Drillenissen er en festlig lille nisseleg som næsten alle kender og i de seneste år er det desuden blevet populært at opsætte en nissedør.
Man kan have drillenisser boende i sit hus, som vi har haft det i mange år, men man kan også lege drillenisseleg i børnehaven, skolen eller på arbejdespladsen. Nedenfor har jeg samlet rigtigt mange drillenisse ideer. De er inddelt lidt så nissedrillerier i hjemmet kommer først, mens ideer til nisseleg på arbejdesplads eller skolen kommer nederst. Man kan dog sagtens hente inspiration i ideerne på tværs af kategorierne. De steder hvor der er understregninger kan man klikke og læse mere om nissedrillerierne.
At have en drillenisse boende
I vores hus har vi hvert år det frygteligste bøvl med drillenissen. Børnene elsker ham og skriver masser af breve til ham, mens jeg er ret træt af alt den ballade han laver. Derfor sætter jeg hvert år fælder op, men endnu er det ikke lykkes mig at fange den frække nisse.
Det må indrømmes at det hjælper gevaldigt hvis man sætter risengrød ud til nissen. Af og til hjælper det endog så meget at vi får små gaver af ham.
Det kan godt virke meget besværligt at have sådan en nisse boende, men i praksis synes jeg de nisser vi har boende har været gode til at gøre ting der lige passer ind i dagligdagen. De maler fx på spejle og vinduer, der alligevel skal pudses og smider kun risengrød ud på gulve, der trænger til støvsugning. Anderledes er det med de nisser som børn får med hjem fra skole og børnehave. Det er jo ikke altid det lige passer ind den dag sådan en nisse kommer med hjem, så det kan godt være et projekt (især hvis skolen forlanger en lang rapport om nissens gøren og laden. Det er altså ikke nemt at nå på en hverdag for nissen skal jo først nå at drille inden barnet kan skrive!). Der kan det være en fordel at have et par tricks klar så hele aftenen ikke vælter, fordi man har fået nissebesøg....
Her er en masse ideer til drillenisse tricks til drillerier i hjemmet:
Drillenissen pynter op med mandariner.
Drillenissen lægger sutskoene i fryseren.
Drillenissen hænger et lille juletræ omvendt og pynter fx med sokker. Det er også et hit at pynte med farens underbukser...
Sender et ægte julebrev eller pakke med den rigtige post (for det er efterhånden så sjældent at børn får breve). Brevet kan fx bestå af et kort, der spiller julemusik og masser af kagekrummer eller af magisk julestjerne støv.
Drillenissen tryller aftensmaden om til æbleskiver. Dette trick er især yndet når der i køknet bliver kogt en fæl suppe kun bestående af bullionpulver og vand eller gamle rester opvarmes.
Drillenissen laster et legetøjs tog med pebernødder.
Drillenissen smører en rigtig decembermadpakke med mandariner, pebernødder og en mad med chokoladeknapper eller kringer. Drillenissen elsker især dette trick i famillier hvor der ellers ikke kommer pebernødder og chokolademadder med i madpakken. Hvis der er sne lægger drillenissen også en gullerod ved og skriver: til en snemandsnissenæse. Drillenissen kan også finde på at pakke alle madderne rigtigt fint ind hver for sig i gavepapir (men husker først staniol eller madpapir) som man kan se her på billedet.
Drillenissen spærre døren til værelset med bånd eller papir der skal gennembrydes før barnet kan komme ud.
Drillenissen putter lidt juleslik og en mandarin i hanskerne.
Drillenissen giver barnet neglelak på mens det sover. Kræver dog et barn der sover meget stille! Alternativt kan drillenissen give barnet nissesokker på, det går lidt nemmere.
Drillenissen giver katten bånd om halen eller hunden sløjfe om halsen.
Drillenissen leger med udstiksformene og laver huller i rugbrødet før han ligger det pænt tilbage i pakken. På forunderlig vis kan det sagtens hænde at rugbrødsmadderne i madpakken lige præcis passer med de huller der var i rugbrødet i pakken....
Drillenissen bytter rundt på (mindre) børn mens de sover eller ligger dem et sted de ikke plejer at sove, fx ved juletræet eller brændeovnen. Husk tydelige tegn på at det er nissen der har været på spil, fx pebernødder, gran og nissehue.
Drillenissen kommer listende med de ting barnet har glemt (f.eks. hansker, madpakke, bamse eller bog). Tingene har selvfølgelig lige fået en sløjfe og et lille brev så barnet kan se at det er fra nissen.
Drillenissen skriver masser af breve med sin særlige nisseskrift.
Drillenissen bruger en lille dukkehusdør som nissedør og sætter den op på væggen så den let kan komme ud og ind af huset.
Drillenissen putter julechokolader ned i havregrynene så de kommer ud når der hældes op. Hele pakken med havregryn kan også være pakket ind som en gave.
Drillenissen klipper tåen af et par strømper eller stømpebukser (der alligevel var hullede selvfølgelig).
Drillenissen hænger bamser eller julepynt på en meget lang snor der går gennem hele stuen. Den husker kun at bruge lette ting og stærkt bånd for ellers knækker snoren.
Drillenissen pynter køkken i november.
Drillenissen vikler hele stuen ind i gavebånd.
Drillenissen pakker computerskærmen ind i julepapir og gemmer tastatur og mus.
Drillenissen skriver god jul med pebernødder.
Drillenissen giver børnene en snydemadpakke med og gemmer den rigtige i gymnastik tasken (men han husker selvfølgelig at lægge en sendel i madpakken hvor der står hvor madpakken kan findes).
Drillenissen sætter alle sko og støvler på en lang række der gerne må gå igennem flere rum og op af en trappe. I sko og støvler sætter drillenissen bamser og dukker.
Drillenissen bytter rundt på børnens bamser og/eller dyner.
Drillenissen fylder køleskabet med legetøj eller bøger (bedst på dage hvor køleskabet er halvtomt, det sidste kan sættes et andet sted og pyntes med julepynt eller det kan skubbes om så det står bag legetøjet).
Drillenissen napper en skolebog eller højtlæsningsbogen og pakker den ind i julepapir.
Drillenissen putter gran eller andet julehalløj i pernalhuset
Drillenissen stikker gran i ærmerne på jakkerne.
Drillenissen pakker en kuffert og gør klart til at rejse til nisseland med barnet.
Drillenissen julepynter tandbørsterne og hænger dem højt op.
Drillenissen fylder støvlerne med mandariner.
Drillenissen maler på vinduerne.
Drillenissen sætter alt frem til pebernøddebagning og napper også lidt af dejen mens ingen ser det.
Drillenissen klistre øjne overalt (jeg tror han handler et sted hvor man kan købe dem på klisterark)
Drillenissen laver sjov med barnets tøj. Han kan fx finde på at give en dukke eller bamse det på eller han kan arrangere det så det ligner en nisse med hue.
Drillenissen kan også finde på at sætte nissehuer og cykeloverskæg på familieportræter (igen tror jeg det er nogen han køber fx i Tiger)
Drillenissen julepynter over det hele med grangrene og grimme nisser.
Drillenissen lægger plastikdyr i madpakken.
Drillenissen arangerer bamsepicnik.
Drillenissen pynter juletræet med enlige strømper og bamser.
Drillenissen tømmer køleskabet og efterlader kun ingredienser til risengrød.
Drillenissen julepynter cyklerne.
Drillenissen afsætter fodspor eller glemmer en træsko (drillenisse fødder passer lige præsis til en dukkefod så nogen gange kan det godt være svært at se om det er drillenissen der er løbet gennem melet eller om det er en dukke der har fået hjælp til at gå der...... Træsko kan f.eks. købes i hobbybutikerne).
Drillenissen arrangerer bamseselskab.
Drillenissen laver et højt vakkelvornet tårn af møbler og skoletasker. Rundt om det hele snørre han kunstig gran, lyskæder eller gavebånd.
Drillenissen serverer risengrød til morgenmad med juledug og hele julemolevitten.
Drillenissen stjæler en masse ting og lægger overalt sedler hvor han forlanger risengrød. Alle tingene kan findes samlet.
Drillenissen hænger en lyskæde op gennem det meste af stuen.
Drillenissen giver hunden neglelak på.
Drillenissen går amok i balloner eller farvede bolde. Den fylder dem i håndvasken, drysser dem ud over sengen, hænger dem op på snore og fylder dem i bilen.
Drillenissen fylder oplæsningsbogen med masser af stjerner der drysser ud når bogen skal læses.
Drillenissen lægger nissetøj i sportstasken i stedet for sportstøj. Gode mødre opdager det inden barnet er nået ned til fodbold...
Drillenissen farver mælken med frugtfarve eller tryller den om til kakao mælk.
Drillenissen pakker skolebøgerne ind i nissehuer.
Drillenissen skriver beskeder på gulvet med talertape.
Drillenissen spærre trappen med gavebånd. Det ser særligt flot ud når drillenissen har pyntet snorene med balloner, kræmmerhuse , eller bamser.
Drillenissen fylder bilen med gran.
Drillenissen sætter julepyntede cykler midt på køknengulvet.
Drillenissen drilletryller med fjernsynet så det kun kan vise julefilm.
Drillenissen gemmer dynerne.
Drillenissen ruller gavepapir ud på gulvet og laver en parade af legetøj.
Drillenissen vikler bilen ind i toiletpapir. Vores drillenisse har også pyntet bilen med de der grimme rudolf næser/gevirer. Stort hit fordi børnene i vores familie ved at de voksne HADER det.
Skriv julebeskeder på spejlet med læbestift eller tandpasta.
Drillenissen giver yndlingsbamsen nissehue på.
Drillenissen pynter smørret (eller leverpostajen) med julechokolade.
Drillenissen drysser risengryn på gulvet.
Nisse med hjem fra børnehave eller skole:
Hvis børn har en nissedukke med hjem fra børnehaven eller skolen kan den gøre de mest tossede ting. En klassisk ide er at sætte sig sammen med de andre dukker og bamser i huset og spise småkager og juleslik. Nissen kan fx også tage på picnik, lave en sneengel i kagekrymmel, lave sig en nissegynge, flyve som en superhelt eller tage julebad i karameller.
Når nissedrille legen leges i en børnehave eller skoleklasse kan det være hyggeligt at arragerer fælles drillenisse tricks. Vælg tricks som er nemme at lave for alle forældre og meld dem ud i GOD tid. Ideer kunne være at alle børnene har en mandarin og en grangren i lommen samme morgen eller at hanskerne er pakket ind som gave. Man kan også aftale at de samme ting sker hjemme hos alle børnene på én gang (fx at mælken farves eller at cyklen julepyntes). Fælles nissedrillerier er skønne, fordi børnene netop gerne vil opleve det som et fælleskab og de kan erstatte meget af det der eller sker hjemme hos den enkelte (og som godt kan være ret stressende).
Nisseløjer i skolen og på arbejdet:
I skolen eller på arbejdspladsen leger man nisselegen sådan at alle ved lodtrækning får en hemmelig nisse som de skal hygge særligt om med sjove nissedrillerier og små hyggelige gaver. Til sidst skal alle forsøge at gætte hvem de har haft som drillenisse. Nedefor har jeg samlet en masse sjove nisseløjer, men husk også at komme med små hyggelige gaver.
Drillenissen pakker madpakken ind i julepapir. Dette trick er meget elsket i skoler hvor madpakkerne findes i et særligt køleskabsrum hvor drillenissen uforstyret kan pakke ind.
Drillenissen laver et stort julebilled af post-it sedler. Derhjemme kan billedet f.eks. være på barnets vindue. I skolen eller på kontoret er det oplagt at bruge den der skal drilles bord (husk at komme tidligt). Man kan også bruge det samme trick på ruderne af en bil (i godt vejr).
Drillenissen leger med nisselandskab. Der kan lynhurtigt laves et lille hurtigt nisselandskab med vat og grimme nisser på bordet. Senere kan man lege videre med vat i jakkelommene og en grim nisse eller man kan sætte et par nisser der gør forskellige ting på computeren.
Drillenisssen binder stol og bord sammen med flot julegavebånd. En klassiker på kontoret og i skolen.
Drillenissen taper skufferne fast med dobbeltklæbene tape så de ikke kan åbnes.
Drillenisse giver en flot æske med hjemmelavet konfekt. Det meste er rigtigt nok men ét stykke er chokoladeovertrukket leverpostaj (eller lignene).
Drillenissen opretter en falsk mailadresse (husk ikke at registerer den i dit eget navn) og bruger den til at sende jule-drille-beskeder.
Drillenissen køber en helium ballon, binder en pose pebernødder i snoren og smugler den ind i klassen hvor den sættes på bordet, der hvor den der skal nissedrilles sidder (husk at komme tidligt). (Dette var det sjoveste drillenissetrick min ældste lavede i skolen sidste år. Vi havde dog hellium til overs fra en fødselsdagsfest så det var ikke så dyrt for os. De taler om det endnu i hendes klasse).
Drillenissen syr det ene ærme på jakken sammen med et par hurtige sting.
Drillenissen piller tasterne af tastaturet eller pytter dem rundt. Hvis de bliver pillet af kan de pakkes ind i julepapir og hænges op i en pakke under loftet.
Drillenissen udskriver en parkeringsbøde (dur også til cykler). Se forslag til tekst ved at trykke på linket.
Drillenissen skriver en seddel hvor der tilbydes børnepasning, festlig musik eller julerengøring og hænger den på opslagstavlen underskrevet med den der skal nisses navn og telefonnummer. Tricket er brugt mange gange så det dur bedst hvis det endnu ikke har været forbi din arbejdesplads. Få en du kender til at ringe og bede om den tjeneste du har skrevet på sedlen.
Drillenissen giver en snydepakke, smukt pakket ind.
Drillenissen ligger fjollede nissebeskeder i dueslag eller hvor beskeder nu normalt gives. Beskederne må gerne have forbindelse til dagens drilleri.
Drillenissen maler vinduet med snespray.
Drillenissen sætter en pose med ris på bordet. Når posen løftes vælter risen ud (drillenissen laver dette trick ved at medbringe en pose risengryn og en lille saks, lige før posen sættes på bordet klippes et hul).
Drillenissen gemmer værktøj eller binder røde julesløjfer rundt om det hele.
Drillenissen nissepynter kontoret med grimme julepuder, juledug og sære billeder på væggen (Slå et slag omkring en genbrugsbutik, der er masser af sjove ting for rimelige penge).
Drillenissen jule spraymaler et gammelt ubrugeligt tastatur og bytter det ud med det ægte. Husk at pakke det rigtige tastatur ind i julepapir og gemme det f.eks. under bordet eller på en hylde.
Drillenissen køber et af de kort der kan spille julemelodier og sætter det fast inden i skolebogen på den side klassen er nået til (brug elefantsnot der kan komme af igen).
Drillenissen låser bilen eller cyklen fast til et eller andet, f.eks. med rødt gavebånd eller mere udspekuleret med en hængelås. Hæng en seddel på hvor der står at nøglen findes i en lille julepakke og fortæl hvor på kontoret (eller i tasken) den kan findes.
Drillenissen juletryller computeren så den f.eks. skriver "glade jul" hver gang man bare vil skrive "der" (laves i word under autokorrektur). På nogen computere kan man vende billedet på computeren på hovdet ved at trykke Crtl+alt+pil. Det er også sjovt. (Husk i givet fald at ligge en seddel (pænt pakket ind i en julepakke) hvor der står hvordan computeren reetableres. Gem pakken lidt så den ikke opdages før computeren har nået at drille).
Drillenissen elsker kontormus (altså dem til computeren). Der er næsten ingen grænser for alt den ballade der kan laves med sådan en mus. Gem den væk, pak den ind, lim den fast med dobbeltklæbende tape, hæng den op i loftet, skift den ud med en anden så den ikke dur og hvis der sidder flere med trådløse mus i samme lokale kan man drille rigtigt meget ved at bytte rundt på musene så de styrer de forkerte computere.
Drillenissen smugler et lille juletræ ind og sætter det på bordet.
Drillenissen får en bekendt til at ringe til den der skal nisses og lave telefonfis. Man kan f.eks. ringe og sige at man er julemandens kone, der har brug for børnepasning juleaften eller at man er staldrengen der passer Rudolf og at man mangler en flaske snaps til at få Rudolfs tud til at lyse.
Klik på linkene hvis du vil læse mere om den frække drillenisse. Hvis jeg kender vores drillenisse ret hitter han igen i år på nye hygge drille tricks. Jeg skriver naturligvis om nogle af de nye spilopper på Badut og viser også af og til hvordan nissen flytter rundt henne ved nissedøren.