man kan derfor ganske roligt drage til Nyhavn og fylde poser, kurve og tasker med lækker nyplukket frugt fra Fejø.  

---------------------------------------------------------------------------

 

Flower Fairies

Der er øjeblikke der varer hele livet. Øjeblikke som definerer os og sætte ramme om det liv vi vil leve fremover. På samme måde er der bøger der ætser sig ind i vores liv og med deres fortælling ændre os for altid.

Der er mange vigtige bøger i mit liv, men denne lille bog er noget helt særligt for mig:

Jeg fik ”Flower Fairies of the Trees” af Cicely Mary Barker da jeg nyfødt og forsvarsløs lå i min vugge. Måske er det derfor at disse tegninger fik så stor indflydelse på min barndom. I timer har jeg som lille pige kikket på de små blomsterfeer og digtet historier om deres dramatiske liv i trækronerne. På tegningerne ånder alt idyl, men i min barndoms fantasi var der kamp og farefulde rejser. For mig var disse feer magtfulde væsner der med list og vovemod kunne langt mere end trippe på grene. Skove ville visne og farver dø hvis ikke de små blomsteralfer vågede vingerne for deres udvalgte træer.

Senere var det denne bog og min søsters ”Flower Fairies of the Wayside” der inspirerede mig til min første spæde interesse for botanikken. For naturligvis måtte jeg ud i haver, krat og marker for at finde de træer og blomster som var afbilledet i bøgerne. Det særlige ved Cicely Mary Barkers bøger er at hun forener de magiske små portrætter af blomsterfeerne med meget detaljerede og naturtro tegninger af planterne. Derfor genfandt jeg mange af mine venner derude i virkeligheden. Tidligt kendte jeg den ene blomst fra den anden og når jeg plukkede buketter huskede jeg altid at lade nogle blomster stå så de kunne kaste frø.

På den måde introducerede en lille uskyldig barselgave mig på én og samme gang til den dramatiske fantasiverden hvor alt kan ske og til de eksakte iagttagelsers verden. To elementer der har indrammet min barndom og været med til at forme det menneske jeg i dag vil kalde for mig.

----------------------------------------------

Cicely Mary Barker og hendes Flower Fairies er utroligt populære i dag. Bøgerne er genoptrykt og motiverne brugt på alskens tingeltangel fra forklæder til sæber. De små Flower Fairies har naturligvis også deres egen officielle hjemmeside der er lidt for sukret for min smag, men har den fordel at man kan finde mange af de originale tegninger hvis man leder længe nok.

----------------------------------------------

Besættelse

Der er kvinder der elsker sko. Forført af hæle formøbler de uden at blinke månedslønnen på sko der klemmer. De beruser sig i drømme og duftende læder, mens de stabler deres sko i særlige skuffer og skabe. Tøj kan de mangle, og mad kan de undvære, men sko kan de aldrig få for mange af. Det er hinsides fornuften og indsides galskaben, men jeg skal være den sidste til at pege fingre.

Jeg bryder mig ikke om sko og går kun med dem påtvunget af konventionerne og det sjapsure danske vejr.  Alligevel føler jeg slægtskab med kvinder der elsker sko for jeg har min egen galskab: Jeg elsker børnebøger. Elsker dem langt hindsides al rimelig fornuft og med en besættelse der får boghandlere til at ryste på hovedet. Jeg har selvindsigt nok til at vide, at jeg køber børnebøger til mig selv og selvom børnene får lov at kikke med så er det mine bøger. Alt, alt for mange børnebøger har jeg. Der er flere end vi på nogen mulig måde kan nå at læse og flere end der kan være i den mandshøje reol der er afsat til samlingen. Derfor må jeg stable bøgerne i bunker og gemme dem i kasser.

Den gode børnebog er et mirakel. Med enkle ord skriver den sig ind i barndommen og sætter sig spor som aldrig forsvinder. Den gode børnebog kan forenkle det komplicerede og se det største i det mindste. Det er lige så vanskeligt at efterligne som humlebiens umulige flugt og lige så uforfalsket som æbleblomstens udvikling til fuldmoden frugt. Det sker ikke tit og det holder kun sjældent længe. De færreste børnebøger betyder det samme for vores børn som de betød for os. Tiden er en anden og børnene har brug for andre knager at hænge deres tanker på.

De almindelige børnebøger er talrige. Der udgives hvert år stakkevis af bøger og det er godt nok, for også den almindelige børnebog har sin berettigelse. For børnebøger gælder der det helt unikke at de skal læses af mindst to mennesker sammen. En voksen og et barn skal forenes i deres tolkning af bogen og fordi de med bogen som bindeled skaber noget sammen kan en hvilken som helst bog folde sig ud og blive et mirakel som deles at netop disse to mennesker.

De dårlige børnebøger er der mange af. De siger pling pling prut, de glitrer af sølvstøv eller lokker med medfølgende legetøj. De er uanset prisen at regne for billigt legetøj og har for mig ikke større værdi end kvinden der elsker sko vil tillægge mine udtrådte og hullede ekkosandaler.

Så nu ved I det om mig. At jeg er besat.  

-------------------------------------------------------------------------------