Badut

Anna Olivias blåmejse

Da jeg var på kunsthåndværkermarked i København kom der alligevel nogle få fine ting med hjem i tasken. 

En af de ting der har ligget og ventet på at finde den rigtige plads er disse blåmejser af Anna Olivia. Jeg ville egentligt have haft dem på badeværelset, men der passede de alligevel ikke rigtigt ind. 

Nu er blåmejserne i stedet kommet op at flyve i et af de store vinduer ud mod skovplænen og dér nyder jeg dem meget, især når der flyver rigtige blåmejser forbi. 

Håber din dag flyver dig smukke steder hen.

Et børneværelse med PIP

Vi er stadigt håndværkerramt, eller det vil sige nu er vi mest ramt af de håndværkere der ikke er her. Vi venter fortsat på de tømrere der skal lægge gulv og mens vi venter på dem står tingene ovenpå i mærkelige vakelvorne bunker, opstablet i hast da jeg troede at NU gik det løs for måneder siden. Nu har det hele stået og vaklet så længe at jeg forlængst har vænnet mig til den behagelige følelse af at det slet ikke er min skyld at her roder.

Men altså, det kan også blive for meget. I hvertfald for min yngste der snart ikke kunne sparke sig ind på sit værelse og derfor lagde hovdet på skrå og bad om orden.

Og så gik vi igang Anna og mig. Hele søndagen sorterede vi og skolebarnet var hård til at sorterer for nu var hun jo stor og så var der en del der godt kunne gives videre.

Sjovt nok er vi slet ikke enige om hvad der er søde bamser og hvad der ikke er, men jeg bed det i mig og lod hende om suverænt at bestemme for det er hendes ting og hendes værelse.

Og nu er der orden. Jep. Og barnet går og glatter på tæpperne og flytter på nipserierne så det er en fryd. Og moren (det skarn) sniger sig også ind for at se på det nok eneste rum i huset hvor der kan siges at herske en plan. At planen så er lyserød og nuttet må jeg tage med, for herinde får jeg i det mindste ikke konstant dårlig samvittighed. 

(Og ja, jeg ved godt jeg engang lovede altid at vise førbilleder med tårnhøje bunker af rod som mit bidrag til danske boligreportager, men hey lad mig nu lige få lov at lade som om jeg er nede med de fede retroordensfreak eller noget, skønt sandheden nok snarere er at ingen har vovet at fotograferer førrodet af frygt for legetøjets eventuelle hævnangreb.)

Forventning

Endnu er det for tidligt at så sommerblomster, men min yngste måtte have disse lyserøde skønheder med sig hjem fra frøstanderne.

Nu står de til pynt i vores bryggers og lover os at det snart bliver forår. 

Samler. Hvem? Mig?????

Som man kan se har jeg mere end én vase. Måske kan man ligefrem sige at jeg har flere?

De er der allesammen. Bittesmå vintergække vaser og kæmpestore vaser til grene og overdådige buketter. Unika glasvaser, oldgammelt dukkeporcelæn, rigtige gamle hyacintglas, genbrugsfund, altovaser, keamikvaser og vaser der bad om at slippe bort fra stormagasinernes hæsblæsende hylder.

Der er også skåle, kopper, kurve, terriner og flasker, fordi de hver i sig rummer blomster på hver deres måde. 

Ude omkring i huset er der vel også et par stykker, men når de ikke er med på billederne tæller de ikke rigtigt, vel?

Selvom jeg elsker vaser kan jeg ikke lide at de står fremme når de er tomme. Derfor står de ude i bryggers og snakker sammen når de ikke lige er i brug.

Til gengæld har jeg hverken hat, havehynder eller elektrisk havestøvsuger.

Hvis du klikker her kan du se nogle af vaserne i brug.

Hvilke diller samler du ind efter?

Klik forbi Hannes linkfest og se flere samlemanier. 

Så langt, så nogenlunde pænt

Jeg er et sært menneske på mange måder. For eksempel holder jeg mest af de små uprætentiøse rum i huset. De rum der er indstillet på at bestille noget og som ikke brokker sig støvet bare fordi man plasker med vand og drypper med stearin. 

Vores bryggers er sådan et rum med oldgamle utjekkede skabe, stålbordplade og kedelige klinker. Jeg elsker det. Elsker at man kan stå med sine blomster ved vasken, støbe lys og halløj og bagefter med lethed få stålbordet rent (altså hvis man kan komme til for rod naturligvis...).

Jeg har fyldt det rummelige bryggers med ting jeg holder af og som er nedtonede på netop den måde som jeg allerbedst kan lide det.

I den røde cirkus kage dåse har jeg vaskepulver og det er smart fordi man så drysser mindre når man øser sæbe op. 

I vindueskarmen har jeg smukke flasker og i det gamle blå skab på endevæggen bor der vaser og dukke porcelæn. Fjernvarmeskabet er en fin lille opslagstavle og på den gamle eltavle hænger min mands maraton medaljer.

Alt i alt er her vældigt hyggeligt synes jeg (og må det indrømmes, allermest når der sådan er ryddeligt...)

Mit nye hus

 
 

Nå men der ligger jo også et større hus ved åen og det ser sådan her ud.

 

 

Det fantastiske er ikke selve huset, selvom vi er meget heldige med rumfordelingen, men derimod at man slet ikke fornemmer at det ligger inde midt i Centrum af Holstebro. Her er aldrig det mindste bystøj. Kun syngende fugle, rappe egern og af og til lidt snak fra mennesker, der løber på stien på den anden side af åen.

 

Og det er så her fra det hvide hus ved åen at Baduts verden for fremtiden vil gå. Endnu har vi ikke opdaget nogle magiske væsner så huset har ikke fået navn, men en dag lister der helt sikkert en lille åalfeine ind i huset og hvisker os navnet på det der altid har været hendes hus.

Luksus

For mig er den største luksus denne. En overflod af duftende blomster i min have så jeg til hver en tid kan plukke mig glad. Hvad er din største luksus?

Værelse med udsigt

Året rundt har jeg udsigt til himlen og naboens træer fra min seng. Om efteråret sættes naboens træer i brand før bladene falder og himlen står helt åben. Om vinteren broderer gæs, ænder og svaner himmeltegn på min udsigt. Og nu? Nu hvor det er forår står naboens enorme kirsebærtræ i blomst og hele min morgenudsigt er lysende. Skulle man ingenting kunne man ligger der hele dagen og beundre udsigten med dynen trukket op over næsen og ville man bare lidt kunne man gå ud på balkonen og nyde havet der blinker blåt yderst ude.

Se flere hjemlige hjørner ved at klikke her.

Aftenlys

Spisekammer

Ugens hjemlige hjørne er billeder fra mit elskede spisekammer. Det er et lille rum under trappen, der ligger lidt hævet over køknet, fordi der er en lille kælder nedenunder. På den lille slidte trappe elsker børnene at sidde med dukkestel og samlekort. Selv sidder jeg af og til ved vinduet på en lille rød barnestol og kikker ud på fuglene, der fornøjet æder løs lige udenfor på foderpladsen under figentræerne. Hvis jeg sidder der uden kamera er de slet ikke bange for mig, men hvis jeg har det mekaniske øje med mig er de ikke længere helt trygge.   

I spisekammeret har jeg masser af mad. Jeg køber gerne ting som mel, gryn, pasta og ris i kæmpe portioner og stuver dem ind på hylderne af min store mad reol. Her er også masser af mærkelige og vidunderlige ting: min elskede te, vaniljestænger og kaffe købt på Bali, tørrede tomater fra Sydafrika og glas med mærkelige ting som min mand har fået forærende fra forretningsforbindelser. Det er ikke altid vi kan tyde etiketterne men det er ret hyggeligt alligevel. Under trappen har jeg kasser med valnødder og mandler fra haven.

-------------------------------------------------------------------

Spisekammeret er svært at fotografere for det er ikke ret stort og lyset falder lidt sært ind af vinduet. Bente skrev for nylig om krydderier og jeg fik lyst til at kommenter på hendes indlæg med et billede af mine, men bedre end dette bliver det altså ikke, i hvert fald ikke i januar. Der er krydderier både i de runde dåser fra Ikea, på de små hylder og i dåserne i vinduet. Desuden har jeg et par skuffer i de små reoler til krydderier jeg ikke bruger ret tit.