Storåen en tidlig tågemorgen.
For et par måneder siden begyndte jeg så småt at bruge Instagram sådan ca en trillion år efter de fleste andre. For at være ærlig har jeg altid mest forbundet Instagram med de der irriterende mennesker der vil have ens vinduesplads på Københavnske cafer så de kan fotograferer deres mad i det rigtige lys eller endnu værre de mennesker der stiller sig alt for langt ud på klipper, fordi de åbenbart gerne risikerer livet for det rigtige billede. Det kom derfor noget bag på mig hvor søde mennesker der er derinde i appen og også hvor mange helt fantastiske billeder man kan nyde. Faktisk var det tanken at jeg bare ville dele madbilleder, men det gik ret hurtigt op for mig hvor meget jeg har savnet at tage billeder af andet end mad så nu er det nok mest det jeg gør. Jeg er stadig så ny at jeg ikke helt ved hvad retning jeg synes det skal tage. Og hvad kommer alt det nu Badut ved? Jow jeg tænkte at jeg måske en gang om måneden eller sådan ville dele nogle af de billeder som det nu endelig lykkes mig at få taget. Jeg elsker jo stadigt Badut selvom mine børn er blevet så store og vil gerne holde bare en lille smule kontakt med min gamle blog når jeg nu har valgt at den skal have lov til at blive stående.