Badut

Opskrift på chokolade cookies

Nogen gange er chokolade cookies det rene mirakel.

Gråt er der ude og mørkt er der inde allerede alt, alt for tidligt. Der er ild i brændeovnen og tændte stearinlys, men nogen gange er det alligevel nødvendigt med noget ekstra. Min ældste datter og jeg blev enige om at sådan en grå dag simpelthen gjorde chokolade cookies uundværlige. Ikke et øjeblik ville vi vente længere og derfor bagte vi en kæmpe humør fremmende portion der fik hele huset til at dufte af hygge. Bagefter var januar meget hyggeligere syndes vi.

 

Opskriften på chokolade cookies er vores egen nemme version af de klassiske kager. Hvis du også vil have tænderne i en hyggeligere januar står opskriften på chokolade cookies at læse lige her.

-----------------------------------------------------

 

---------------------------------

Mørkning

I januar lader jeg mørket komme til mig. Jeg gør mig umage med at mærke at det nu er vinter og årets mørkeste tid. Selvfølgelig går året allerede nu mod lysere tider, men da vintersolhverv falder midt i julens glitrende travlhed er der ikke meget rum i december til mørkets eftertænksomhed. Derfor er det nu i januar at jeg tillader mig selv ro til at mærke mørket.

En af de enkleste måder at mærke mørket er at holde mørkning.

I mørkningen sidder jeg med mine børn i den blå time om eftermiddagen og mærker hvordan mørket får magt. Vi slukker alt elektrisk lys og sætter os fredeligt ned med den store eventyrbog og med lys i den fabelfantastiske løve. Mens jeg læser et tilfældigt eventyr ser vi det blå blå lys langsomt blegne og til sidst forsvinde helt ind i de grå vinterskyer. Så puster vi lyset ud og mærker hvor forunderligt mørkt det er blevet omkring os.

Da vi for nogle år siden begyndte på at holde mørkning syndes børnene at det var lidt skræmmende og mærkeligt. Nu elsker de vores januartradition og ærgrer sig de dage hvor hverdagen ikke har undt os ro til at holde mørkning.  

At mærke mørket

Næsten alle årets fester har fra gammel tid været en fejring af lyset. Lyset der funkler og glimter, lyset der opfordre til glæde og aktivitet, lyset der bortjager mørket og mørkets magter. Men glæden ved lyset er ingenting, hvis ikke lyset indfattes i en ramme af mørke. Lyset stråler netop så klart, fordi det er mørkets modsætning og uden mørket blegner lysets glans.

Det moderne menneske holder fortsat alle lysets fester, men vi kender ikke længere mørket. Vi mangler aldrig lys og kan utrætteligt fortsætte med vores aktiviteter badet i et orgie af elektrisk lys. I virkeligheden sker der for mange af os det, at vinteren bliver grå og trist, fordi dens særlige farve og karakteristik er helt udvisket.

Derfor opsøger jeg i januar mørket. Da vi boede på Frederiksberg var det svært, men vi forsøgte altid at finde tid til en januarweekend i vores svenske ødegård og der på Englenes bjerg fik mørket lov at råde. Her på Fejø hvor lysforureningen er lav er mørket mere umiddelbart tilgængeligt, men det kræver fortsat en indsats at geare ned og give sig selv lov til at mærke mørket. Om lidt vil jeg slukke computeren, klæde mig varmt på og liste ud i mørket under stjernerne.

 

 

Frøken Januar

Man kan sige meget ondt om frøken Januar for vist kan hun være lidt mørk og tungsindig. På visse dage plages hun af tungsind og må ligge sig på den nøgne jord med hovedpine og manglende livslyst. På sådanne dage bliver verden grå og vi mennesker ser knap nok en sprække af lys. Værst er det når frøken Januar græder over sin tabte kærlighed og regnen siler ned så kold som et lukket hjerte.

Men frøken Januar vil os det godt. Hun er fuld af poesi og digter så smukt som ingen anden med solens farver og træernes silhuetter.  Ingen anden måned holder så meget af solens farver. I snedækket pels står Januar med en hel buket af solopgange i sin favn. Nænsomt arrangerer hun dem en for en på tidspunkter hvor de fleste mennesker har mulighed for at se op over deres gøremål og blive slået med lykke. Hver solopgang er unik, en blomst der kun folder sig ud denne ene gang. Januar vil at vi skal fylde vores sind med hendes blussende blomster, men alt for ofte nægter vi at stille vasen frem og så må vi leve i en verden uden farver.   

 

 

Januar

For mig er januar noget helt særligt. Årets første måned rummer som ingen anden en styrke til fornyelse. Der er noget rent, noget spædt og samtidigt noget umådeligt stærkt over årets begyndelse. Det er nu vi kan gribe vores dårlige vaner i nakken og smide dem ud over hækken, så der bliver plads til nye mere givende vaner.

December er på alle måder et orgie. Januar derimod er ingen fest. Årets første måned er mørk og fuld af hverdage, men netop den triste karakteristik syndes jeg giver januar sin helt egen uundværlige berettigelse. Livet funkler smukkest når modsætninger får lov at trives sammen. Hverdag og fest. Lys og mørke. Det ene uden det andet er trist og glasløst. Selv jeg, der griber enhver tænkelig – og utænkelig – lejlighed til at skabe eventyr og hverdagsfest har brug for januars rolige nøjsomhed. I januar skal der være tid til at mærke mørket, der skal være ro til at skabe gode hverdagsrutiner og der skal være overskud til at give frem for at tage. Derfor skal januar have lov at være januar, den mørke hverdagsmåned med den skjulte kraft til forandring og fornyelse.   

Tiden

Det er anden januar og himlen er lysende blå. I græsset ligger januars skygger så lange som det år vi har foran os. Jeg trækker frostklar luft helt ned i maven og glæder mig til alt det der skal komme.

Porten til 2008 er lukket og vil aldrig mere blive åbnet. Kun på mindernes stier kan vi liste os forbi naturlovenes vagtposter og besøge det land der for få dage siden var vores. Endnu vil landet ligge omtrent  som vi forlod det, men inden længe vil vores hukommelse snyde og vise os et forandret landskab. Om få år vil intet ligne sig selv, for med tiden vil vi kun besøge år 2008 når vi fortæller os selv og hinanden historier.

Porten til 2009 står på vid gab. Jeg ved det, men jeg føler endnu ikke, at jeg helt er ankommet. I de lange skygger løber jeg med min yngste datter og leger et øjeblik med den tanke, at hun og jeg for altid kunne blive lige her, i øjeblikket inden tiden tager hende.

I den frostklare luft hikser hendes stemme af stakåndet glæde: ”Kom mor” råber hun ”kom nu” og jeg breder armene ud for at fange hende. Men tiden har til alle tider og på alle steder været fangelegens mester så endnu inden mine arme har fanget min datter i et knus, har tiden fanget mig og år 2009 er begyndt.

Godt nytår.