Når man er en gås er Fejø tæt på at være jordens paradis. Der er lækkert lavvandet hav hele vejen rundt om øen og masser af marker hvor man kan sætte sig ned og gakke snakke med vennerne mens man æder sig flyveklar i roetoppe og andet lækkert.
Rygtet om Fejøs lykkesagligheder når vidt omkring og hver vinter samler gæs sig i titusindvis på Fejø. Over vores have flyver der dagligt store flokke af de forskellige gæs og når man går og pusler derude kan man ofte hører gæssene snakke på den nærliggende mark eller diskuterer politik og varme lande mens de flyver.
Vi har gæs af mange slags, men i øjeblikket er det den smukke bramgås der optager mig mest. Bramgåsen er en ret lille gås, der oprindeligt mest hørte hjemme i de arktiske egne, hvilket kan ses på dens smukke fjerdragt hvor det hvide hoved står i skarp kontrast til den sorte hals og bryst.
Bramgåsen er en ivrig debattør med et dybt hæst ”gak” og når der står et par tusind bramgæs på en mark og diskuterer, kan det høres vidt omkring. I øjeblikket har de fleste af øens besøgende bramgæs samlet sig på to udvalgte marker, den mindste flok på min nabomark og den største flok på en mark tæt ved Kirken. Jeg ved ikke om de to flokke er blevet uenige om et eller andet for jeg er endnu ikke kommet ret langt på gæssenes sprogskole. Det eneste jeg helt forstår er (hvis jeg skal være helt ærlig) sætningen: ”pas på, pas på, flyv bort, den fæle uldbold har et kamera med”. Gæssene er nemlig tilsyneladende ret kamerasky og flyver deres vej når jeg nærmer mig med skudklart Cannon. Derfor må I nøjes med flyvebilleder og ret dårlige zoombilleder.