
Sagrada Família er vel Barcelonas mest berømte bygning og med god rette for der findes næppe noget magen til i hele verden. Nogle bliver lidt skuffede over at finde kirken som én stor byggeplads, men for mig var det en meget stor del af oplevelsen at kunne følge byggeriet. Ja det larmer lidt, men det tager jeg gerne med når jeg til gengæld kan få lov til at føle at jeg står midt i verdens historien.
