Badut

Udvikling

Min yngste på fire år ser på et billede af sig selv som baby. Længe kikker hun eftertænksomt på den lille skaldede trold. ”Mor” siger hun så med eftertryk ”da jeg var baby var jeg en grim dreng, men så blev jeg heldigvis til en pige”.  

Hætte trick

Når det gælder fodbold er jeg ikke vinterbleg for at indrømme at min søn ved langt mere end mig. Alligevel mente jeg nu ikke helt det kunne passe da den otteårige fodboldhelt med ekspertmine berettede at tre mål i træk kaldes hattrick og fire mål i træk kaldes hættetrick. Ikke at jeg ikke godt kunne se logikken, meeeeeen alligevel.

Læs flere guldkommentarer fra ungerne ved at klikke her.

Vredens vandmelon

Jeg forstår ikke hvordan ledningerne er sat sammen i min otteårige søns hoved. Jeg har sagt det før, jeg ved det godt men min fatteevne er desværre ikke blevet større og derfor er der dagligt sammenhænge jeg simpelthen ikke forstår. Prøv nu f.eks. at finde meningen i denne samtale:

Søn: ”Jeg elsker bare vandmelon!”

Mor: ”Ummm, ja! Når det bliver højsommer skal vi gnaske os glade igen”

Søn: ”Jow, men det bedste ved vandmelon er kernerne. Du skal love mig at der skal være rigtigt mange kerner!”

Mor: ”Jamen du spiser da ikke kernerne”

Søn: ”Nej, men jeg spytter dem ud. Og når jeg spiller computer og bliver vred på fjenderne så spytter jeg dem ud i en DÅSE. Det er bare SÅ godt!”

Gravhunde snak

Om fredagen må børnene i Fejø børnehus have legetøj med. Det er en stor ting og min yngste på fire synes altid det er lidt svært at vælge hvad hun vil have med. I dag havde hun valgt denne gravhund.

”vov, vov” sagde jeg kækt på vej ud af døren og gav min datter et smækkys med hundesnuden.

”Altså” sagde barnet belærende ”det er en gravhund og gravhunde siger ikke vov, vov de siger grav, grav”.

Og så blev moren så klog.

 

Læs flere sjove børnebemærkninger ved at klikke her.

En hjælpende pote

Det roder i den kronede kats hus. Det er ingen nyhed for det gør det til stadighed, men I denne tid er der en anelse mere fornuft i det omfattende rod end der plejer. I stuen samler vi babyudstyr til den lille nye forårs fætter som vi glæder os til at møde og i køknet samler vi legetøj og pigetøj til spejdernes indsamling til fordel for Haiti. Børnene går rigtigt meget op i de to voksende bunker af tøj, udstyr og legetøj og især min yngste har haft travlt med at slæbe ting ned fra sit værelse.

Pustende af anstrengelse hørte jeg hende komme asende ned af trappen. Hun havde en Fisher Price bondegård og en kæmpe bamse i favnen og kunne næsten ikke favne det hele på en og samme gang. Noget foruroliget kikkede jeg på bamsen som er en højtelsket ven og forudså mange kriser ved sengetid hvis den i fremtiden skulle bo på Haiti.

”Du giver da ikke Bibi væk gør du?” spurte jeg forsigtigt.

”Nej” stønnede min datter forarget under læsset ”Bibi giver en pote med, fordi bondegården er så tung.”

Spot on

”Se mor, nu tegner jeg dig. Du er en kylling”

 

Tak barn. Gid du ikke havde så meget ret.

Glemsom Tandfe

Hun er 10 år. Hun er cool og følsom. For voksen til sine barnesko og for lille til en voksen verden. Hun kan mærke verden og ved hvad der er op og ned på eventyr og virkelighed. Hun er 10 år, men storhjertet nok til at lege med sin mor.

Med computeren på skødet sidder hun i sengen travlt optaget af en virtuel verden. Faren kommer for at kysse godnat og pigen siger halvt opslugt af skærmen:

”du far, hvis du ser tandfeen -- det vil sige mor ved du nok --  gider du så ikke sige, at jeg har flyttet tanden over på natbordet fordi hun glemte den i går”.

Juleduft?

Min yngste på fire har en lugtesans som en sporhund. Glad danser hun ind i køknet hvor jeg på én gang forsøger at uploade luciabilleder, røre i en gryde og indpakke en gave.

Hun stanser og sniffer hørligt ind: ”Hvad er det her lugter af?" Spørger hun.

”Chili con Carne” foreslår jeg, fordi det er det der er i gryden.

”Nej” fastslår hun, ”her lugter af sørøvere og lidt af nisse”.

Og så er det jeg alvorligt overvejer om jeg måske fremover skal koncentrerer mig lidt mere om madlavningen.

Randers den flade by

Han er 8 år og bidt af en gal fodbold. Indendørs drøner han rundt i taktiske cirkler efter balloner så moren knap kan fange ham med øjnene uden at blive svimmel. Han er 8 år og meget optaget af geografi, men måske ikke altid helt opdateret.

I dag snurrede han rundt i cirkler mens ballonerne fløj til alle sider alt mens han skiftede tøj og tyggede rugbrød og munden gik og gik om fodboldstjerner, fodboldklubber og japanske spillekort. Der er ikke meget af det sådan en helt almindelig mor kan forstå, men lige pludselig udbrød han: ”jeg vil aldrig bo i Randers!” ”Randers?” sagde jeg overrasket og lidt glad over et stikord jeg endelig forstod ”nej ” sagde han ”for der er husene jo helt flade!” ”Flade” grinede jeg ”husene i Randers var da helt almindelige sidst jeg kikkede efter, hvornår har du tromlet dem flade?”

Til min skuffelse var vi slet ikke ude i en fantastisk historie som dem han ellers ofte binder mig på ærmet.  Han havde sådan set bare forvekslet Randers med Amsterdam, hvor husene i gamle dage blev beskattet efter bredden på facaden og derfor var dybe og mørke. Det var sådan set fint nok husket, men hvordan Amsterdam blev til Randers og i fladmast tilstand fik sig kilet ind mellem  snak om Liverpool og Yu-gi-oh kort er mig en gåde. En dag må en eller anden behjertet sjæl forklarer mig hvordan ledningerne er arrangeret i sådan et 8 åriget snakkehoved.

Hvem er på madholdet?

En af spejderne skal tilbage til Fejøs lejr for at deltage i køkkenarbejdet og er lidt forsinket. Merete sender vedkommende af sted mod lejren og siger: - Når du når tilbage til lejren, skal du sige til Lene: ”Jeg er på madholdet. Hvad skal jeg gøre?”.

 

Da Lene tager imod spejderen hjemme i lejren, undrer hun sig lidt, da spejderen siger: ”Merete er på madholdet. Hvad skal jeg gøre?”

 

Jamen, det var ikke det, Merete sagde?

-----------------------

Tekst og billed er sakset fra Fejø spejdernes hjemmeside (med tilladelse selvfølgelig). Hver dag skriver de hjem med billeder og en lille tekst så vi derhjemme kan følge en lille bitte smule med. Du kan også følge med hvis du klikker her. Tekst og billed tilhører Fejø spejderne og kan ikke uden tilladelse bruges i anden sammenhæng.

------------------------------------------