Når man er tre år er der meget at sørge over: tabet af et elsket sokkedyr, den uretfærdige mor der insisterer på at spænde sikkerhedsselen og den dumme storebror der ikke vil have sit lego spredt ud over hele huset. Masser af sorger, men ikke rigtigt noget der vare ret længe af gangen. Når man er tre år er man ofte kortvarigt sur, vred eller ligefrem ulykkelig, men det er naturstridigt for en treårige at være heldags bekymret.
Når man er mor til en treårige får man heller ikke lov at sidde stille og kikke sine bekymringer dybt ind i de mørke slugter. Der skal ske noget og det skal ske nu. De store forstår godt at jeg i disse dage er indesluttet, men den lille mosler bare gennem alle barrierer med armene bredt ud til kram. Hun råber på kildetur og kommer med bøger der skal læses og tøjdyr der skal puttes. Som mor må man bare åbne sin skal og holde både af og om.
I disse dage er hun enebarn, fordi de store er på koloni. Tosomheden kalder på hverdags forkælelse så vi har været omkring købmanden efter is, spist yndlingsmad og nydt hinandens selskab i flere timer i det lette sommertelt af myggenet. Myggenettet er fra Ikea og var meget billigt. Det falder lige i en romantisk lillepiges smag og holder myg og hvepse ude, mens vi læser, synger og kilder på en blomstret bund af gamle vattæpper. Det står ikke i jobbeskrivelsen for myggenet, men for en stund var det som om den florlette hule også holdt bekymringerne ude.