Du skal bruge:
Små bananer skåret i halve
Slikkepinde pinde (jeg køber mine hos Panduro, Satayspyd som jeg ellers bruger til meget er for tynde)
Chokolade
Eventuelt krymmel (her hvide chokoladestjerner som jeg har købt i Rema, men kokosmel er en klassiker og ungerne elsker dem med farvet sukkerkrymmel)
Sådan gør du:
1. Stik slikkepindepindene op i de halve bananer.
2. Sæt bananerne i fryseren og vent til de er frosne.
3. Smelt chokoladen.
4. Dyp bananerne i chokoladen og hæld eventuelt chokolade på med en ske de steder der er svære at komme til at dyppe. Vær hurtig hvis du vil nå at komme pynt på.
5. Drys med krymmel, stjerner eller kokosmel mens chokoladen stadigt er flydende.
6. Spis chokobananaserne med det samme eller sæt dem tilbage i fryseren til senere fornøjelse.
Jeg tror de kan holde længe i fryseren men vores får aldrig lov.
Kilde: Chokoladedyppede bananer hærger med jævne mellemrum den amerikanske blogverden og jeg tror også de har figureret i flere danske kogebøger og sikkert også på hjemmesider. Det er dermed på ingen måde en opfindelse jeg kan tage æren af, men derfor kan jeg godt anbefale dem til de der ikke har prøvet. Navnet ”chokobananas” er ét vi bruger i vores familie andre bruger andre navne.
Hvor er det bare en lise for sjælen at besøge din hverdagsvidunderlige blog, der lyser mirakuløst af glæden og taknemmeligheden for det gode liv der forundes dig og gennem dig dine børn.
Posted by: Anne Moloney | December 14, 2008 at 10:48 AM
Tak Anne. Jeg tænker på Jer hver gang jeg ser min jule header, for det er jo jeres halmhytte der ligger der i baggrunden.
Posted by: Marina | December 14, 2008 at 10:54 AM
Mums de ser lækre ud :) Jeg har lige tilladt mig at dele dem på min facebookgruppe på nettet. Tak for en altid inspirerende blog - jeg holder meget af at læse med!
Posted by: Nina | July 10, 2012 at 08:46 AM
Kære Nina. Tak for din søde hilsen. Den blev jeg virkelig glad for. Badut læses jo til min glæde af mange, men der er ikke ret mange der lægger en kommentar her og jeg bliver så glad når nogen lige tager sig tiden engang imellem. Tak også fordi du delte linket i din facebook gruppe, det er du altid velkommen til.
Hav en dejlig sommer.
Posted by: Marina | July 11, 2012 at 05:59 PM
Tak for en skøn blog. Har først for nylig fundet den, og jeg finder dine mange, mange ideer, især til børneaktiviteter, meget inspirerende og lige til at gå til. Jeg arbejder i en børnehave, og har fundet mange brugbare aktiviteter, så tsk for det-og bliv endelig ved;-)
Posted by: Tina | July 11, 2012 at 07:59 PM