Vinden kurer hen over søen.
Isen holder.
Vinden tygger på lighterflammen.
Kan ikke få den ned.
Sparker så bladene af fire vintergækker,
kryber i min hvide skjorte på snoren,
tar sig til det sted hvor hovedet skulle være
og dør.
Nu er der jo endnu mange vinterdage tilbage, men dette digt af Benny Andersen elsker jeg og derfor skal I have det her på den allersidste dag i januar.