Badut

Påskepyntet

Lidt påskepyntede hjemlige hjørner:

En lille lammefamilie ved unika fyrfadsstager af Karin Patricia Jensen.

Jeg holder meget af at pynte til påske. Måske er jeg lidt alene med den lille glæde for jeg synes i almindelighed at butikkernes udvalg er trist. Derfor har jeg fundet det meste af min påskepynt i genbrugs butikker og desuden været så heldig at arve det påskepynt min mor arvede fra min farmor. Meget af det stammer helt tilbage fra 1930erne og jeg synes det er så hyggeligt at det år efter år har pyntet til påske i vores familie. 

På mit langbord

På langbordet er der altid plads til leg. Igennem dagen fyldes det med tegninger, efterladte spil og aviser. Sådan tror jeg det er et langbords natur, det tiltrækker sig ganske enkelt både mennesker og rod. 

Lidt rappenskralsk insiterer jeg dagligt på oprydningen inden aftensmaden, men er dog ikke mere pertentelig, end at jeg fint kan accepeterer at rodet bare rykker ned på de stole vi ikke skal bruge lige den dag...

Vindspil

Prøv lige at se hvad jeg fik af Mathilde i julegave. Det smukkeste vindspil man næsten kan tænke sig. Hun har helt selv købt det for egne penge da hun og veninderne var i Hamborg før jul og det kostede hende så meget at hun slet ikke kunne købe noget til sig selv.

Det er da på så mange måder en kæmpe kærlighedserklæring. Hun har ramt min smag lige på kornet med noget unikt og fint kunsthåndværk og hun har valgt en figur, der nogen gange ligner et hjerte når det drejer rundt. Elsker vindspillet og bliver blød om morhjertet hver dag når jeg ser på det.

Vindspillet er lavet af Johanna Alexandra Gabriel. 

Se flere hjemlige hjørner her.

Jeg pynter til januar i stuen

Når al julepynten forsvinder synes jeg stuerne bliver så tomme. Jeg har brug for at byde det nye ubrugte år velkommen og derfor pynter jeg hvert år til januar med hvide blomster og nogle få udvalgte ting. Nogen ting som Gurlis krystalfade får en mere fremtrædende plasering end de har til dagligt, andre ting som snebold vasen henter jeg i skabene og endeligt er der min lille bitte dåse med særligt januarpynt.

I efteråret arvede jeg mine forældres kolosale samling af julepynt (med meget videre) og herfra udvalgte jeg fire små stykker pynt som i fremtiden vil være januarpynt hos os. Jeg er særligt forelsket i den lillebitte hvide pige, der står mellem glaskuglerne og ved at jeg hvert år vil glæde mig til at finde hende frem. Al den pynt jeg har valgt er enkel, hvid (eller lyseblå) og med det strejf af eventyr jeg gerne vil tilføje til januars strenge og tiltrængte orden.

Min lille vinterpige, glasafklip (som glaskunstnere får når de laver vaser. Jeg har haft dem siden min barndom). Vase af Anne Black. På det øverste billed desuden glaskunst lavet af Anna i fritteren og min papirtynde lysskål (jeg plejede at have to men den ene blev fornylig knust).

Gurli Elbækgaards krysalfade, snebold vase af Trine Drivsholm.

Gammel tysk lygtemand, brevpressere: en fra Ikea og en af Tchai Munch. Glaskunst i baggrunden af Mathilde og Anna. 

Hvide Liljer. I januar vil jeg så gerne have hvide liljer. Fra jeg begynder at drive grene i februar og til jeg i december kaserer det sidste stedsegrønt, køber jeg stort set aldrig blomster, for der er så meget fint man kan plukke derude. I januar køber jeg blomster, helst hvide liljer og orkider.

Den gamle dukke er endnu en ting jeg har valgt skal være januar pynt. Den grønlandske tupilak har jeg fremme hele året.

Gør du noget særligt for at pynte lidt til januar eller glæder det dig bare at vende tilbage til den daglige indretning?

Nye farver i brændeovns krogen

I november fik vi en fantastisk gave af min far. Et kæmpestort Per Kirkeby litografi som min mor købte på Århus Kunstmuseum tilbage i 1991, men aldrig fik indrammet. Det har vi så fået nu. Det tog noget tid, fordi det var så stort at der skulle bestilles særlige bagplader hjem og bagefter skulle der arrangseres særlig vogmandsfragt igen fordi litografiet var så stort. 

Nu hænger litografiet så i brændeovnskrogen og vi er så glade for det. I vores kæmpestore hvide stue pynter det helt gevaldigt med en lille smule mere knald på farverne.

Per Kirkeby litografiet kunne kun hænge lige der og det krævede lidt omflytning i resten af stuen. Heldigvis fik vi andetstedsfra nogle rigtigt fine reoler forærende og det passede lige med at de kunne stå på den anden sidevæg, der var blevet helt bar, fordi det store billed der hang der måtte flyttes.

Hele julen har jeg brugt reolerne til alt det julehulumhej man ellers ikke lige ved hvor man skal gøre af og det har været vældigt praktisk (men måske knap så kønt).

I dag er jeg så på bedste januarvis igang med oprydningen og indflytningen i de nye reoler. Jeg er stadigt småsyg men det er et sjovt puslespil og jeg tænker at reolerne nok skal ende med at blive både praktiske og hyggelige. Manden er på arbejde efter en dejlig juleferie. Nu buldre hverdagen igen derud af med laaaange arbejdsuger, men jeg tænker faktisk at han har fået slappet af, set sine børn og hygget sig. Mathilde slapper af med katten foran en film, Anna klistre et eller andet sammen ved kreabordet og Rasmus hygger med en ven. Om lidt tror jeg Anna og jeg køre ud i verden for at finde lidt mad at hælde i det slunkne køleskab. 

Jul i stuen

I år har jeg arvet et af mine absolutte yndlings stykker julepynt: den lille sprælle bambi, der stammer fra 1920erne. Er den ikke fin? 

Bambien julehygger sammen med vores julelandskab i sylteglas, der står ovenpå min fars gigantiske samling af nissebøger som jeg også har arvet. I bøgerne hænger små broderede bogmærker. Jeg tror egentligt ikke at de er julepynt, men de stammer ligesom bambien fra min farmor og jeg synes de passer ind i stemningen. 

Gurlis smukke skål er i anledning af julen fyldt med nødder, fyregrene og vores små valnøddeskibe.

 

 

Stuen var faktisk det eneste rum i huset jeg havde fået gjort julehyggelig, men nu er det hele igen et stort kaos. Vi er nemlig så heldige at vi har fået et kolosalt stort litografi og det er fantastisk flot, men også udfordrende, fordi glasset bliver til et spejl når lyset står ind fra vores store panorama vinduer mod haven. Derfor kan billedet sådan set kun hænge ét sted og det kræver en total omrokering af stuen.  

Så meget for at gøre juleklar, men hey i mørket er alting fint ikke? Desuden har vi i dag fået hevet et juletræ i land. Det er Anna, der i år er den store julehelt. Hun vandt nemlig et juletræ efter eget valg i Rotarys julebanko og var kistestolt da hun i dag udvalgte sig det største de havde i juletræsbiksen. Nu står træet udenfor og venter for vi tager aldrig juletræet ind før nogle dage før jul.

 

1 søndag i advent

Det er første søndag i advent. Skumringen sniger sig nærmere og jeg tænder det første lys i årets adventskrans. 

Læser med Anna, slæber brænde ind og tænder lys på trappen. Snart kommer manden hjem og jeg glæder mig. I dag har vi været gift i 15 gode år.

Keramisk møde

Min elskede skål af Gurli Elbækgaard har fået keramisk selvskab på det lille bord ved sofaen. Og det er skam ikke en hvilken som helst skål, der har fået lov at gøre Gurlis keamik selvskab. Næ for det er nemlig en rakuskål af en kunstner, der står mit hjerte særligt højt. 

Det er selvfølgelig Anna, der pavestolt overrakte skålen til sin far da han i forgårs havde fødselsdag. Keamik skålen er lavet i fritteren og nøj som hun da har glædet sig til at give faren både den og de 60 andre gaver hun havde lavet i dagens festlige anledning.

Nu bilder jeg mig selvfølgelig ikke ind at min 7 årige datter har samme høje kunsteriske niveau som en af landets mest anderkendte keramikere, men jeg er faktisk helt oprigtigt vild med skålen. Der er bare noget evigt eventyrligt ved Raku som jeg har elsket altid og så bliver det selvfølgelig kun endnu skønnere af at det er en kærlighedsgave som er lavet af en jeg elsker. 

Hjemlige hjørner: læse hygge sofa

Det er ikke mange år siden at vi alle fem boede i et hus så lille, at man skulle kordinere det nøje før nogen vendte sig. Nu bor vi helt modsat i et hus så stort at alle ungerne kan have en flok venner med hjemme uden at de genere hinanden. Imellem de to huse boede vi i den Kronede Kats hus, som jeg stadigt savner hver eneste dag. 

Faktisk savner jeg den Kronede Kat og hans hus så meget at jeg ofte kikker på de få billeder jeg fik taget af vores hjem. Jeg ved jo at huse er til låns og at verden kan vende sig, før man ved af det og derfor slog det mig pludseligt, at jeg stort set ingen billeder har her fra huset ved åen. Jeg har billeder fra den skønne, skønne have og af det fine havehus, men stort set ingen billeder fra huset. Når det er sådan er det selvfølgelig, fordi jeg ikke er den store boligblogger. Min holdning til indretning har ikke ændret sig meget fra den gang jeg skrev dette og selvom jeg elsker smukke ting, så bliver jeg aldrig et menneske, der er god til tidens trends. 

Dertil kommer at mit bolig-indretnings-budget er tæt på ingenting og at manden hader alt hvad der lugter af genbrug eller billige løsninger. Derfor er det faktisk en udfordring at indrette så stort et hus, sådan nogenlunde hyggeligt.

Den største udfordring synes jeg er vores kæmpe stue/køkken, der faktisk er så stor at vores lille bitte hus fra den gang mageligt kunne slå sig ned og brede sig ud. Det er skønt sådan at have plads til en tango i stuen og praktisk da vi i foråret holdt konfirmation for Mathilde, men når man nu ikke er til at købe nye møbler, så skal de man har fordeles rigtigt før der ikke bare er praktisk, men også hyggeligt. 

Tag nu f.eks. sofaen her, der er købt så den på millimeter kunne skrues ind i den lille bitte stue vi engang havde. Den er selvfølgelig ikke rigttigt proportineret til den kæmpe balsal af en stue den nu står i, men den er stadigt hyggelig og vores yndlingsplads til den daglige læse-lektie. Fra sofaen har man 180 graders udsigt over haven og åen, så det er faktisk en rigtig skøn plet. 

For at få sofaen til at fylde lidt mere har jeg sat et lille bord på den ene side og et lidt større bagved, sådan at sofaen visuelt bliver strakt lidt ud. I sofaen er der en pude fra Netto og en hjemmelavet dukke.

Som en kombineret skulptur og lampe har vi den smukke Icarus Light som jeg hver dag fryder mig over. I vinduet hænger Anna Olivias blåmejser og jeg elsker når deres skygger flyver på besøg i granskoven over sofaen. 

På bordet står min unika kongelige vase, næsten altid med blomster. Desuden bor her en krans af filtkugler og smukke fyrfadsstager af Karin Patricia Jensen. Under bordet står en håndflettet kurv fra Bali med fyrfadslys og der ligger stakke af de bøger Anna skal læse for mig. Ved siden af bordet står ungernes bibliotekstasker fra Tiger og Søsterne Greens. 

Bordet i forgrunden er et der stod i haven da vi overtog huset og jeg elsker, elsker, elsker det. Min mand har omvendt flere gange brugt det som maler skammel, så det er ikke en ting vi opnår enighed om, men nu tror jeg så småt han har forstået at jeg virkeligt er glad for det bord og så får det vist lov at blive boende i stuen. På bordet står min højt elskede skål af Gurli Elbækgård, i øjeblikket fyldt med lyng fra den jyske hede.

Fra mit skrivebord

er jeg så heldig at have denne udsigt. Grønne træer og en lille bid af den slyngede å. Af og til flyver der fugle langs åen, men ellers er det bare ro og grøn fryd for øjet.

.... og ja Storåen har brunt vand men det er bare mudder. Åen er så ren at man kan svømme i den (hvis man er en virkelig god svømmer for der er meget strøm) og der er masser af fisk, bla. fine laks. Da vi skulle finde et hus her i byen viste de os åen og jeg var sådan lidt: "nå" for jeg var jo vant til at kunne se havet, men jeg må indrømme at jeg er kommet til at elske åen og alt det liv der er omkring den.

Hav en dejlig sommerdag.