Fastelavnsmaskerne laver vi til pynt på vores fastelavnsris, men maskerne kan naturligvis også bruges til at lege efter. Hemmeligheden er den enkle at mønstre der spejlvendes næsten altid bliver flotte.
Jeg laver en lille grundmaske i pap. Masken må ikke være for stor da der skal tegnes udenom den. Masken bukkes midtpå. Hvis du klikker her kommer du til en udskriftsvenlig side hvorfra du kan udskrive grundmasken: Download Grundmaske skabelon
Et stykke hvidt tegnepapir foldes sammen på midten og skabelonen ligges henover. Nu tegnes der rundt om skabelonen (større børn kan selv gøre dette eller helt springe over og simpelthen lade skabelonen ligge mens de tegner).
Nu tegnes der mønstre rundt om skabelonen. Man behøver ikke gøre sig umage, for selv de vildeste kruseduller bliver flotte.
Den nye skabelon klippes ud af en voksen eller et stort barn. Hvis der er mange og vilde kruseduller vælger man bare dem man syndes. Husk også at klippe øjenhuller. Vis barnet masken og prøv om øjenhullerne passer.
Fold skabelonen ud og tegn den af på et stykke flot karton.
Klip ud.
Nu er det tid til det sjove. Frem med glimmerlim og palietter.
Når masken er færdig ligges den til tørre.
Sæt eventuelt elastiksnor i så barnet kan bære masken. Hvis masken kun skal på fastelavnsriset behøves der ikke elastiksnor idet den kan hænge i øjenhullet.
Comments