Året rundt i bageskålen. Januar: stjernegode boller og saftigt grydebrød
Hjemme hos os, i huset ved åen, bager jeg næsten dagligt og
er der en rest havregrød tilbage fra morgenmaden ryger den som oftest med i dejen. Jeg bruger havregrøden både i saftige,
hurtigt hævede boller, i lækre grovbrød og i sprøde grydebrød. Havregrødsrester
klæder nemlig det hele og det er en dejlig tilfredsstilles at bruge de rester,
der ellers ville være blevet smidt ud.
Står man med begge ben på vej ud i hverdagen, skal man ikke
fortvivle over at der ikke er tid til at bage med det samme. Bare smæk
havregrøden op i den skål som du normalt ville bruge til at lave din dej og
overhæld grøden med det vand der angives i den valgte opskrift. På den måde
tørre havregrøden ikke ud og overdækket kan den fint holde sig i hvert fald 12
timer til du kommer hjem og får tid til at bage.
En dej kan tage en ret stor klump havregrød, men man skal
selvfølgelig være opmærksom på sin dej og mærke sig frem.
Her finder du opskriften på stjernegode boller med havregrød og her finder du opskriften på et særligt lækkert saftigt grydebrød med havregrød.
I
Badut er en årstidsblog der hylder alle årets 12 måneder med
årstidseventyr, opskrifter og kreative ideer. I år er det min ambition at bage
12 forskellig slags brød og boller, der passer til månedens stemning. I
virkeligheden bager jeg som sagt brød med havregrødsrester hele året rundt og
har gjort det i mange år, men i min lille leg med årstidsportrætter tilskriver
jeg ideen til den sparsommelig frøken Januar, der elsker både havregrød og
hjemmebag. Hvad er derfor mere naturligt for den genbrugs forelskede frøken end
at bruge resterne fra morgens havregrød til at bage lækre brød og saftige
boller?