Badut

Hvis du i dit hjerte tror -- besøg af den ægte julemand

Anna bryder sig ikke om julemænd i falsk vatskæg og plastik støvler. "Snyder" kan man tit høre hende hviske helt hemmeligt, når sådan en julemand prøver at vinke venligt. For Anna er 8 år og klog nok til at vide at alt det er fusk og reklame for ting man alligevel ikke ønsker sig.

Anderledes er det med den ægte julemand hun engang mødte i skoven med børnehaven. Med ham tror jeg ikke helt hun ved hvad hun skal mene. "Han føltes så ægte mor" siger Anna i stille stunder. Og så er der jo det med gaverne. For hvert år siden mødet i skoven har Anna arrageret et fint måltid til julemanden og Rudolf. Småkager og mælk til Julemanden og havregryn og gullerødder til Rudolf. Og hver år, hver eneste år, har julemanden og Rudolf spist det hele og har efterladt en sæk med gaver. En gave er der til alle der holder jul i vores hus og det er helt særlige gaver. Ikke ting, der koster så meget og ikke ting, der står på nogen ønskeseddel, men alligevel tit netop den gave som man juleaften bliver allergladest for at åbne.

Er det nu forkert at en pige på 8 år tror lidt på julemanden? Jeg mener det ikke for den faste overbevisning glider så fint og langsomt over i legen og pludselig en dag er børnene også vokset fra legen. Det går helt langsomt og naturligt, sådan som det skal.

Spørger børnene mig om den ene eller anden af eventyrfigurene i vores liv svarer jeg altid helt ærligt: "Det findes hvis vi tror på det". Og sådan er det, ikke bare med julemanden, påskeharen og forårsfeen, men med alt hvad der er smukt og magisk mellem mennesker. Det findes, og findes kun, hvis vi af hjertet tror.

I dag er det solhverv -- årets korteste dag

Vinter solhverv: årets korteste dag. Billed fra dec 2012.

For vores familie er solhverv en af årets vigtigste mærkedage. Vi elsker allesammen at mødes om lyshavet i skumringen og minde hinanden om at det nu går mod lysere tider. 

Solhverv fejrede jeg første gang med min ældste da hun var spæd. Jeg var meget alene dengang og trængte til at markerer at mørket ville vende. Derfor tændte jeg et hav af lys i en lille stue og bar hende derind. Hun strålede af glæde og det var så fint for os begge to.

Det er nu 15 år siden og solhverv har vi fejret lige siden. Med tiden har vi fået helt faste traditioner og mærkedagen er årets vigtigste for min søn og en af dem min mand elsker allerhøjest.

Vi gør ikke så meget at det er besværligt og festlighederne starter først i skumringen, hvor vi tænder et lyshav og slukker alt elektrisk lys. Så spiser vi en lille festmiddag af mørkt kød (okse eller vildt) og dertil drikker vi søborggårds jordbærsaft. Bagefter siger vi sammen teksten til ”solhvervsang” af Johannes V. Jensen og brænder små grenkviste en lille bitte smule så det kommer til at lugte af "granens brændte duft" som der står i tredie strofe. Bagefter løfter børnene de tre små papkræmmer huse, der står som juletræer på bordet. Indeni er der småkager og guf som vi spiser. Til allersidst slukker vi alle lysene og giver hinanden et kæmpe kram i mørket. 

Alt i alt tager forberedelserne og festligholdelsen kun et par timer, men det er en af de ting der virkeligt binder os sammen som familie. De forskellige elementer har hver deres symbolske betydning for os: Vi jager mørket væk med lyset, vi spiser vintermad (og netop ikke julemad) og drikker dertil sommer (i form af jordbærsaft) fordi lysets år har to solhverv. Under granerne (kræmmerhusene) ligger det ukendte i det nye år (der heldigvis hvert år er noget godt!) og det kram vi giver hinaden i mørket symbolisere at vi også holder sammen i mørke tider.

Du kan læse alt hvad jeg gennem tiden har skrevet om vintersolhverv ved at klikke her.

Og så er det i dag at jeg går på computerferie. Min mand holder stort set fri det meste af julen for første gang i de år jeg har kendt ham og så vil jeg ikke sidde og kikke ind i en skærm. Derfor har jeg besluttet at jeg i år kun tænder computeren én time om dagen i julen. Der kommer fortsat ideer til kreative julegave indpakning i alle dagene op til jul, men det er indlæg der er forberedt.

I må allesammen have et magisk solhverv og en hyggelig og dejlig jul. 

Nytårsny

 

I morgen tidlig klokken 8.40 er det nymåne og vel og mærke en helt særlig magisk en af slagsen.

Det er nemlig årets første nymåne og fra gammel tid har det været sådan at den første nymånes lys tillægges magiske egenskaber.

Det magiske månelys er ønskelys oftest brugt sådan at man står med det i hænderne som man ikke ønsker at mangle i det år der kommer. I gamle dage stod man således gerne med flæsk og penge.

Månemagien kan dog også bruges til at forstærke ens nytårsønsker i almindelighed, så de fromme ønsker man lægger frem under nymånens lys får helt særlig kraft. 

I morgen tidlig vil jeg selv forsøge mig. Med hjem fra Ørselv har jeg nemlig en lille håndfuld klosterløfter som nok kan behøve lidt ekstra månemagi for at blive til virkelighed.

Hvad med dig? Har du nytårsønsker der behøver lidt ekstra månemagi? 

Har du en lommeven?

Denne lille ide elsker jeg stadigt væk.

 

Her er hvad jeg skrev i november 2008:

Vi kan jamre, vi kan græde og vi kan lægge os ned på gulvet og skrige som en hysterisk toårige, men det vil ikke hjælpe os. November rusker i de sidste blade og om lidt er det vinter. Egentligt er det ikke så meget vinteren som det overtøj der uundgåeligt følger med der er mit ærinde her.  Lidt større børn (og voksne) kan måske af egen drift nå til den konklusion at overtøj er et nødvendigt onde, men for de små størrelser hører flyverdragter simpelthen til livets uretfærdigheder. De er tunge, besværlige og vanskelige selv at tage på og tilmed er det som om de voksne altid har travlt når de bliver hevet frem.

 

Så står de voksne der og skynder på barnet fordi man skal ud, eller hjem, eller frem og ikke kan komme det før barnet er klædt på til at modstå kulden. Barnet reagerer på hastværket, går trodsigt i bro, og nægter, simpelthen nægter, at tage flyverdragten på og komme af sted.

Man kan jo tage barnet under armen og bære det ud i snestormen uden flyverdragt, eller man kan forsøge at hælde det skrigende barn i flyverdragten , mens man kæmper for at undgå skrammer. Ingen af delene er bare særligt befordrende for den gode stemning og derfor hittede jeg en anden udvej da min ældste var lille. Jeg købte hende en særlig bamse der boede i lommen på hendes flyverdragt og som elskede udflugter og eventyr, men aldrig ville forlade lommen. Derfor var min datter simpelthen nød til at tage flyverdragten på og gå ud i verden hvis bamsen skulle opleve noget. Og min datter elskede sin lommeven så hvis den kærligt talte til hende og tiggede om at komme på tur så kom flyverdragten på i løbet af nul komma fem.

Se mange flere ideer til en hyggelig januar ved at klikke her.

Nytårslege: spå i sukker

 

Fra oldgammel tid har man forsøgt at spå om fremtiden ved tærsklen til det nye og derfor er det ingen overraskelse at mange nytårslege handler om at spå.

Selv har jeg altid været meget facineret af traditionen med at spå i bly til nytår, men nu er bly jo af fornuftige årsager svært opdriveligt og derfor kom jeg istedet på denne ide der er et stort hit hos ungerne.

 

Jeg spåde simpelthen børnene i varm boljsemasse som jeg hældte i iskoldt vand med en teske, mens de tænkte på fremtiden og sagde selvvlagte trylleord. Det sagde en meget tilfredstillende puuuuf lyd og lavede flotte figurer. Bagefter pillede jeg figuren op med en gaffel og lod dem selv tyde de mærkværdige figurere. For de slikne var det særligt sjovt bagefter at kunne guffe spådommen i sig.

Hvis du også vil spå er det ganske nemt. Du skal bruge et sukkertermometer der kan måle høje temperaturer men ellers kræves der ikke noget avangseret.

I en gryde varmer du ½ dl. vand, 250 g almindeligt sukker og 75 g druesukker. Det første minutstid kan du rører i massen, men herefter skal du bare varme op til sukkermassen når et sted mellem 157 C og 165 C.

Gør imens en stor gennemsigtig beholder klar ved at fylde den med iskoldt vand.

Når sukkermassen har fået den rette temperatur tager du en teskefuld og hælder direkte i det kolde vand, mens barnet tænker på fremtiden.

Pil sukkerfiguren op med en gaffel, læg den på en tallerken og lad barnet tyde den.

Gentag med rene tesker indtil alle er spået.

 

Resten af sukkermassen kan med fordel laves til magiske boljser ved at tilsætte lidt smag og eventuelt farve (fås de steder hvor der sælges ting til bolsjefremstilling). Magiske boljser fremstillet umidelbart efter nytårs spådommen er ganske særligt virksomme.

En magisk morgen

 

I skyggen af hverdagen ligger lågen til eventyret.

Nogle dage er min yngste og jeg listige nok til at åbne den knirkende dør og finde vildvejen ind i skoven på den tur, der ellers godt kunne være den almindelige til børnehaven.

 

Det er ikke nogen stor omvej, men når man først er gået skovvejen er der mange eventyr, der ikke lader sig bortfeje. Der er pinde – mange pinde – der skal findes og samles, der er myretuer og afgnavede grankogler og diamantbesatte blade, der er pejlemærker at løbe efter og klatretræer at udforske, der er spørgsmål at stille og kys at fordele.

På sådan en morgen løber vi os lige lukt ind i lykken.

 

I din hverdags skygge er der også sådan en låge. Har du fundet den og tør du af og til gå den vej, fremfor den planmæssigt sikre?

 

"Picnik Show"

Create a free slideshow with Picnik!

Huset under den grønne regnbue

 

Jeg var ør. Hovedet dundrede. Forkølelsen sad som smerte i ørene og jeg trængte til ro. Underfor var det allerede vintermørkt da jeg stak i skoene og forsøgte at snige mig ud til et øjeblik med frisk luft.

Prompte stod min yngste der med udstrakt hånd. Jeg havde lyst til at sige nej, men hun lagde rottehalerne på skrå og smilede sit mest indsmigrende smil. Hånd i hånd gik vi ud i mørket.

Gruset knasede under fødderne, gadelygterne kastede vores skygger hid og did og da vi hånd i hånd stod på broen over åen kastede lyset feguld ud over vandet. Min yngste var i eventyrlig ekstase. ”Mor” hviskede hun knap hørligt ”nu bor vi under den grønne regnbue”. Jeg kikkede op og så at hun havde ret. Den grønne laserstråle (der er en del af et lokalt kunstværk) strakte sig netop sådan at vores hus lå midt under buen.

Og det må man elske: En grøn regnbue på en kulsort nattehimmel, en barnehånd, der endnu tør gribe eventyret og en lille grusvej der følger os hjem.

En forårsgave

 

Årets gave fra forårsfeen var indpakket i lysegråt crepepapir pyntet med fine gækkebreve der var foldet sammen som små blomster. Det var ret fint og kunne vel let eftergøres af menneskelige forårshænder bevæbnet med en lille klipsemaskine.

Rigtigt dejligt forår til alle.

Der er mange flere ideer til gaveindpakning hvis du klikker her.

Glemsom Tandfe

Hun er 10 år. Hun er cool og følsom. For voksen til sine barnesko og for lille til en voksen verden. Hun kan mærke verden og ved hvad der er op og ned på eventyr og virkelighed. Hun er 10 år, men storhjertet nok til at lege med sin mor.

Med computeren på skødet sidder hun i sengen travlt optaget af en virtuel verden. Faren kommer for at kysse godnat og pigen siger halvt opslugt af skærmen:

”du far, hvis du ser tandfeen -- det vil sige mor ved du nok --  gider du så ikke sige, at jeg har flyttet tanden over på natbordet fordi hun glemte den i går”.

Vand blomster

Nu har jeg aldrig lovet at mine små sommerferieideer skulle være geniale og det er ikke kun fordi jeg ikke kan finde på nye ting hver dag. Den vigtigste grund er nok at den virkelige sommermagi er eviggyldig. Det er ting som var et hit da min oldemor var barn og som hun delte med min mormor da hun var barn, der igen delte med min mor og senere igen med mig. Nu står jeg så her med tæerne begravet i sommeren og giver arven videre til mine børn.

At vande blomster er sådan en lykkelig sommerting som få små piger kan modstå. Drenge vander også gerne, men helst med vandslange og store armbevægelser. Det er fedt og man bliver dejligt våd over det hele, men fordelingen af vand mellem plante og barn er ikke altid til plantens fordel.

Min lille pige på tre år kan bruge timer på at vande blomster og snakke med planter. Hun har kastet sin uforbeholdne kærlighed på en meget lille vandkande som hun selv har fundet på et loppemarked. Vandkanden er fin nok, men har den ulempe at den skal fyldes op hele tiden fordi den er så lille. Det går uden problemer når vi sammen vander gårdhaven om morgen, men er lidt besværligt når hun vil vande på den tid hvor jeg prøver at lave andre ting. Derfor fandt jeg på at give hende en stor spand med vand så hun selv kan fylde vandkanden op. For at gøre vandet i hendes vandspand ekstra spændende kaster jeg en lille glad trylleremse over det.

Vi er begge to overbevist om at vandet i hendes spand er lagt bedre end det der ellers vandes med. Hun fordi hendes vand er fortryllet og jeg fordi jeg ikke tror nogen plante vil kunne modstå den søde snakken der følger med vandet i den lille røde kande.

----------------------------------------------- 

Hvis du vil læse flere sommerideer kan du klikke her.

Hvis du vil læse mere om hverdagsmagi kan du klikke her.

--------------------------------------------------------------------