Badut

Lav selv legetøj: Sy din egen bog

Blankt papir er noget af det dejligste legetøj man kan give sine børn. Med blankt papir, gode farveblyanter og måske et par ruller tape eller 20 kan verdner skabes og historier fortælles. Blankt papir er vidunderligt, men af og til er det også herligt at sætte en lidt anden ramme for kreativiteten.

En klassisk metode, der altid har været et hit i vores hus, er at lave en lille blank bog som barnet kan tegne i. Den blanke bog er et hit i sig selv, men er også god, fordi den animerer til at tegne sammenhængende historier.

I den simpleste version tager man bare fire stykker blankt papir, bukker dem på midten og hæfter dem sammen i ombukket. Nu har barnet en lille blank bog som det kan fylde med tegninger.

Lidt mere avanceret, men stadigt så nemt at det næsten er en foræring er denne metode hvor papiret sys sammen i ombukket. Vælg et flot stykke pap eller tapet til omslag og eventuelt et stykke farvet papir lige under omslaget. Man kan sy i hånden, men det er nemmere at bruge symaskinen. Sy langsomt og med lidt stor stingbredte for ellers kan det hænde at papiret flækker. Sker det kan bogen let repareres med almindeligt tape eller med elektrikertape. Det sidste er et hit fordi det også er rigtigt flot.

Min lille pige på tre år syndes det er en fest at sy bøger. Hun starter med at vælge omslag og farver på papiret og sammen lægger vi en lille stak klar. Så henter jeg symaskinen, hun trykker på fodpedalen og jeg hiver bøgerne gennem maskinen. På fem hyggelige minutter kan vi snildt lave 10 små bøger som er helt hendes egne og klar til timers ihærdige udfoldelser.  Endnu tegner hun ikke historier, men hun holder af at bladre frem og tilbage mellem tegningerne i den lille bog og fortælle hvad de forestiller.

Kæmpe fødselsdagskort eller legeby

For nylig skulle vi til dobbelt fødselsdag. Derfor ville jeg lave et kæmpe stort dobbelt pop-up kort. Som sædvanligt lokkede jeg en af min yndlingskunstnere til at gøre det grove arbejde med tegningerne så jeg kunne nøjes med at lave selv kortet.

Min lille datter på tre år hyggede sig fint med at tegne og male husene, men da hun havde lavet fem huse gav hun sig til at tegne mennesker og en seng de kunne sover i når de var trætte af at lege i haven med blomster.

Familien består af en lillesøster, en mor og en far. Jeg er særligt glad for den detalje at moren har fire arme. Det er uhyrer praktisk og hvis jeg nogensinde skal genfødes skal det være i den version, tak! Derimod ved jeg ikke om jeg syndes det er praktisk at have fem huse til tre mennesker, men det er jo heldigvis kun det ene der har have, så det hjælper lidt på arbejdsbyrden.

 Da huse og mennesker var tørre limede jeg som planlagt det hele på et kæmpe kort (anvisningerne her hvis det har interesse). Min datter greb sine mennesker og begyndte straks at lege med kortet. Længe sad hun og pludrede glad mens de tre figurer gik på besøg hos hinanden og sov sammen i den store seng. I denne familie er det nemlig så viseligt indrettet at hver person har deres eget hus, men at alle sover sammen i den samme seng.

 Min datters begejstring for kortet fik mig til at tænke at ideen fint kunne genbruges som egentligt lav selv legetøj. Man kunne for eksempel tænke sig et hus med forskellige værelser, en zoo med dyr eller en bondegård med marker og et hus. Vi har før lavet dukker og bamser som vi har lamineret og med denne ide kunne man kombinerer dem og deres udstyr med et hjemmelavet landskab.  

Hvis jeg gentager ideen i en legeversion vil jeg muligvis vælge at kombinerer med udklip fra blade (f.eks. til møblement) og jeg vil muligvis også vælge at sætte sider på sådan at kortet står mere stabilt når der leges med det.  

Kreative børn

Badut er en blog med fokus på kreative ideer til børn og voksne. Her kan du se masser af ideer til kreative børn og nedenfor skriver jeg lidt om hvor forskelligt kreativit talent kan udfolde sig: 

Her i huset er det også sådan, at det eneste tidspunkt hvor der bliver ryddet op uden brok er to timer efter fornuftig sengetid. Så står man derude og lytter ved døren og ved ikke helt om man skal gå ind og jage i seng eller om man skal fryde sig over at arbejdet bliver gjort og liste af igen uden at forstyrre.

I går aftes var det ikke værelserne der blev ryddet op, men dilemmaet var lidt det samme. På den ene side var det faktisk sengetid. På den anden side sad alle tre unger på én gang omkring tegnebordet og arbejdede koncentreret med hvert sit. Tilmed sad de der i største harmoni og delte uden diskussion sakse, lim og kasser. Især det sidste er et særsyn for mine børn, der ellers gerne deler alt muligt, kan slås i ugevis om en særlig attraktiv kasse, lige indtil faren uforvarende tramper den flad og smider den ud.

Nå men i går kunne jeg simpelthen ikke nænne at jage dem i seng før de alle tre var færdige men hvert sit og til alt held tog det faktisk ikke mere end en time og afstedkom ingen overtrætte børn så det var ren succes.

 

Min ældste pige på ni år lavede denne bil med sindrig holdemekanisme på bagsiden. Til bilen høre en historie, men den vil hun ikke have at jeg genfortæller og det må jeg respekterer.

 

Min søn på syv år lavede denne opfindelse, der er en tandfe pengekasse. Da min ældste datter begyndte at tabe tænder for et par år siden troede ungerne lidt modvilligt på tandfeen og vi tilbragte mange sjove stunder med at snakke om hvordan det hele mon rent praktisk lod sig gøre og hvad tandfeerne dog gjorde ved alle de tænder. Min søn, der nu er i den alder hvor han snart er helt tandløs, nægter som oftest at forholde sig til tandfeen, men alligevel opfandt han i går aftens denne kasse som gave til sin storesøster. Kassen løser en del af de problemer vi engang diskuterede. Her er et særligt opbevaringssted til tanden, ind og udflyvningshuller til tandfeen og nok allervigtigst et vekslested hvor tandfeen kan udøve magi og omdanne tanden til klingende mønt, der herefter kan rulle gennem nøje udtænkte huller og ned i en opsamlingskasse.  Kassen er naturligvis komplet med tegnet brugsanvisning til tandfeen.  

Min yngste datter der fyldte tre i november nåede at lave to ting.

Den første ting er en sommerfugl limet sammen af to stykker papir og med en lille tegning af hende selv midt på. Den tilhørende historie går selvfølgeligt ud på at hun er ude at flyve på sommerfuglen. Hun lavede en næsten tilsvarende i går morgens på vej ud af døren som jeg beundrede meget og tiltuskede mig i bytte for et stykke pålægschokolade. Havde jeg ikke gjort det var sommerfuglen endt som gave til bedsteveninden der får store dele af min datters produktion.

Den anden ting er formodentligt inspireret af de to stores arbejde med kasserne for det er lavet af papkasse rester. På den ene side er der et hus:

 

På den anden side er der en skov med tilhørende pige der kan gå tur i skoven og bo i huset:

 

Nu spørger den tålmodige læser muligvis sig selv hvor jeg vil hen med denne lange udredning og jeg iler med at fortælle at jeg faktisk har en pointe.

Jeg får mange mails fra mennesker der gerne vil have at jeg skriver mere om hvordan man fremmer kreativitet i børn og det er tit svært for mig at svare for jeg er ikke ekspert og jeg har ikke noget fint skema jeg kan udlevere. Imidlertid har jeg en del holdninger der alle basere sig på min mavefornemmelse og når der nu byder sig en oplagt mulighed vil jeg prøve at formulerer en af disse fornemmelser.

Hvis man vil arbejde med børns kreativitet tror jeg det er alfa og omega at man tager udgangspunkt i det enkelte barn. Alle børn er kreative men deres kreativitet kommer til udtryk på vidt forskellige måder.

De fleste der ser mine børn arbejde ved tegnebordet roser min lille pige til skyerne og det er rigtigt at hendes tegnefærdigheder er meget udviklede for en treårig. Mange roser også min ældste datters evne til at tænke nyt. Der er derimod ikke ret mange der kan se at de ting min søn laver er fantastiske på deres egen måde. Han tegner slet ikke så godt som sine søstre og kan også have vanskeligt ved at klippe nøjagtigt ud, men hans kreativitet ligger et helt andet sted. Min søn laver opfindelser og historier og hos ham kan kreativiteten ikke aflæses i det færdige produkt, men derimod i selve processen. Det er hverken ringere eller bedre end det hans søstre gør det er bare anderledes.

Mine tre børn repræsenter tre forskellige typer kreativitet.

Min yngste datter er meget dygtig og meget opsat på at forbedre resultatet. Hun vil målrettet tegne den samme tegning igen og igen og igen og hver gang forbedre den. Først når hun syndes den er god nok vil hun gå videre til noget andet. I øjeblikket arbejder hun meget med saks og tape. Hun tegner en tegning, klipper den i småstykker, limer den sammen på nye måder, ruller den ind i et nyt stykke papir og taper det hele sammen i en klump.  Resultatet er selvsagt ikke særligt kønt i en voksens øjne og når jeg ser hvilke tegninger der bliver ødelagt i processen kan det nogle gange godt være svært ikke at gribe ind. Alligevel er det jo lige præcis hendes arbejde med at klippe og lime der pludseligt får hende til at lave en sommerfugl.

Min søns kreativitet er helt anderledes. Som jeg har set det hos mange drenge er resultatet underordnet processen. Når han tegner en tegning tegner han en historie, ikke som beskueren bagefter vil opleve den, men som han selv oplever den mens han tegner. På den måde vil hele historien ofte ligge i lag i den samme tegning: ridderen drager ud, møder et monster og slås med monstret, alt sammen ovenpå hinanden i samme tegning. På samme måde er alle hans mange opfindelser først og fremmest kreative i deres proces. Intet af det han har udtænkt har endnu virket efter hensigten, men han har ofte tænkt helt nyt og fantastisk.

Min ældste datter kan finde løsninger på enhver udfordring. Hun vil meget ofte gøre tingene på nye måder og det er kendetegnede for det hun gør at det meget ofte virker. Fra hun var omkring fem år har jeg spurt hende til råds og ofte haft gavn af hendes svar. Samtidigt er hun meget opmærksom på modtageren af hendes kreative arbejde. Hvis hun tegner en historie vil hver scene have sin egen tegning så beskueren kan følge historien. Hun har tegnet sammenhængende historier fra hun var tre år, men fordi hun har svært ved at stave er hendes selvtillid dalet i en grad så hun ikke længere vil have at andre hører hendes historier. Her repræsenter hun et typisk pigefænomen hvor andres holdninger bliver så vigtige at de påvirker kreativiteten.

Fordi børnene er forskellige skal de også stimuleres forskelligt og de skal anerkendes for forskellige ting. Ofte tror jeg at drenges kreativitet bliver overset fordi resultatet ikke er så beundringsværdigt som pigernes og det er et problem for kreativitet trives kun hvor den bliver vandet med masser af anerkendelse.  I modsætning til holdningen på bjerget mener jeg at det er fint at rose en god tegning, men man skal jo rose det rigtige. Hvis tegningen er tegnet for beskueren og er virkelig flot er det det man skal bide mærke i, hvis det derimod er den bagvedliggende historie der er vigtig må man give sig tid til at høre historien og så rose tegningen. Det er ikke altid nemt men der er ikke andet at gøre end at vove forsøget.

Årets bedste julegave

Han fik en cykel, playstadionspil og kassevis af lego, men den allerbedste gave var dette tøjdyr (døbt pølse) som hans fætter på snart 11 år har syet til ham. Siden han åbnede pakken har pølse været med overalt og det er heldigt nok at tøjdyret både elsker computerspil, fodbold og rollespil.  

Hvad jeg og fødselsdagsdugen tænkte om livet i almindelighed og fødselsdage i særdeleshed

 

Her hænger fødselsdagsdugen og tørre efter veludført dåd. Oprindeligt lod den sig føde som lagen i en tid hvor man vævede den slags i hånden, men den har tålmodigt fundet sig i at blive omskolet til dug, på den ene betingelse, at den altid skal ud i den friske luft og tørrer når fødselsdagen er slut. Derfor hang den til tørre, mens jeg fjernede alt det lyserøde tingeltangel fra mit hus. Nu er dugen lagt sammen og fødselsdagen er forbi. Det lille menneske er så glad og taknemmelig. Hun har fået den fødselsdag hun ønskede sig og er klar til at vokse sig større.

Der er dem der spørg mig hvorfor jeg gider gøre så meget ud af mine ungernes fødselsdage når det i virkeligheden ikke rigtigt gør nogen forskel for børnene. Til det er svaret enkelt: jeg tror det gør en forskel på samme måde som det at spring badut i sin hverdag gør en forskel.

Det er vigtigt for mig, at mine børn bliver gode til at give fra sig, at de bliver medspillere i livets skuespil og at de udvikler kreativitet og iderigdom. Når mine børn én gang om året er det absolutte centrum for hele familiens kreativitet så tror jeg på, at de resten af året er parate til at give til andre, både i familien og uden for familien. Det er formålet: at mine børn skal føle sig så springfyldt af kærlighed at de helt af sig selv springer badut.

Iagttagelses tegning

Min yngste har sin egen måde at gøre tingene på. Et af de steder hvor det er tydeligst er hendes tilgang til det at tegne. Hvor min store pige også som helt lille ufortrødent kastede sig ud i at tegne hvad som helst og sjældent tegnede den samme tegning to gange i træk, så tegner den lille den samme tegning igen og igen og igen, til hun kan den udenad.  Hun er også helt vild med iagttagelses tegning, hvor hun finder en eller anden ting og forsøger at få sin tegning til at ligne. På billederne her har hun fundet en koldbøtte hund at øve sig på.

 

Muligvis blev hun tidligt påvirket, for sidste år fandt jeg denne indføring i iagttagelsestegning og blev så grebet af filosofien, at mine unger straks skulle prøve. I en periode tegnede vi derfor et eller andet objekt hver søndag. Siden kom nye ideer til og nu er det kun den lille der holder ved.

Når jeg tænker over det er det lidt en skam, for iagttagelses tegning kan noget helt andet end fri tegning. Hvor den frie tegning er en måde at fortælle om sin viden om verden, så er iagttagelses tegning en måde at opdage verden. I fri tegning vil børn tegne tingene som de har lært at de er: hunden har fire ben, manden har to og himlen er hvid med blå skyer på. I iagttagelses tegning bliver barnet nød til at kikke nøje på verden og forsøge kun at tegne det som man rent faktisk kan se. I dette tilfælde får hunden f.eks. til min datters store frustration kun to ben, fordi man ikke kan se de andre.

Forsvundne strømper og hvad deraf fulgte

Jeg ser en enlig strømpe og ved at makkeren formodentligt er bortført af den Kronede Kat. Jeg ærgrer mig, og håber at det en dag vil behage hans majestæt, at vende tilbage med makkeren, så de to strømper igen kan forenes i et nydeligt par. Jeg gemmer de enlige strømper i en kurv, men når de har været enlige længe nok, tænker jeg at den Kronede Kat aldrig vil returnerer netop denne strømpes tabte makker og at jeg derfor lige så godt kan smide den ud. 

Hun ser et sokkedyr, en slange eller som her en stang dukke til et dukketeater. Hun smider ikke strømper i skraldespanden, men bruger dem til dukkedyner, til superbamsekapper og til at holde hulers tæppevævede vægge sammen. Hun ærgrer sig ikke, men ser nye muligheder.

Stangdukker af enlige strømper, træperler, plastikblomster, piberensere og grillspyd. Kreeret lige ud af hendes niårige hoved.

 

Børnekunst: Mal en sol på din dag

 

Min yngste er ligesom sin storesøster besat af at tegne og male. I timevis kan man finde dem både hver for sig og sammen ved vores tegnebord i karnapstuen. I dag var vejret ikke til at være længe ude (ihvertfald ikke for moren der hurtigt følte sig kold og våd). De store var til spejder og derfor var der ro til tosomhed.

I øjeblikket er min yngstes yndlingsmetode denne klassiske tre-trins-tegning hvor man først maler med en vandfast tusch, herefter dekorerer med fedtfarve og endeligt maler over med vandfarve. Den vandfaste tusch bliver stående som tydelige streger og fedtfarven der er vandafvisende bliver også stående. Metoden er derfor god til små børn der gerne maler over og over det samme motiv igen og igen, hvorfor det tit ender som noget sært gnidder, hverken de selv eller andre kan genkende.  

Først skal remedierne findes frem: vandfaste tuscher, papir, fedtfarve, farvelade, pensler, og sten til at holde hjørnerne på papiret nede.

 

Så tegnes der med vandfast tusch, her en glad sol på en våd dag:

 

Der pyntes med fedtfarve, her er det æbletræet der får farve på:

   

Så er det tid til vandfarven. Her males på vådt papir og derfor er hjørnerne holdt nede af sten så de ikke bukker op. Det foregår ved at hele papiret males med rent vand inden barnet begynder at male farver på. Man kan naturligvis også male på tørt papir, det er bare en anden oplevelse så det er fint at skifte mellem de to metoder:

 

 

Gnidetryk af blade

Man kan få meget ud af en kurvfuld farvestrålende blade. Denne idé er en klassiker der kan fortrylle både små og store børn.

Der skal ikke bruges ret meget: blade gerne med tydelige ribbemønstre, papir og farvekridt.

Læg bladet under papiret gerne med bagsiden opad. Gnid med farvekridtet og badutskidut har I et fantastisk aftryk lige til at hænge op, dekorerer yderligere eller klippe ud som gavemærke.

Det bliver også rigtigt flot hvis I flytter bladet en anelse og gnider med en ny farve oveni den første.