Badut

Ny fotoudfordring: Kylling

Lidt fotonørderi:

Sidste år delte jeg min sucess med at fotograferer en skål dampende suppe. For mig var det en svær udfordring som jeg måtte arbejde med i lang tid og derfor blev jeg simpelthen så kiste glad da så mange tog sig tid til at skrive venlige ord om mit første billed med ægte damp.

Nu har jeg besluttet at jeg vil give mig selv en ny udfordring. Lige så nørded og sær som den første og mindst lige så svær. Denne gang vælger jeg desuden at råbe min lille personlige udfordring ud over bloglands hustage, selvom det er stik imod min personlighed.  

Når man gerne vil lære noget må man nemlig øve sig og det er derfor jeg i øjeblikket er gået fra kun at bringe opskrifter på ting, der er lette at fotograferer. Billederne bliver ikke nær så kønne, men det er jo netop dét jeg arbejder på at få lært, sådan at jeg også kan tage ærlige, men lækre billeder af mad der er svært at fotograferer. 

Kager og grønne salater er taknemmelige at fotograferer, de er nemlig smukke i sig selv og har det med tålmodigt at holde sig pæne i et stykke tid, så man faktisk har en hæderlige chance for at få et billed i kassen. 

Helt anderledes med det meste af danskernes yndlingsaftensmad, der let bliver brunt og trist på billeder. Der er en grund til at bladenes madfotografer drysser gavmildt med grønne urter og farverige ting, der sådan set ikke rigtigt passer til retten, men gør den meget kønnere på et billed. 

Noget af det sværeste at fotograferer er kylling, for lige så pæn som sådan en helstegt kylling ser ud når den står på aftensbordet og dufter, ligeså skrækkelig ser den ud på et billed. Prøv selv! Det er bare svært at få taget et appetitligt billed af en helstegt kylling og det er grunden til at professionelle madfotograferer ofte maler en rå kylling som efterfølgende kasseres. Det vil jeg naturligvis ikke og derfor synes jeg at det er en sjov udfordring at se om det kan lykkes at fotograferer den kylling jeg faktisk sætter på aftensbordet. 

Udfordringen er svær og da jeg jo ikke har en kylling at øve mig på hver dag tænker jeg at der går mindst et år før jeg har et hæderligt billed i kassen. Det gør ikke noget! Jeg arbejdede også i et års tid på at lære at fotograferer dampende suppe og selve læringsprocessen er spændene. 

Noget af det svære er at der kun er få øjeblikke til at fotograferer i og halvdelen af den tid går faktisk med at løbe fra køknet og hen til mit store vinduesparti med den dampende kylling. Her kan jeg så bare håbe på at det hele står som det skal for der er faktisk kun tid til at tage ganske få billeder før skindet på kyllingen falder sammen og den mister glansen. Ret meget længere er jeg ikke nået i læringsprocessen, men jeg satser på at bruge det kommene år på at blive klogere ved at fotograferer en masse forskellige kyllingeopskrifter og så vende tilbage med det jeg har lært om et års tid. 

Foto: Objektiv: Nikon Nikkor 105mm F/2.8G AF-S VR, ISO 640, f 4.0, 1/50 sec.

Regi: Blåt viskestykke fra George Jensen damask, fad fra Le Creuset, Citron (da kyllingen er med citron) og brønkarse som jeg lavede en salat med og derfor lige havde ved hånden...

Har du også en tosset eller nørded udfordring som du arbejder med i øjeblikket?

Flere indlæg om fotografering her.

Jeg julefotograferer i halvmørke

Et hverdagsglimt med fotofif:

Det er i dag et helt elendigt vejr. Gråt og vådt i en grad så man knap kan se det er dag. Øv altså også, for netop i dag havde jeg sat formiddagen af til at fotograferer vores juleideer til børn, eller ihvertfald de fem der nu er færdige. Den sidste må jeg så tage når vi har den klar.

Faktisk var det planen at ihvertfald to af ideerne skulle have været fotograferet i haven, men det bliver der ikke noget af i det vejr og så må jeg jo i stedet tage billederne indenfor i halvmørket.

Det kan man også godt forudsat at man har det rigtige udstyr og netop derfor skriver jeg nu et lille indlæg om det. Jeg får nemlig virkelig mange mails i øjeblikket hvor folk spørger hvordan man fotograferer i det manglende lys. Det korte svar er altså: "udstyr" og det er jeg faktisk lidt træt af for ellers er det ikke udstyret, der er det vigtigste når man tager billeder.

Når der ikke er noget lys at fotograferer i skal man starte med at skrue op for ISOen. Den skal ikke skrues så højt op at billedet bliver grynet, men helt op til det maksimale hvor dit kamera kan tage gode billeder. Hvor det er afhænger af dit kamera. Prøv dig frem. Mit Nikon D800 tager fortsat fremragende billeder i ISO 640 og rimelige i 800. Højere end det vil jeg helst ikke gå.

Selvom man nu har skruet op for ISOen vil man opdage at lukketiden er laaaaang. Derfor kan kameraret ikke håndholdes, men må op på stativ og det vel og mærke et ordentligt et der er helt stabilt. Jeg bruger iøvrigt altid stativ når jeg bruger mit macroobjektiv og fotograferer ting der ligger stille.

Allier dig gerne med en solid skammel så du kan komme højt op når din valgte billedvinkel kræver det. 

Det sidste man skal gøre er at bruge en ekstern udløser eller alternativt (og næsten lige så godt) bruge kamerarets funktion til forsinket eksponering. Det vil sige at der går et antal sekunder fra du trykker på knappen og til kameraret tager billedet. På den måde er der ingen rystelser. Med ting der ligger stille er det jo helt fint for de har masser af tålmodighed...

Som man kan se på billedet bruger jeg en stor refektor til at fange lyset og kaste det tilbage på det jeg fotograferer sådan at skyggerne ikke bliver alt for ekstreme.

Husk også at slukke alt dit elektiske lys (med mindre du investerer i særlige dagslys pærer). Sparepærer giver et meget uflaterende lys og selvom noget kan justers efterfølgende bliver det bare aldrig helt godt.

Så er du faktisk klar til at tage billeder, selv i halvmørke. Vælg gerne at fotografer med lille dybteskarphed, det giver dig, foruden den attraktivt slørende baggrund, kortere lukketider.

Som I kan se fotograferer jeg ved vores store vinduesparti midt i stuen. Det er godt nok ikke optimalt i forhold til verdenshjørnerne, men det er det eneste sted i huset hvor der er lys nok sådan en dag og hvor lyset iøvrigt er neutralt. Prøv dig frem i dit eget hjem. Tit er det de mærkeligste steder der er gode at tage billeder.

Netop fordi jeg fotograferer i stuen vil jeg rigtigt gerne have flere billeder i kassen samtidigt. Sådan en dag drysser jeg med både sukker og grannåle og det hele skal jo rydes op igen så det er dejligt hvis jeg ikke behøver flytte alle møblerne igen i morgen.

Dagens styling indeholder både juletræ, gevir, gran og baggrund samt det fine lille sofabord som i år er det faste element i alle billederne. Jeg kan nemlig godt lide når der er en sammenhæng i mine temaer og netop derfor bruger jeg samme baggrund som sidste år selvom jeg faktisk er lidt træt af den. Alt det har jeg hittet frem inden jeg gik igang med at fotografer. Bagefter supplerer jeg som oftest med lidt fra den almindelige pynt i stuen, sådan lidt som mine øjne falder på det. Da jeg tog disse billeder til temaet om gaveindpakning faldt mit øje fx lige på den smukke bog der passede helt perfekt i farveholdningen.

"Hvordan gik det så i dag?" spørge du måske. Og der er svaret vel et "nogenlunde". Jeg havde det sjovt med julemusik i baggrunden til at skabe stemning og mener at jeg har fire af de fem billedserierne i kassen. Min yndlingsidé kunne jeg ikke rigtigt yde retfærdighed, så der må jeg gå lidt i tankeboksen og forhåbenligt finde en bedre måde at fotograferer den på. 

Flere fotoindlæg her.

Bag om billedet: syrenkontakt af tredje grad

Ny serie med fotoråd på Badut

I flere år har jeg fotograferet mine syrener, men fotodrømmen i år var at lave en lille serie med mere drømmende syren billeder. Måske man kan sige det sådan at jeg gerne ville se syrenerne vågne, strække sig og ånde. Det lyder opstyltet på skrift, men som uformuleret tanke inderst i hjernebarken fungerede det fint som fotomotivation. 

Igennem flere dage holdt jeg øje med syrenerne. Jeg ville gerne fange dem netop når de første knopper sprang ud og helst en morgen efter let regn. Endelig en morgen var alt perfekt. Det var stort set vindstille, lyset var perfekt med let gråvejr, der var regndråber og syrenerne var i knop. 

Allerede her kan det være at du studser lidt for hvorfor ville jeg gerne have det lette gråvejr fremfor høj, glad sol? Svaret er det enkle at kontrasterne i høj sol er alt for voldsomme. Vores øjne kan sagtens se alle farverne og nuancerne selvom kontrasterne er store, men kameraret kan ikke indfange alle de fine nuancer i høj sol. Derfor er lyst gråvejr perfekt til drømmende blomsterportrætter.

Jeg greb mit kamera, mit stativ og mit elskede macroobjektiv, Nikons fantastiske 105 mm. Stativet er nødvendigt hvis kameraret skal holdes tilstrækkeligt stille til at indfange alle de små detaljer. Af samme grund er det essentielt at fotograferer i vindstille, fordi selv det mindste vindpust ødelægger detaljerne.  

Jeg fotograferede nede ved åen og kunne vælge mellem at have solen bag mig eller foran mig (ja jeg kunne også vælge sidelys, men kun med risiko for at falde i åen...). Fordi jeg gerne ville have alle nuancer i blomsterne med valgte jeg at stille mig så solen var i ryggen. Bagbelyste blomsterbilleder kan være meget smukke, men lige her ville jeg gerne maksimerer blødheden i lyset.

Igen kan du undre dig over at det er nødvendigt at overveje solens stilling i gråvejr. Når man står derude kan det virke hip som hap, men når man senere ser billederne er der faktisk en kæmpe forskeld. Prøv det selv!

Med hensyn til ISO valgte jeg ISO 400 for at få rimeligt hurtige lukketider. Mit kamera kan let tage gode billeder ved ISO 400, men du må prøve dig frem og selv finde smertegrænsen for netop dit kamera. Når jeg først fortaber mig i billederne glemmer jeg let at stille på ISO og derfor er det bedst at vælge en indstilling der holder til det hele.

Så var det bare med at gå i gang. Jeg valgte at gå helt, helt tæt ind i blomsterne (faktisk så tæt at jeg fik flere billeder ødelagt af lyse hår som jeg var kommet til at efterlade da jeg stod inde i selve busken). Mange gange fik jeg det der "indre suk" som for mig er hele belønningen ved at tage billeder. Temmeligt lykkebringende. 

Hver gang jeg fandt et motiv som jeg var glad for tog jeg billeder ved forskellige f stop. Det er nemlig min erfaring at jeg ikke altid på forhånd kan vide hvilket af billederne jeg bedst vil kunne lide når jeg senere sidder ved computeren og der er bare en kæmpe forskel på billeder taget med lille dybteskarphed og billeder taget med stor dybteskarphed. Nogle gange er det ene bedst, andre gange foretrækker jeg det andet. 

Min yndlingsbilled er fotograferet ved f/8.0 og en lukketid på 1/400 sec. Når man ser billedet tænker man at dybteskarpheden er meget lav for et f-stop på 8, men det er fordi jeg stod helt, helt tæt på blomsten da jeg tog det. 

Se det oprindelige indlæg her. 

Om min nye serie med fotoråd:

Jeg bliver så ofte spurgt om fotoråd og det opfatter jeg som en kæmpe ære. Samtidigt bliver jeg også en lille smule overvældet, fordi jeg jo selv føler at jeg først lige er begyndt at forstå hvad det er fotografiet kan og hvordan jeg kan hjælpe mit kamera med at fortælle historier.

Flere gange har jeg taget tilløb til at blogge mere om fotografering, men hver gang er jeg ligesom strandet og jeg tror det er fordi jeg simpelthen ikke føler mig professionel nok til at komme med det store forkromede fotokursus. Derfor har jeg tænkt og tænkt over hvordan jeg kunne formidle den fotoviden jeg trods alt har fået ind under huden uden at at bliver bedrevidende eller teknisk.

Resultatet af alle overvejelserne er at jeg vil prøve med to nye typer af fotoindlæg på Badut. Den første type fotoindlæg (som jeg stadigt tager tilløb til at skrive) vil blive en række helt korte fototips. Den anden serie vil tage udgangspunkt i enkelte af de fotos som jeg viser på Badut. Denne serie vil jeg kalde "bag om billedet" og her vil jeg både skrive nogle tekniske oplysninger, samt lidt om hvorfor jeg valgte at tage netop dette billed på netop denne måde. Det jeg håber er, at det bliver nemmere for mig at skrive, når jeg har et konkret billed at fortælle om. 

Fremover vil jeg således af og til vælge et billed fra den forløbne uge og bruge det som udgangspunkt til at fortælle lidt om fotografering. Man kan ønske i kommentarfeltet hvis der er et billed man gerne vil høre om, men jeg vil ikke love at jeg skriver om alle billederne og jeg vil kun skrive om billeder jeg har taget indenfor den sidste uge for ellers kan jeg næppe huske vigtige ting som stemning og lys.

Skyr med rabarber

Hvis man vil blive god til noget må man øve sig. Sådan er det ihvertfald for mig, der sjældent rigtigt rammer skiven de første mange forsøg.

Lige nu vil jeg gerne blive god (eller ihvertfald bedre) til at fotografere mad og derfor prøver jeg at øve mig når jeg af og til spiser noget til morgen eller frokost der er fotoegnet. Til aften er jeg omgivet af et kobbel af sultne mennesker så der går det bare ikke. 

Her til morgen var lyset yndigt og jeg vidste at der stadigt stod en rest af den smukke rabarberkompot i køleskabet. Jeg har ellers rovspist den på skyr og det er bare så smukt med den hvide skyr, de sorte vanilleprikker og de røde rabarberstykker. En fornøjelse hver gang. Tænker at det vil være et brunch hit: smukt, nemt og årstidsnært.

Frem med stativ, macroobjektiv og regi og så ud i haven til et sted med yndig skygge. Ovenover blomstrede et af mine japanske kirsebærtræer så jeg plukkede et par grene til selvskab for rabarberkompoten. Bagefter kan jeg godt se at farvesammensætningen ikke er perfekt, men det er jo netop for at få lært den slags at man skal øve sig.

Jeg legede lidt med skyggerne og selvom lyset var tidlig-morgen venligt og det dansene lys så perfekt ud da jeg tog billederne, så må jeg sige at det stadigt blev for voldsomt på de færdige billeder. Jeg kan godt lide det billede jeg endte med at vælge hvor en solstråle lige rammer de bagerste blomster, men må endnu engang konkludere at flimrende lys henover hovdemotivet ikke dur, ikke engang når man er tidligt oppe. Ærgeligt for det er ellers på mange måder mit yndlingslys. 

Da jeg var færdig med at lege sad jeg nede ved åen og spise min rabarberskyr mens jeg kikkede på lyset der flimrede og syrenerne der lige straks springer ud. Sikken en start på en smuk dag.

Øvrigt regi på billedet: nederst en af de gulvfliser, der blev tilovers da vi fik lagt nyt gulv i entreen. Jeg bruger den som varmebriks på mit havebord og synes den grå farve er så fin i kontrast til rabarber. Der over en hvid bomuldsserviet. Min mor er i sin ungdom begyndt at broderer på den, men er aldrig blevet færdig. Jeg kan godt lide de rå kanter og at der er lidt broderi til at skabe struktur. Skålen er en grå Tilt skål af Anne Black og skeen er en barnesølvske med motiv af Tommelise. Jeg holder rigtigt meget af netop den ske og lige nu er den i det perfekte stadie af upudset. På det nederste billed er der også nogle mandelflager. Jeg prøvede nemlig om de klædte rabarberskyren, men synes rabarer og skyr alene var smukkere.

Foto: Nikon D800,105 mm F/2.8 AF-S VR Micro, ISO 400, f 3,5, 1/400 sec. På mit Nikon D800 kan jeg ikke håndholde macroobjektivet fordi selv den mindste rystelse bliver opfanget, derfor bruger jeg altid stativ.

Opskrift på rabarberkompot får du her, skyr køber du i handlen og den smukke dag håber jeg du selv får skabt.

God weekend.

YES

Opskrift på Hønsekødssuppen finder du lige her.

Jeg er en af dem der aldrig kan hitte ud af at give mig selv kredit når jeg krydser en målstreg. Verden er fuld af den slags kvinder og det er da et eller andet sted ret tumpet. Derfor prøver jeg nu i det små at øve mig i at hviske "YES" indvendigt når et eller andet går bedre end galt. 

I dag gør jeg mere end at hviske, jeg viser jer et billed alene, fordi det repræsenterer en sejr. Jeg har nemlig længe -- virkeligt længe -- gerne ville fotograferer en dampende kop et eller andet. "Skulle det nu være noget særligt?" spørger du måske, og med rette for helt ærligt er det da en på én og samme gang nørdet og lidt latterlig ambition, men altså jeg synes det er svært og derfor har jeg arbejdet på at få det lært. 

Hvis man skal fotograferer damp skal man have masser af det (og det vil i praksis sige noget rygende varmt), en mørk baggrund og lys der står ind i en bestemt vinkel på dampen. Professionelle madfotografer bruger studielys (og faktisk ofte kunstig røg) men jeg tager aldrig billeder i andet end naturligt forhåndenværende lys og derfor har jeg virkeligt oplevet at det var svært. Især måske fordi jeg også gerne ville have at dampen skulle lave sådan en helt karrakteristisk krølle. 

I dag gav jeg det endnu et forsøg, denne gang med den kyllingesuppe jeg spiste til frokost. Det allerførste billed (og kun det) damper lige præcis som jeg gerne ville have det. YES! (Andre ting ved billedet er så ikke helt som jeg bedst kan lide det, fx vil jeg gerne have en lidt større dybteskarphed på madbilleder, men hej who cares for dampe det gør suppen!) 

En målstreg krydset. Ved ikke om det nogen sinde vil lykkes mig igen, men i dag øver jeg mig i at være stolt. 

Foto: Objektiv: Nikon Nikkor 105mm F/2.8G AF-S VR, ISO 400, f 3.0, 1/100 sec.

Regi: Sort baggrund, skål fra Simpel mind, serviet med hulsøm og sølv suppeske er arvet fra min farmor. 

Mit yndlingsobjektiv: Nikon AF-S 50 mm f/1.8G

Mit yndlingsobjektiv er samtidigt også det billigste objektiv jeg ejer.

Nikon AF-S 50mm f/1.8G: ISO 200, f/1.8, 1/1000 s

Jeg får mange gange om ugen mails om mit fotoudstyr og har derfor besluttet at fortælle lidt om mine forskellige objektiver og hvad det egentligt er de kan. Det bliver en lidt lang serie tænker jeg. Først vil jeg præsentere de objektiver jeg ejer (og bare roligt det er ikke ret mange, detsværre...) og herefter vil jeg fortælle lidt om forskellige karakteristikas ved objektiver. Til slut vil jeg give en lille bitte vejledning til de ting jeg tænker man skal kikke efter når man køber sig et nyt objektiv. 

Klik videre for at læse resten af teksten om mit yndlingsobjektiv. Jeg har valgt skrive mine fotoindlæg på denne måde, fordi omtale af fotoudstyr næppe kan intressere alle mine læsere og på denne måde kan de uintresserede slippe for at se på en lang og kedelig udredning....

Min kamerataske: Lowepro flipside 300

Der findes efterhånden mange smukke kameratasker. Tasker så fine at man faktisk let kan forveksle dem med lækre dametasker.

Min kamerataske, Lowepro flipside 300, er helt anderledes kedelig. Tilgengæld er den helt genialt praktisk og jeg knus elsker den hver eneste dag.

Jeg købte tasken i verdens måske vildeste fotobutik B&H Photo da jeg var i New York i november. Hundrevis af tasker var linet op og der var slet ingen tvivl om at det var denne her jeg helst ville have. Tasken er en let rygsæk med rigelig plads til kamera og en god håndfuld objektiver. Desuden er der masser af lommer med plads til alt muligt andet fotohaløj man har brug for. Da jeg endnu kun ejer tre objektiver er der også god plads til alt det andet kameragrej som altsammen bor i tasken når jeg ikke er på tur.

Når jeg er på tur er rygsækken let og behagelig at gå med og det er nemt at skifte objektiv i den beskyttende taske. Rygsækken åbner ind mod ryggen og er derfor meget vanskelig at stjæle fra og er man i en by hvor man nødigt vil slippe sit dyre gejr af syne et minut kan man med det smarte hoftebælte lige vende rygsækken om og lade den hænge foran en mens man åbner den. På den måde har man det fulde overblik over alle objektiverne uden at tage tasken af.

Bagpå rygsækken er der monteret stropper så man kan spænde sit stativ fast. Det er smart, men jeg må indrømme at jeg synes tasken sidder anderledes akavet på ryggen når der er stativ montret og derfor foretrækker jeg som regl at bære det ved siden af i hånden.

Man skal kende sine begrænsninger og når det kommer til fotograferingen kender jeg udemærket mine. Jeg er ingen fotoekspert, men tværdigmod i fuld gang med at forsøge at lære. Alligevel går der snart ikke en dag uden at jeg får fotospørgsmål i min indbakke og derfor har jeg besluttet at vise mit fotogrej frem. I dag viser jeg tasken hvor det hele bor og lidt af gangen vil jeg fortælle om mit stativ og mine objektiver og hvorfor jeg har valgt netop dem. Jeg skal med det samme være ærlig og sige at noget af mit fotoudstyr er dyrt. Jeg drømmer om at blive god til at fotograferer og har valgt at spare sammen til de ting jeg så brændende ønsker mig. Godt udstyr er ikke nødvendigt for at tage gode billeder, men nogle typer billeder kan kun tages med bestemt udstyr. Du skal altså ikke lade dig holde tilbage af dit udstyr, men tværdigmod arbejde på at finde dets styrker, samtidigt med at du ikke må bebrejde dig selv at du ikke kan tage billeder som kræver udstyr du ikke har. Du ville hellere aldrig bebrejde dig selv at din symaskine ikke kan strikke vel?

Badut er ikke en blog, der sådan ellers handler om ting, men her er der altså tale om et specifikt produkt som jeg gerne vil anbefale. Jeg er selv sagt ikke betalt for at anbefale netop denne kamerataske. Læs Baduts reklamepolitik her.

Mit nye øje

Det man ser afhænger af de øjne man har at se med og den sandhed gælder ikke mindre når man taler om kameraets mekaniske øje hvor forskelden mellem objektiver er fasinerende, fordi det er som om verden forandre sig når man oplever den gennem et andet objektiv.

Derfor var det også ganske magisk for mig da jeg for ca. en måned siden fik et fantastisk macroobjektivt at lege med.

Normalt fotograferer jeg med et fast 50mm objektiv som jeg elsker, fordi det er lynhurtigt, let og meget lysstærkt. Desuden kan det næsten tage alle slags billeder, men naturligvis med den begrænsning at det ikke kan favne de store landskaber og heller ikke gå helt tæt på de allermindste ting.

Derfor går jeg selvfølgelig og ønsker mig nye objektiver, der kan supplere det verdenssyn mit 50mm objektiv kan tilbyde. For nyligt blev der så økonomisk rum til et nyt objektiv. Jeg brugte lang tid på at overveje hvilket objektiv jeg ønskede mig allermest og endte med at beslutte mig for 105 mm (helt præcist Nikon 105 mm F/2.8 AF-S VR Micro, hvis der nu er andre nørder derude, der gerne vil vide det).

Objektivitet er knivskarpt og det er selvfølgelig fantastisk, men også ganske krævende, fordi den mindste rysten sætter sig grimt i billederne. Den opgave er mit meget billige stativ ikke voksen, så det er lidt en udfordring at få gode billeder og jeg er først lige begyndt at lære tekniken. En anden ting, der har udfordret mig er at jeg skal lære at tænke i microkompostion og i microbaggrunde. Især det sidste har overrasket mig meget for jeg synes faktisk ikke altid at det er let at finde baggrunde, der tilfører den stemning jeg ønsker mig. Man kan selvfølgelig bare smide et stykke pap ind bagved eller flytte blomsten, men den slags billeder er jeg ikke så meget for. Jeg vil helst have ægte billeder, der er fanget lige der hvor blomsten gror. Undtagelsen er naturligvis opstillinger hvor selve stylingen af det jeg fotograferer er en tydelig del af legen, for her synes jeg selvfølgelig at det er helt ok at sætte de rigtige farver ind bagved. 

Jeg er altså i gang med at lære og i den proces er det som altid vigtigt at øve sig. Derfor går jeg i perioder kun med det nye macroobjektiv og det betyder selvfølgelig også at de billeder jeg har at illusterer Badut med vil være macrobilleder. Jeg håber I kan leve med det og forhåbentligt ender det en dag med at jeg kan fange lige de macrobilleder som jeg ønsker mig.

Links til nogle af de billeder jeg har taget med mit nye objektiv:

Gul anemone. Mirabeller, anemone, bordpynt til påske, driv grene, æg med sommerfugle, sommerfugl, påskeklokker, krokus, gækkebrev, et år i en kop Marts (også billedet af Anna), fyldte vintergækker med lillebitte edderkop, gæslinger, og humlebi.

I får links til billederne fordi jeg selv bruger meget tid på at se billeder taget med de forskellige objektiver når jeg overvejer hvilke objektiver jeg ønsker mig. Jeg vil også rigtigt gerne se billeder taget af amatører for det fortæller mig mere om hvad jeg selv kan finde ud af end de billeder der er taget af professionelle. 

Bemærk at objektivet kan andet end at tage macrobilleder, men at det er bedst til ting der står stille netop fordi den mindste rysten sætter sig grimt i billederne.

N.B.: Billederne på bloggen yder ikke objektivet fuld retfærdighed. Jeg forringer rutinemæssigt kvaliteten af de billeder jeg bringer på Badut for at bloggen ikke skal være for tung.