Badut

En undskyldning: Om kommentarer på Badut

Kære alle

Tak fordi I er verdens bedste læsere. Jeg skrev ikke Badut uden jer og jeg er taknemmelig for hver eneste besøg og for hver eneste gang I er så søde at dele et link til Badut i foras og på facebook. Jeg reklamerer ikke selv for Badut, så det er alene jeres fortjeneste at Badut i december har over 40.000 sidevisninger om ugen.

Netop fordi jeg elsker jer som læsere ærger det mig helt enormt at det er så umagnerligt vanskeligt at kommenterer på Badut og jeg forstår godt at der er mange af jer der slet ikke orker at forsøge. 

Jeg skriver Badut fra et blogsystem der hedder Typepad. Det var da jeg begyndte at blogge et meget udbredt system i USA, men er aldrig slået an i Danmark. Faktisk er jeg rigtig glad for at blogge med typepads system, men på ét punkt har de altid været rent ud skrækkelige og det er når det kommer til at håndterer kommentarer. Af samme grund har jeg afslået at anbefale typepad i Danmark.

I øjeblikket er det blevet HELT tosset med kommentarer. Mange kan slet ikke kommenterer lige meget hvad de gør, andre kan ikke kommenterer hvis de sætter URL ind til deres blog og endelig er der heldigvis nogle få der tilsynelandende får lov at kommenterer med blog URL og det hele.  

Helt irronisk er det at jeg kun selv kan kommenterer fra én af husets fem computerer og derfor får svaret alt for sjældent på kommentarer. UNDSKYLD.

Problemet skyldes at typepad virkelig prøver at beskytte Badut mod spammails og derfor har et fuldstændigt HYSTERISK system til at stoppe uvelkomne kommentarer. Nogle af Baduts ideer kommer vidt omkring i verden og omtales foruden på blogs, i netaviser og online magasiner. Det er jo godt nok, men er åbenbart også medvirkende til at Badut tilsyneladende er blevet et meget populært angrebsmål. Bloggen vil simpelthen blive lagt ned på et øjeblik hvis ikke angrebene stoppes. De fleste spammails når slet ikke ind i systemet så det er ikke fordi jeg bare kan gå ind og fikse dem ud af skraldespanden. Tro mig jeg kikker hver dag. Jeg indvender at Badut da bare er en meget lille blog i den store verden og at kæmpestore typepadblog tilsynelandende ikke har samme problem, men der er ikke noget at gøre.

Jeg har to muligheder:

1: At skifte blogsystem. Faktisk har jeg ikke spor lyst for ud over det med kommentarene har jeg intet at indvende mod typepad. 

2: At skifte over til discuss kommentarsystem. Det kræver imidlertid at jeg går tilbage til et design med sidekolone og jeg har ikke haft tid til at lave et design. Endelig er jeg selvfølgelig også lidt bange for om discuss kan håndterer spamkommentarene, men det må jo komme an på en prøve.

Endnu engang UNDSKYLD. Hvis I vil prøve at kommenterer alligevel bliver jeg super glad. Jeg ved nu fra mange mails at det går nemmest hvis I ikke indsætter URL i det nederste felt i formularen. Skriv eventuelt gerne hvilken blog i kommer fra i selve kommentaren.

P.s: Til de mange der er søde at sende mig mails: Jeg får i øjeblikket over 50 mails om dagen, mange er tilbud om at reklamerer for et eller andet, mens andre er mails med spørgsmål eller søde kommetarer. TAK for alle jeres mails. Jeg beklager men jeg når simpelthen ikke igennem alle mails hver dag og derfor kan der godt gå et par dage før du høre fra mig. 

Rør blot ikke ved min gamle jul

En lille blogleg:

Julestemning er som intet andet og her hvor vi går ind i anden uge af december må den meget gerne finde vej til "Huset ved åen." Men hvad er julestemning egentligt gjort af? Her tænker jeg på den rigtige ægte "glæde-i-maven-julestemning" og ikke den letter hektiske følelse som man kan få hevet ned over hovdet hvis man bevæger sig ud i december uden at være i den rigtige stemning fra starten. 

Jeg har spurgt alle mine børn hvad der gør dem i julehumør og sjovt nok nævnte ingen af dem julegaverne. Så satte jeg mig ned og tænkte over hvilke ting der bringer mig selv i julestemning og her er ihvertfald fem bud der godt kan få mig til at nynne med på julemelodien: 

 

Mennesker i bevægelse - blog i forandring

Et billed af hele familien. Det er nok første gang i bloggens historie at jeg har vist et billed hvor jeg selv er på den side af kameraret. Billedet er selvfølgelig opstillet og er kun taget fordi vi skulle bruge et billed til vores nye udvekslingsstudent der kommer i August. Ellers er vi for private til at tage familie-selfies...

Da jeg begyndte at skrive Badut havde jeg små børn, hus med sjæl og drømme om at formidle kreativitet og fantasi til danske børnefamilier. Vi boede dengang på Fejø, en lille ø midt i den yderste udkant. Her var fyldt med fantasi, årstidsfejringer og nærvær, men der manglede nye tilflyttere. Små øer skal altid kæmpe for deres overlevelse. Derfor blev Badut født. Badut var fra starten en del af en hel vifte af tiltag der skulle sætte Fejø på det danske landkort og det dogmesæt jeg satte for mig selv er sat ud fra de værdier jeg gerne ville formidle. Ikke kunstige værdier, men værdier som jeg selv troede på og forsat tror på og som desuden var fremtrædende på Fejø. I de år gav det mening at blogge og det var let at sige nej til både reklame tilbud og udenlandske tilbud om en national engelsksproget version af Badut. Havde jeg sagt "YES", skrevet på engelsk og brugt alt min tid på projektet havde jeg i dag levet godt af at blogge.

Så flyttede vi og allerede da det blev besluttet holdt det at skrive Badut jo sådan set op med at give mening. Alligevel kunne jeg ikke holde op med at blogge, fordi jeg simpelthen er blevet så glad for min mulighed for at fortælle og faktisk nå rigtigt mange mennesker. Jeg fortsatte som årstidsblogger med fokus på børne kreativitet og kom med tiden igen til at elske at skrive Badut.

Badut har givet mig så meget og ret overraskende for mig selv allermest glæden ved at fotograferer. Jeg har aldrig fotograferet noget som helst andet end mine børn før jeg fik Badut og da jeg begyndte at blogge var billederne bare en nødvendighed. I dag er billederne nok blevet det jeg allerhelst vil dele. 

Meget har forandret sig i de år vi har boet i Holstebro. Børnene er ved at blive store, vores økonomi er blevet bedre og jeg har mistet mine forældre som især var dem jeg skrev de små hverdagsglimt til. Det giver ikke længere så meget mening at skrive en blog hvis vigtigste omdrejningspunkt er børnekreativitet og fantasi og det gør det ikke, fordi Badut altid har været det jeg kalder "filtreret virkelighed" altså baseret på det liv vi faktisk lever. Med store børn er vores virkelighed et andet sted.

Kunne jeg så ikke bare skrive om livet med store børn og alle de udfordringer der følger med der? Det kunne jeg og det er tilmed et emne der ville være god brug for. Problemet er bare at mine børn ikke har lyst til at blive omdrejningspunkt for sådan en blog og derfor har jeg hellere ikke spor lydt til at skrive den. Pigerne har allerede flere gange sagt "nej tak" til både tv og reklamer og de har ikke spor lyst til at blive det mindste kendt. Da jeg en kort overgang skrev om Annas tøj (fordi jeg skulle skrive mig selv i gang efter min mors død) blev hun stoppet på gaden og udspurgt om vinterfrakker, noget som hun virkeligt ikke brød sig om. Det har altid været vigtigt for mig ikke at skrive noget om børnene eller min mand som de ville være trætte af at andre vidste og da det er private mennesker er det faktisk en hel del. Netop derfor er bloggen ikke den fulde virkelighed, men kun den filtrerede for jeg skriver ikke et eller andet sjovt om hvor træt jeg er af et eller andet børnene gør eller hvor sjov min mand så ud da han gjorde sådan og sådan. Det ville de ikke kunne lide og så skal jeg selvfølgelig ikke sidde og historiefortælle om dem. Også derfor kan jeg ikke skrive en fornuftig blog om livet med teenagere for det handler for de fleste om at tackle problemer. Mine store børn giver mig forløbigt kun meget få problemer og de få der er vil jeg på ingen måde dele med den verden de snart skal stå på helt egne ben i. De skal selv skabe deres billed og ikke ud og møde nogen mennesker der allerede føler de kender dem.

Og hvad så? Hvor skal Badut gå hen? Jeg har masser jeg gerne vil skrive om, men har lidt svært ved at vælge hvilket centralt fokus bloggen skal have. Det tror jeg godt man kan se og det er derfor jeg skriver denne ret personlige blogpost.

Om lidt går jeg på sommerferie og når jeg kommer tilbage 1 august håber jeg at have fundet et nyt fokus og en ny omdrejningsakse for den blog jeg er kommet til at elske at skrive. 

 

Under angreb: Badut har været lukket

Over påsken har Badut ikke helt været sig selv. Eller retter Badut har sådan set været som bloggen plejer, men det har bare ikke været muligt at besøge bloggen. Det har hellere ikke været muligt at skrive på bloggen.

Hvilket ligesom sammenlagt tager det meste af meningen med en blog...

Årsagen ligger hos min blogudbyder Typepad, der har været under et massivt angreb, der har lukket både blogs og service. Det er altså ikke mig der er gået fuldstændigt i bloggerkælderen, men bare det blogtekniske der har været lagt ned af hackere. Nu skulle det hele sådan så småt begynde at fungerer igen og hvis det lykkes teamet bag typepad at få fejet uvæsnet sådan nogenlunde af vejen vil jeg de næste dage skrive et par indlæg fra vores påske.

Håber alle derude har haft en forrygende dejlig påske.

Mon det blir' jul på Badut?

Jeg sidder i solskinsstriben ved mit spisebord og roder med Baduts nye juletøj. Det har været en af årets blogambitioner at lave blogheadere og bloglayout til alle de forskellige årestidstemninger og selvom jeg ikke har nået dem allesammen så har jeg da nået en del.

Nu er det altså det tidlige decembers tur og jeg nusser med julestemningen til bloggen, mens jeg mærker at jeg faktisk overhovdet ikke er i nærheden af julestemning. Tværdigmod vil jeg allerhelst holde godt fast i tante Novembers hverdag lidt endnu.

Nu er det helt normalt for mig at decemberstemningen først kommer snigende i løbet af julemåneden, men i år er min hverdagslængel faktisk større end ellers og jeg har så godt som intet gjort for at få julen i hus til i morgen.

Her er fine røde bær i vaser og mistelteen i entreen, men ellers er der slet ikke drysset noget julemagi ud over huset ved åen. Ingen adventskrans. Ingen kalenderlys. Ingen nissedør. Ingen julepynt. Jeg længes ud mod verdens vilde landskaber og orker slet ikke kunstig sne og julemuzak. 

Noget må gøres.

Ikke så meget i forhold til julepyntningen for herrenissemig, det kan vel vente. Derimod i forhold til at få juleglæden ind under huden så julen bliver det hyggelige hverdagseventyr som ungerne og jeg elsker.

Noget må give sig og det eneste rigtige over for ungerne er at det bliver mine juleambitioner for Badut. Badut er jo i forvejen proppet med juleinspiration til børn og voksne og jeg tænker at jeg i år hellere vil formidle helt ægte juleglæde end 24 nye juleideer fra et hjem uden julefred. 

Derfor bliver juleinspirationen på Badut i år anderledes end den plejer.

I den første juleuge vil jeg begynde på en ny og meget efterspurgt serie med juleaktiviteter til børn. Jeg er mange gange blevet spurgt om jeg ikke kan lave en kalender, en bog eller en blogserie med 24 juleaktiviteter til børn og det kunne børnene og jeg såmen nok fint gøre, men ikke hvis jeg også skal skrive alt det andet jeg plejer at jule med på Badut. Derfor har jeg allerede længe planlagt at jeg ville dele ideerne til juleaktiviteter op i fire år og tanken var at jeg i år ville bringe børnejule ideer fra den 1. til den 6. december, næste år fortsætte hvor jeg slap med ideer fra den 7. til den 12. december og så fremdeles indtil vi nåede 24 juleideer til børn. 

Den oprindelige ide var at indlæggene om børnejule aktiviteterne skulle køre sideløbene med alt det andet juleri, julelinkkalenderen og alle de julegaveideer jeg stadigt mangler, men nu lige før juleklokkerne falder i med julesangene, har jeg ombestemt mig. De første seks decemberdage bliver der kun juleindlæg til børn. Herefter starter julelink kalenderen og mon ikke der også til den tid er dukket så meget julestemning op i huset ved åen at der er nye juleideer og opskrifter at formidle? Ihvertfald er der fortsat en lille håndfuld ideer til hjemmelavede gaver som endnu ikke er blevet formidlet og de vil blive bragt fra den 7. december og frem.

Hav en dejlig december weekend allesammen.

Badut fylder fire

Jeg er måske Danmarks mærkeligste blogger. Mærkelig fordi jeg slet ikke har noget behov for at fortælle om mit liv eller se mig selv sat i centrum.

Når jeg alligevel blev blogger var det fordi der var nogle værdier og et sted jeg gerne ville sætte i centrum.

Badut blev til ved en pludselig indskydelse, men som alle lykkelige indskydelser ikke ved en tilfældighed. Jeg boede dengang på Fejø og vi havde på øen længe talt om at blogs kunne bruges til at sætte Fejø på landkortet. Andre skrev meget fine blogs om Fejø, men jeg tænkte at vi for at nå længere ud måske i stedet skulle skrive om de værdier der var vigtige for os. Det blev til en lille liste hvor nærhed, kreativitet og natur stod øverst. Med udgangspunkt i listen skitserede jeg en blog som jeg forsøgte at få andre til at skrive. Ingen bed på og selv var jeg alt for genert.

Sådan gik der faktisk længe før jeg pludselig snublede over et ord i sproget og med svimlende angst kastede mig ud over kanten af internettet.

Siden er jeg faldet ned gennem cyberspace og endnu har jeg ikke ramt bunden selvom jeg stadigt synes at det er grænseoverskridende at fortælle med udgangspunkt i vores liv.

Når Badut flyttede med mig fra Fejø til Holstebro var det slet ikke meningen. Jeg fik bare så mange kærlige og opfordrende mails at jeg ikke kunne lade være og det grundlæggende micropolitiske projekt var jo også stadigt det samme selvom adressen blev en anden.

I dag fylder Badut fire år. Egentlig ville jeg slet ikke have nævnt det i år, men nu gør jeg det alligevel, fordi jeg stadigt prøver at lære mig selv hvad Badut egentlig er for en størrelse. Badut er jo ikke sådan en rigtig in-blog som alle læser, men læsere har bloggen og også langt flere end jeg selv kan forstå. I disse regntunge efterårsdage er Badut desuden nævnt og anbefalet på en god håndfuld store internationale blogs og besøgstallene har sat alle rekorder. I min mailboks ligger masser af opfordringer til at skrive på engelsk, reklamere for smukke ting og vigtige sager og til at deltage i alt muligt. Alt det burde vel gøre mig glad, men i stedet kan jeg mærke at jeg bliver sort om selvtilliden for så skævt er jeg skruet sammen.

For snart længe siden da Badut rundede en million sidevisninger lovede jeg mig selv at blive blogvoksen, men endnu kan jeg ikke lure hvordan jeg gør det uden at svigte Baduts værdigrundlag og derfor ruller jeg fortsat bare videre som jeg plejer.

Til jer der trofast læser med og af og til er så søde at skrive en kommentar eller en lille mail går min største tak. Uden jer (de få, der åbent klapper mig på skulderen) var der ingen Badut for de mange som dagligt kikker forbi. TAK.

Bloggers blues

I got the blues – the bloggers blues.

Nogle gange bliver alle ordene væk.

Ikke væk som i borte, men væk på en måde så tastaturfingrene ikke kan finde dem.

Ordene er derinde og de danser som de plejer, men de vil ikke ud og møde verden. Det kan hænde at ordene føles for nære og private og det kan også let hænde at de føles alt for ubetydelige og små til den store verden.

Jeg tror alle der blogger kender bloggers blues i en eller anden form. De dage, uger, måneder (men helst ikke år…) hvor ordene ikke vil finde frem til bloggen og hvor alle de indlæg, der skrives inden i hovedet strander på undersøiske klippeskær allerede inden de sætter sejl mod verden.

Vi er alle sammen forskellige (og hip hurra for dén evige lykke) og derfor vil vores klippeskær også være forskellige.

For mig er det til stadighed mærkeligt og uforståeligt at nogen orker at læse om mit helt ordinære liv og jeg skal altid tage mig sammen for at trykke ”udgiv ”når det er et af den slags indlæg, der ligger klar på min side af skærmen. Alligevel ved jeg også fra mails og kommentarer at det er lige præcis de indlæg mine læsere helst vil have og hvis jeg skal være ærlig kan jeg jo også bedst selv lide når den der forfatter en blog kan mærkes mellem linjerne.

Alligevel kan jeg mærke at der måske vil gå en lille tid hvor mit helt ordinære liv får lov at være helt ordinært helt alene og hvor jeg måske mest skriver om andre ting. Det betyder også at der nok bliver lidt længere mellem indlæggene for jeg kan ikke nå at lave nye ideer og opskrifter hver eneste dag.

Rammes du også af og til af blogger blues og hvad gør du for at igen at komme i gang ved tasterne?

Lav de flotteste billedcollager med PicMonkey

At lave stemningsfulde billedcollager er både sjovt og nemt med programmet PicMonkey.

Klik lige her og læs hele anmeldelsen og få fif og tricks til alt det du let kan lave i programmet.

En rund million

Jeg er ikke så god til at fejre mig selv og måske er det derfor jeg heller ikke sådan er så god til at fejre når Badut nævnes hist eller pist i udlandet eller runder et eller andet skævt hjørne. 

Men altså.... for nyligt rundede jeg den der million klik som jeg faktisk har sat som en slags skillelinje allerede for længe, længe siden.

Omregnet betyder det at hvert indlæg på Badut gennemsnitligt er blevet læst næsten 10.000 gange og det synes jeg faktisk er lidt vildt. 

Jeg ved godt at mange blogs læses af flere, men jeg tænker at de der læser med her må holde lidt af bloggen siden de nogen gange bruger timer på at læse side op og side ned. Samtidigt bliver jeg også lidt nervøs og synes det er skræmmende mange klik at skulle retfærdiggøre.  

Min oprindelige tanke var at jeg at jeg kunne lege ubekymret indtil jeg ramte millionen, men når jeg først passerede det magiske tal skulle jeg blive blogvoksen og beslutte mig for enten at bruge bloggeriet til et eller andet nyttigt eller alternativt lukke bloggen helt. 

Nu står jeg her godt en måned omme på den anden side af min selvvalgte milepæl og kan stadigt ikke beslutte mig og så ender det såmen nok med at jeg rulle videre som jeg plejer....

To do

Frem med sæbevand, skraldesæk og spade.

Badut er en tradtions og årstidsblog. Engang var jeg også lidt en haveblogger, men det var før landet blev begavet med så mange glimrende havebloggere, der langt bedre end jeg formidler haveglæden. Men selvom Badut har et fast omdrejningspunkt synes jeg jo ikke helt at jeg kan bruge en måned på at fejre at det snart er Store bededag og derfor er der i øjeblikket fri leg på bloggen. Samtidigt rykker det lidt i mig for at snakke havelykke for lige nu er det forår og min have kalder på mig.

Jeg er med på at de fleste Badut læsere ikke er så meget for det når jeg fortaber mig i navnene på 48 varriationer af en plante, men jeg tror jeg måske har fået en ide til en have-blog-niche hvor jeg ikke vil kede mine læsere til at holde sig på lang afstand hele sommeren.

Ideen har jeg fra Westmose hvor der nogen gange bliver holdt To-do --- Ta-Da runder. Det er altid noget med at sy fire kjoler og ordne noget retrotapet på en uge og dér evner jeg slet, slet ikke at være med, men jeg kan alligevel rigtigt godt lide selve ideen.

I min version bliver det ikke noget med at ordne noget på en uge, dertil kender jeg mig selv alt for godt. Derimod har vi i fælleskab i familien valgt seks udendørs To-do projekter som vi vil arbejde på sommeren over. Det er ikke planter altsammen, tværdigmod er flere af projekterne noget med hyggekroge og i det hele taget kommer det mere til at handle om havehygge end om noget andet. Jeg vil præsenterer de seks projekter, et for et sådan som de i alt deres gru så ud inden vi gav den en skalle i påsken. Tanken er så at jeg efterhånden som der forhåbentligt sker lidt i løbet af sommeren vil vise opdates og så håber jeg selvfølgelig på at kunne råber Ta-Da med høj og selvtilfreds røst når sommeren er over..... 

Tror I måske at det kunne blive ok og har I selv nogen udendørs projekter for den kommende sommer?