
Vi elsker vores hitpåsomme husnisse og børnene kan ikke forestille sig en jul uden drillenisse. Alligevel har jeg ikke samme varme følelser for de nisser, der uanmeldt dumper ind af døren på besøg fra børnehaven eller skole. Jeg synes stadigt at det er en sjov leg, men jeg synes også at der går stress og præstations konkurence i det der ellers kan være så hyggeligt og jeg ville faktisk så mindeligt ønske at man kunne få at vide hvilke dage man kunne vente besøg af børnehaven/skolens drillenisse.
Man kan nemlig sige meget om vores husnisse og dens konstante drillerier, men faktisk er han god nok på bunden. Han driller således altid på de dage hvor der er plads i kalenderen og typisk med noget, der sådan lige passer ind. Han maler på vinduer, der alligevel skal pudses og sviner gulve, der trænger til en omgang støvsugning. Han fylder køleskabet med bamser eller bøger på dage hvor det er tomt og han kommer med små gaver på dage hvor ungerne trænger til opmuntring.
Nå men idag da jeg hentede Anna var hun kisteglad, fordi hun skulle have klassens nisse med hjem. I det mindste var det et fremskridt i forhold til sidste år hvor hun simplethen hadede klassens nisse, fordi hun opfattede den som en dårlig kopi af den nisse hun oprigtigt troede boede inde bag nissedøren. I år var hun bare glad og glædede sig til masser af narrestreger. Hele vejen hjem gennem den kolde vinterregn sang hun glad decembersange og så kan man jo ikke andet end at blive i godt humør.
Nu er det sådan med klassens nisse at børnene skal skrive og tegne om dens narrestreger og læse op for klassen næste morgen. En god og pædagisk ide, men også lidt upraktisk, fordi det betyder at nissen helst skal have lavet en masse sjov inden aftenmaden sættes på bordet, sådan at barnet efter aftensmaden kan få skrevet det ned i nissebogen. Tilmed havde Anna maddag så tiden var knap. Heldigvis kunne hun overtales til at sætte nissen ved nissedøren og heldigvis sad storebroren lige i nærheden og skrev på en bograpport.
Storebror har altid været en god nisseven og måske var det med hans hjælp at nissen fik lavet en hel masse ballade, mens Anna og jeg stod ude i køknet. Ihvertfald lykkes det nissen at flytte rundt i underetagen og gang på gang rode sig ind i problemer.
Den startede med at male hjerter og beskeder på spejlet i badeværelset. Den brugte tandpasta (nok fordi det var det eneste den sådan lige havde ved hånden).
Bagefter hængte den alle Annas underbukser op på trappen og mens Anna fnisende gik i gang med at ryde op, blev den sørme væk igen.
Da Anna hittede nissen var den igang med at lave en sneengel i kagekrymmel midt på køkkenbordet og den havde også lagt småkager frem som Anna kunne pynte. Anna pyntede småkager og delte ud og sørme så om ikke nissen var væk igen.
Efter en del leden fandt Anna nissen i sofaen sammen med børnenes gavenisser. Klassens nisse var helt viklet ind i tojletpapir og det forstod man godt når man så trappen, der var helt spærret af masser af tojletpapir.
Så var det endelig aftensmadstid og der faldt ro over nissen, både mens vi spiste, bagefter da vi havde arbejdestid og heldigvis også mens Anna skrev i nissebogen (se selv hvor stille den sidder på billedet).
Jeg åndende lettet op, men tænk jer nissen var slet ikke færdig med sine drillerier for da Annas storesøster kom hjem var nissen igen klar på narrestreger. Mens Anna sov flyttede nissen på magisk vis Anna fra sengen og ind i den hule som Anna for et par dage siden byggede af papkasser. Den spærrede også indgangen til hulen med masser af bånd som hun må kæmpe sig ud af i morgen tidligt.
Endeligt tænkte nissen vel at den fortjente en belønning, for tror I ikke at hun huggede morgendagens chokolade i chokoladekalenderen og efterfølgende besluttede sig for at tage et rigtigt karamel-jule-bad sammen med tykke nisse?
PUHA. Med sådan et aktivitetsniveau er der ikke noget at sige til at man kan få nissestress.....

Klik her for mange flere ideer til nisse tricks. Det misker nemlig nissestressen at være lidt forberedt og have tænkt på et par tricks man forestiller sig at nissen kunne finde på. Man skal hellere ikke tænke at det nødvendigvis skal være nye tricks. Børnene synes kun det er sjovt hvis nissen gør nogle af de samme ting som sidste år, eller som den gjorde hjemme hos de andre børn.