En lærke letted, og tusind fulgte,
og straks var luften et væld af sang.
De tusind tårne tog til at tone,
så landet fyldtes af klokkers klang,
og byer blomstrede i rødt og hvidt,
og det var forår og Danmark frit.
Og Danmark frit.
Mads Nielsen (1945): Danmark frit.
I Holstebro er man dygtige til at sørger for smukke blomster året rundt. I år er området omkring anlægspavillonen tilplantet så rødt og så hvidt, at det straks fik mig til at nynne min yndlings befrielsesang og fordi det i dag er Danmarks befrielse, skal I også lige have lidt af stemningen med.
I går sad jeg oppe længe, med tændte lys i de mørke vinduer. Som jeg gør det hvert år, tænkte jeg på, hvor priviligeret jeg er, når mine børn får lov at vokse op i et fredeligt demokrati.
Ingen anden gave er større.