Badut

En nisse flytter ind

Til de der nu måtte tænke at sådan en nisse rejser let, kan jeg berette at det på ingen måde er tilfældet for vores husnisse. For SE nu bare på det bjerg af nisse habbengut nissen i går morges havde parkeret uden for nissedøren. Der var også et brev om at indflytningen i går var foregået i huj og hast. Det kan jeg godt forestille mig, for man kan ikke beskylde den lille nisse for overdreven ordenssans. Til gengæld havde nissen præsteret at spise ALT risengrøden så det er en nisse der har prioriteterne i orden.

Her til morgen var der heldigvis ryddet nogenlunde op og kun nissens sovetræsko med skindtæppe og pude stod tilbage sammen med juletræet. Vi tænker at den lille fyr må være træt ovenpå alle anstrengelserne med indflytning og risengrødsspiseri.

Hvordan mon det går med nisserne derude i alle de andre julehjem? Er jeres nisser flyttet ind og har de mon hittet på nye løjer i år?

Drillenisse: Vi har haft drillenisse fra før Anna blev født for 11 år siden og selvom hun nu går i 5 klasse kan hun ikke forestille sig en jul uden nisse. Vi har den aftale i vores familie at magi findes hvis vi tror på det. Det betyder at børnene altid har skrevet små breve til de magiske væsner og bedt dem komme. På den måde kan man meget let se hvornår barnet ikke længere synes at legen er sjov. Jeg synes også selv at det er en god formulering, fordi man kan fastholde legen med magien uden krampagtigt at stå og holde fast i noget barnet godt ved er løgn. Derfor er det altid det svar jeg har givet når børnene har spurgt om julemanden, påskeharen, drillenissen osv findes.

Du kan se noget af det sjov nissen finder på at lave uden for hans dør ved at klikke her. 

Klikker du her kan du finde vors meget lange liste med ideer til ting en drillenisse kan finde på. Det er mere end 11 års erfaring!

Kawaii -- et hverdagsglimt

Det er tid til årets helt store planlægnings projekt. Og nej her i huset er det ikke julen, men derimod Annas fødselsdag for klassen. Faktisk har Anna nu nået den alder hvor familietraditionen siger at man gerne må holde sig en fest ude i byen, men det har Anna slet ikke lyst til. Årsagen er helt sikkert at det er meget sjovere selv at pynte op og bage kager. I år har jeg sådan set ingen (som i INGEN) forstand på projektet, for Anna har nemlig valgt at hun vil holde Kawaii fødselsdag. Hvad det sådan nærmere indbefatter har jeg endnu ikke helt luret, men det er noget med enhjørninger og regnbuer og så en ananas og en flamingo smidt ind oveni bare sådan fordi. Det skal nok blive festligt! 

Heldigvis er det sådan set Anna selv der har styr på det meste. Hun har selv tegnet og skrevet invitationer og er i fuld gang med indkøb og kage planlægning. Især det sidste er en videnskab for sig hvor moren kun er en hæmsko. I modsætning til Anna bliver jeg nemlig en lille bitte smule betænkelig når hun snakker om at støbe regnbuer med krymmel i chokolade og den slags. "Jow" siger jeg lidt tøvende og håber inderligt at det er noget min kagekyndige datter selv har tjek på, for jeg er ret sikker på at det ikke er noget jeg kan hitte ud af. Og sådan er det med de unger. På mange måder vokser de en over hovedet også inden de rent fysisk kan gå og kikke ned på den gamle mor.  

Glimt af hverdag: I årevis skrev jeg disse små blandede glimt fra vores families dagligdag. Nu hvor mine to store børn er blevet 15 og 17, virker det ikke længere rigtigt at fortælle deres liv. Det er jo en historie de selv skal have lov til at spinde. Derfor har jeg egentligt valgt at starte på en frisk på min nye blog hvor jeg efter læser ønske har valgt at dele små personlige glimt i bunden af hver uges madplan. Ideen med de nye hverdagsglimt er at de skal tage udgangspunkt i mig fremfor i børnene og det falder mig ikke helt nemt. Se nu bare her hvor jeg fik helt vildt lyst til at dele et planlægningsglimt som vel faktisk mere er Annas end mit. Derfor er det nu her på Badut. Jeg har selvfølgelig spurgt og fået hele teksten godkendt. 

Et hverdagglimt med rap

Her til aften fodrede Anna ænder i forhaven mens majregnen silede og fuglene sang. Det slog mig at det er sådan et øjeblik man for altid vil huske. Barndomsmagi skabt af noget så banalt som ænder på vandring, gamle tørre boller og et barn der altid har elsket at gå rundt i sommerregn.  

Det er længe siden at jeg har skrevet her på Badut. Normalt holder jeg ord når jeg siger at jeg vil holde en uges blogpause, men denne gang har pausen strakt sig så langt at jeg helt har mistet modet til skrive. Kender I det? Der har ellers været nok at blogge om. Ting vi har lavet, kager vi har bagt og små fine hverdagsglimt, som den aften en odder hoppede hen over græsplænen og gik ombord i havedammen eller den dag to isfugle jagtende hinanden langs åen og fløj direkte ind i kontorets vinduer. Den ene isfugl døde på stedet og ligger nu i fryseren, fordi vi tænker på at få den udstoppet. Den anden isfugl sad fortumlet på græsset i et par timer, mens vi sad i stuen og holdt udgik efter katte. Til alt held kom den smukke isfugl uskadt på vingerne igen. 

I dag greb det enkle i Annas andefodring mig og jeg fik lyst til at dele. Hvis du vil læse flere hverdagsglimt fra huset ved åen kan du klikke her. 

Det sidste strejf...

 ... af forårsgyldent sollys ved Storåen

Sådan en fredag er god nok. Efter aftensmaden trisser jeg en aftentur langs Storåen og stornyder at foråret nu endeligt er på vej.

For ja, nu grønnes det derude. Bladene folder sig ud. Let krøllede af at ligge så længe foldet om sig selv og endnu helt gennemsigtige af mod på det hele. I baggrunden går solen ned bag Storåen og træerne spejler sig i halvmørket. 

God weekend der ude. 

Hverdagsglimt: En blandet spand bolcher. Spontane knips og tilfældige ord fra min hverdag.  

Her i huset

Hverdagsglimt fra påskeferiens anden dag:

I huset ved åen er der usædvanligt roligt i disse dage. Mathilde er nemlig med en veninde på ferie. De har været i Hamborg til koncert og er nu på skiferie. Det er lidt vildt for os gamle at hun sådan er afsted med en anden familie, men vi kan ligeså godt tage at få det lært for om ganske få måneder rejser hun jo fra os i et helt langt år.

Rasmus hygger mest med computeren eller med en ven, men hist og pist stikker han hovedet ind i familien og deltager i et spil eller en vandkamp med Anna. 

Således er der næsten kun Anna at hygge om. I dag gør det så måske mindre for det er nemlig idag at vi fejre en af årets helt store begivenheder, nemlig Annas yndlingsbamses fødselsdag. 7 år fylder han i dag og det er en dag der er forberedt længe med hjemmelavede gaver og det hele. Faktisk havde han fødselsdag i går på påskeferiens første dag, men da vi var til x-factor finale fredag og kom trætte hjem blev Anna enige med sig selv om at vi godt kunne flytte fødselsdagen til i dag.

Således er hele huset i dag pyntet op med flag, der er bygget et par hulepaladser og bagt kager med indbygget popkorn. Bamsen elsker nemlig popkorn og spiser dem gerne med gaffel. 

Ude i havedammen er der ikke det mindste stille. Frøerne hopper kvækkene og forelsket omkring og som man kan se er der allerede lagt en anselig bunke æg der snart vil forvandle sig til højtværdsatte haletusser. 

Hverdagsglimt: Det slår mig at jeg næsten helt er holdt op med at skrive hverdagsglimt og jeg tænker at det for en stor del skyldes at jeg skrev dem mest til min far. Alligevel ved jeg jo godt at der faktisk er andre derude der synes det er hyggeligt med et lille ustylet og uhøjtideligt kik ind i min hverdag. Klik her hvis du vil læse alle mine hverdagsglimt.

Årets første anemoner

Prøv lige at se hvad jeg igår fandt på min daglige gåtur langs åen.

 

Årets allerførste hvide anemoner. For mig er det ét af de dejligste forårstegn og jeg kan næsten ikke vente til skovbunden igen blomstre hvidt.

Faktisk kikkede jeg slet ikke efter anemoner i går for jeg kan ikke huske nogensinde at have fundet de første hvide anemoner SÅ tidligt. De små blomster har da også knap fået stilk, men blomstre dét gjorde de i en hel lille hvid og duftene plet på en sydvendt skråning.

Glædeligt forår til alle derude. 

Tunge dage

"Hvis man ikke har noget godt at sige skal man helt holde mund" hedder et gammelt høflighedsbud, beregnet på at stoppe alt det mindre pæne man kan finde på at sige om andre mennesker.

Med mig og Badut er det snarere sådan at jeg ikke KAN skrive hvis jeg ikke har noget godt at sige. Hele ideen med en solskinsblog er jo at sprede glæde og den dybere gevinst for mig ved at skrive Badut er at jeg tager mig sammen til at se alt det gode i mit liv, samt nok så vigtigt at skabe øjeblikke der gør mig glad. 

I denne vinterferie er det op af bakke. Lige præcis idag for et år siden faldt min far død om på fortovet og jeg har det som om jeg er ved at drukne. 

Hele vinterferien har det ligget som en alt for tung dyne over mig, fordi det netop var i vinterferien at jeg kørte på mit sidste besøg hos ham, et besøg der blev langt mere kaotisk end mine sædvanlige besøg, men som jeg trods alt håber gjorde ham glad. Han var så levende. Engageret i livet og samfundet, i gang med at ordne og renoverere. Få dage senere var han stendød.

Jeg får aldrig den hånd igen. Den gamle, men stærke hånd han strakte tværs over bordet når vi talte. Den hånd jeg krammede og aede, selv når vi ikke var enige, hvad vi kun sjældent var. Den hånd der havde bygget så meget og holdt om så meget. Den hånd der holdt om alle de ting, der genskabte historierne fra hans liv. 

Til gengæld er der jo så meget jeg har lige nu. Jeg holder vinterferie herhjemme med Anna og Rasmus. Min mand er i Skotland og Mathilde er på studietur med talentakademiet til Berlin. Hos Rasmus er der et rend af skiftene venner. De passer sig selv så længe der er mad i køknet og internetforbindelsen virker. Anna derimod vil ikke rigtigt se nogen i disse dage. Hun siger at hun trænger til mig og til ro, så vi futter rundt og hygger. Laver dimser, tager på byture, laver mad, spiller spil, bygger på de to af årets tre (!!!) fastelavnskostumer, der endnu ikke er færdige og planlægger den MGP fest hun holder lørdag med veninderne. Alt ialt er der masser at Badutblogge om, men jeg orker det ikke. I det hele taget orker jeg ikke rigtigt andet end at prøve at være en nærværende mor og nogle gange gør selv det mig træt. 

Ret upraktisk er jeg indrettet sådan at når jeg åbner døren til ét rum med smerte slås døren samtidigt op på vid gab til alle de andre rum med ting der gør mig ondt. Om natten flygter jeg fra ét rum, en rædsel, kun for at finde mig selv i et rum med et andet monster. 

Jeg vil synge min sang om det gode. Jeg vil synge den igen og igen til det onde lulles i søvn og jeg igen kan trække vejret dybt. Men jeg kan ikke. Ikke lige nu, ikke lige i denne uge. 

Nissen holder vaskedag

Juleglimt:

Henne ved nissedøren er der travlhed. Den lille nisse, der er så god til at nissedrille og skabe ravage er åbenbart også en renlig lille fyr for se nu bare hvor sirligt han har hængt sit nissetøj til tørre.

Anna var selvsagt mest begejstret for vanillekransene som heldigvis ikke smagte af sæbe.

I går slappede hele familien af for første gang i december. Vi sov længe, fældede juletræ og bagefter  eftermiddagshyggede vi med glök og julekager. Sen eftermiddag var jeg med de store i biffen og se Hobbiten og da jeg kom hjem sluttede jeg dagen med at se tidsrejsen med Anna inde i hendes seng på ipad. Hun havde nemlig ventet så vi kunne se den sammen.

I dag skal der knald på oprydning så vi kan blive juleklar. Jeg har allerede været i gang og om lidt går hele familien igang med to timers fælles arbejdstid. Se dét er noget der plejer at rykke. Bagefter skal vi pynte juletræ og så slutter dagen dejligt af med at fejre solhverv. Teknisk set er det i morgen men da solhverv i år falder den 22 december klokken 3 minutter over midnat er det nærmest hip som hap om vi fejre det den 21 eller den 22 december og den 21 passer bare bedst ind i vores alt for travle decemberliv. Vi skal spise dyreryg med rodfrugter og bagefter hygger vi med sommersaft og småkager i et hav af levende lys. For mig er det måske julens smukkeste øjeblik.

Håber I allesammen får en dejlig fjerde søndag i advent.

Læs mere her om nissedør, nissedrillerier og solhverv.

Jeg julefotograferer i halvmørke

Et hverdagsglimt med fotofif:

Det er i dag et helt elendigt vejr. Gråt og vådt i en grad så man knap kan se det er dag. Øv altså også, for netop i dag havde jeg sat formiddagen af til at fotograferer vores juleideer til børn, eller ihvertfald de fem der nu er færdige. Den sidste må jeg så tage når vi har den klar.

Faktisk var det planen at ihvertfald to af ideerne skulle have været fotograferet i haven, men det bliver der ikke noget af i det vejr og så må jeg jo i stedet tage billederne indenfor i halvmørket.

Det kan man også godt forudsat at man har det rigtige udstyr og netop derfor skriver jeg nu et lille indlæg om det. Jeg får nemlig virkelig mange mails i øjeblikket hvor folk spørger hvordan man fotograferer i det manglende lys. Det korte svar er altså: "udstyr" og det er jeg faktisk lidt træt af for ellers er det ikke udstyret, der er det vigtigste når man tager billeder.

Når der ikke er noget lys at fotograferer i skal man starte med at skrue op for ISOen. Den skal ikke skrues så højt op at billedet bliver grynet, men helt op til det maksimale hvor dit kamera kan tage gode billeder. Hvor det er afhænger af dit kamera. Prøv dig frem. Mit Nikon D800 tager fortsat fremragende billeder i ISO 640 og rimelige i 800. Højere end det vil jeg helst ikke gå.

Selvom man nu har skruet op for ISOen vil man opdage at lukketiden er laaaaang. Derfor kan kameraret ikke håndholdes, men må op på stativ og det vel og mærke et ordentligt et der er helt stabilt. Jeg bruger iøvrigt altid stativ når jeg bruger mit macroobjektiv og fotograferer ting der ligger stille.

Allier dig gerne med en solid skammel så du kan komme højt op når din valgte billedvinkel kræver det. 

Det sidste man skal gøre er at bruge en ekstern udløser eller alternativt (og næsten lige så godt) bruge kamerarets funktion til forsinket eksponering. Det vil sige at der går et antal sekunder fra du trykker på knappen og til kameraret tager billedet. På den måde er der ingen rystelser. Med ting der ligger stille er det jo helt fint for de har masser af tålmodighed...

Som man kan se på billedet bruger jeg en stor refektor til at fange lyset og kaste det tilbage på det jeg fotograferer sådan at skyggerne ikke bliver alt for ekstreme.

Husk også at slukke alt dit elektiske lys (med mindre du investerer i særlige dagslys pærer). Sparepærer giver et meget uflaterende lys og selvom noget kan justers efterfølgende bliver det bare aldrig helt godt.

Så er du faktisk klar til at tage billeder, selv i halvmørke. Vælg gerne at fotografer med lille dybteskarphed, det giver dig, foruden den attraktivt slørende baggrund, kortere lukketider.

Som I kan se fotograferer jeg ved vores store vinduesparti midt i stuen. Det er godt nok ikke optimalt i forhold til verdenshjørnerne, men det er det eneste sted i huset hvor der er lys nok sådan en dag og hvor lyset iøvrigt er neutralt. Prøv dig frem i dit eget hjem. Tit er det de mærkeligste steder der er gode at tage billeder.

Netop fordi jeg fotograferer i stuen vil jeg rigtigt gerne have flere billeder i kassen samtidigt. Sådan en dag drysser jeg med både sukker og grannåle og det hele skal jo rydes op igen så det er dejligt hvis jeg ikke behøver flytte alle møblerne igen i morgen.

Dagens styling indeholder både juletræ, gevir, gran og baggrund samt det fine lille sofabord som i år er det faste element i alle billederne. Jeg kan nemlig godt lide når der er en sammenhæng i mine temaer og netop derfor bruger jeg samme baggrund som sidste år selvom jeg faktisk er lidt træt af den. Alt det har jeg hittet frem inden jeg gik igang med at fotografer. Bagefter supplerer jeg som oftest med lidt fra den almindelige pynt i stuen, sådan lidt som mine øjne falder på det. Da jeg tog disse billeder til temaet om gaveindpakning faldt mit øje fx lige på den smukke bog der passede helt perfekt i farveholdningen.

"Hvordan gik det så i dag?" spørge du måske. Og der er svaret vel et "nogenlunde". Jeg havde det sjovt med julemusik i baggrunden til at skabe stemning og mener at jeg har fire af de fem billedserierne i kassen. Min yndlingsidé kunne jeg ikke rigtigt yde retfærdighed, så der må jeg gå lidt i tankeboksen og forhåbenligt finde en bedre måde at fotograferer den på. 

Flere fotoindlæg her.

Drillenissens juletræ

Nyt drillenissetrick:

Den er fræk den nisse. Morgen og aften kræver den jul, mere jul.

Sød er den nu også for se lige hvad Anna fandt da hun i morges skulle ned af trappen. Et juletræ og netop sådan et lille fint ét som hun sådan har ønsket sig. Det hang selvfølgelig på hovdet for sådan er drillenisser altid lidt tossede. Faktisk kunne man dårligt komme forbi juletræet når man skulle op og ned af trappen og mon ikke det har været en del af nissens plan?  

Anna er helt sikker på at drillenissen har lavet det søde drilletrick, fordi hun i går gav ham æbleskiver henne ved nissedøren og skrev et rigtigt sødt brev.

Selv var jeg lidt træt af at drillenissen fik serveret æbleskiver ved døren, for han lavede selvfølgeligt et frygteligt svineri med flormellisen og havde sat små hvide forspor over det hele. 

Her til morgen blev jeg nu lidt formildet for drillenissen havde heldigvis fjernet sit overdrevne bling-bling-med julekugler halløj og var tilbage til en mere hverdagshyggelig indretningen uden for døren. Tilmed var Annas pebernødde kurv på plads så alt var lykke.

I morgenforvirringen fik vi selvfølgelig ikke pillet juletræet ned og hvad tror I så der var sket da Anna kom hjem fra skole? Nissen havde selvfølgelig pyntet det omvendte juletræ med slikstokke og røde strømper. 

Ret festligt! Måske man skulle lade træet hænge, også selvom trafikken til og fra første salen er noget hæmmet?

Bor der også en drillenisse hjemme hos jer, eller kommer der en på besøg fra skolen eller børnehaven kan du klikke her og se vores lange liste med gode drillenissetricks.